Læsetid 2.2771428571429 min.

Skolemiljø afgør social arv

Ressourcesvage børn klarer sig bedre, hvis de går i skole med ressourcestærke børn, viser ny undersøgelse. Men folkeskolen er ved at udvikle sociale ghettoer – i top og i bund
17. november 2003

Bopælen er et afgørende redskab i kampen mod den negative sociale arv. Et barn med en svag ballast hjemmefra, der går i en skole præget af børn med samme vilkår, har en næsten dobbelt så stor sandsynlighed for senere at komme på kontanthjælp og være uden erhvervsuddannelse, end hvis barnet går på en skole med mange ressourcestærke elever.
Det viser en ny undersøgelse ’Det delte Danmark’, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udført for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er baseret på data fra Danmarks Statistik om samtlige forældre og børn i 1982, 1997 og 2002 – i alt tre millioner mennesker.
»Det er utænkeligt, at man kan bryde den sociale arv, så længe boligområderne er så opdelte,« siger Erik Jørgen Hansen, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet til Ugebrevet A4.
Han frygter, at opdelingen bliver endnu mere skarp de kommende år, fordi de højtuddannede og velhavende klumper sig sammen i ghettoer. Og det har en dramatisk effekt på folkeskolen. Siden 1981 er der sket en voldsom polarisering mellem ressourcestærke og ressourcesvage folkeskoler. I 29 af landets 40 største kommuner er der flere socialt udsatte elever på de svage skoler i dag end i 1981.
Udviklingen er løbet løbsk i København, hvor over hver tredje elev på mange skoler kommer fra svage hjem:
»Politikerne bør se denne undersøgelse som en advarsel,« siger Hans Thor Andersen, lektor ved Geografisk Institut i København.
13 procent af de unge i Danmark kommer fra såkaldt socialt svage hjem. Og de bliver i stigende grad samlet på et mindre antal skoler. På 21 ud af 52 københavnske folkeskoler kommer over 30 procent af eleverne fra ressourcesvage hjem. Det samme er tilfældet med en del skoler i Århus, Odense og andre større provinsbyer.

Verden til forskel
Undersøgelsen viser, at der er en verden til forskel fra skoler for den velstillede middelklasse til skoler i de socialt belastede kvarterer, hvor lærerne skal undervise mange både danskere og indvandrere med svag social baggrund.
»Når statsministeren taler om at bryde den sociale arv, er han tilsyneladende ikke klar over, hvilke kræfter han er oppe imod. Der sker i disse år en polarisering mellem forskellige boligtyper, som også smitter af på skolerne. Især i København bliver de belastede skoler mere belastede, mens de gode skoler bliver endnu bedre. Politikerne bør se denne undersøgelse som en advarsel,« siger Hans Thor Andersen, der er lektor på Geografisk Institut i København og forfatter til flere bøger om byudvikling.
Spaltningen af skoleverdenen er problematisk af flere grunde:
nDet bliver sværere for politikerne at nå målet om at bryde den sociale arv. Analysen viser, at skolemiljøet har stor betydning for de unges chancer senere i livet. Hvis børn fra ressourcesvage hjem går i skole med mange andre i samme situation, har de større risiko for ikke at få uddannelse og arbejde efter skolen. Derimod klarer de sig langt bedre, hvis de går i skole med mange fra ressourcestærke hjem.
nDer sker en stigende polarisering mellem »gode« og »dårlige« skoler. Karaktererne er væsentlig højere på skoler med mange ressourcestærke elever – og der er en verden til forskel på lærernes arbejdsforhold i de forskellige kvarterer. Polariseringen bliver formentlig forstærket i disse år, hvor familiernes fri skolevalg er kommet i fokus.
nIntegrationen bliver vanskeligere. Indvandrere og danskere fra socialt svage hjem samles i stigende grad på de samme skoler. Derimod er der meget få tosprogede børn på skoler med mange ressourcestærke elever.

Tre afgørende faktorer
Analysen bygger på data fra Danmarks Statistik om samtlige forældre og børn i 1982, 1997 og 2002 – i alt tre millioner mennesker.
Den konkluderer, at især tre faktorer i hjemmet forringer den unges chancer for at få uddannelse og arbejde efter skolen:
*At ingen af forældrene har en erhvervsuddannelse,
*at forældrene er skilt,
*og at en af forældrene i hovedsagen lever af kontanthjælp eller førtidspension.
De unges chancer for at få uddannelse og fast arbejde forringes markant, hvis hjemmet på én gang er præget af to eller tre af disse »negative faktorer« – hvis forældrene for eksempel både er skilt og ikke selv har en uddannelse. Derfor betegnes hjem med to eller tre negative faktorer som en »svag hjemmebaggrund«. Og det gælder 13 procent af de unge, som i 2001 gik i 8. og 9. klasse. Derimod har 55 procent af eleverne en såkaldt »stærk hjemmebaggrund« – det vil sige, at hjemmet ikke har nogen af de tre negative faktorer. Midt i ligger en mellemgruppe fra hjem, hvor en enkelt af de negative faktorer gør sig gældende. Elever fra »stærke« og »svage« hjem er imidlertid langt fra jævnt fordelt på landets skoler. Skoleverdenen præges af en voksende social opdeling, hvor nogle skoler stort set kun har elever fra den ressourcestærke middelklasse, mens andre har op mod en tredjedel socialt udsatte. Og den sociale opdeling af skoleverdenen vokser – både i København og i mange provinsbyer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu