Læsetid: 4 min.

Småstat med en mission

Den nutidige lære fra Thule-sagen er enkel: Det er svært at være den lille stat, der skal tilpasse sig de stærke stater, mener professor Poul Villaume
24. november 2003

Det er altid svært at være en småstat, når kæmperne flytter rundt på sig selv og hinanden. Det er den korte udgave af læren fra Thulesagen kort før Højesteret fælder sin dom, mener professor Poul Villaume fra Institut for Historie ved Københavns Universitet. Han skriver i øjeblikket på femte bind i Gyldendals serie om dansk udenrigspolitiks historie med fokus på sikkerhedspolitik.
Der er en stor forskel på tiden under Den Kolde Krig – hvor Danmark blandt andet gav USA plads til en militærbase midt i Thuleboernes jagt- og fangstterritorium – og i dag – hvor Danmark støtter USA i krigen mod terror, og gerne vil give USA lov til at opgradere sin base på Thule til en funktion i et missilskjold, siger Poul Villaume. Danmark tilpassede sig dengang med god grund på grund af en altfortærende frygt for krig. Danmark stillede sig ikke rigtig på bagbenene og bøjede sig for den stærke amerikanske vilje til at få fodfæste på Grønland. Alternativet var, at Danmark risikerede at miste en vigtig goodwill hos USA.
»Det var Danmark ikke interesseret i. Den danske sikkerhed var afhængig af at være beskyttet af en atomparaply. Tankegangen var, at når Danmark alligevel ikke kunne modsætte sig de amerikanske ønsker, så kunne man ligeså godt gøre gode miner til slet spil. Det grundlæggende rationale var bevidst at føre en politik, hvor man undgik at få for meget at vide for at slippe for et medansvar.«

Begrænset handlefrihed
Ifølge professor Poul Villaume må småstater som Danmark altid tilpasse sig stormagterne omkring sig og forsøge at finde en overlevelsesstrategi, som sikrer en maksimal grad af selvbestemmelse. Han har dog svært ved at se grundlaget for det tætte parløb med USA i dag.
»Man siger fra regeringens side, at terrortruslen er lige så overhængende som truslen under Den Kolde Krig. Den vurdering er jeg uenig i. Dengang var det selve nationens fysiske eksistens, der stod på spil. I dag er der højest tale om enkelte nålestik som resultat af terror. Formålet med regeringens sammenligning må være at retfærdiggøre den nuværende tætte alliancepolitik med USA, og så bevæger vi os ind i en politisk debat om, hvordan terroren bedst bekæmpes. Alt tyder på, at USA’s angrebskrig mod Irak vil forværre en trussel om terror,« siger Poul Villaume.
Han siger, at den danske regerings alliancepolitik med USA har den ulempe, at nationen pantsætter sit dyrebareste, før det er nødvendigt.
»Hvis man lover troskab med den dominerende magt, så spiller man sig måske nogle instrumenter af hænde. I krigen mod Irak valgte Danmark USA frem for de ledende kontinentaleuropæiske magter. Det har betydet noget for den danske position i Europa, selv om det er svært at vurdere hvilke konsekvenser, det vil få på langt sigt. Personligt mener jeg, at den klare præference for USA har den konsekvens, at man begrænser sin handlefrihed. Forsvarspolitisk lægger Danmark op til at være i forreste front med kamptropper sammen med USA - uanset hvilket scenario den næste krig vil indgå i,« siger Poul Villaume.

Militariseret udenrigspolitik
Han peger på, at der siden Den Kolde Krigs afslutning er sket et brud med en lang, dansk tradition for konfliktmægling og fredsbevarende operationer baseret på FN og international ret. Og bruddet er blevet større inden for de seneste to til tre år. Poul Villaume nævner tre mulige årsager til en såkaldt ’militarisering af udenrigspolitikken’ i tæt alliance med USA. For det første kan det være en slags kompensation for den forbeholdende og tøvende Europapolitik fra dansk side, for det andet kan det være en slags kompensation for fodnotepolitikken i 1980’erne. Men der er også en tredje mulighed:
»Det opfattes som fornuftigt for en lille stat at have en stærk allieret, som ligger lidt længere væk. Det giver en modvægt til den øgede integration i Europa, hvor Tyskland er en potentielt dominerende stormagt,« siger han.
– Hvad er Danmark mest i dag i forhold til Grønland – en kolonimagt eller et moderne demokrati, som ønsker en optimal grad af selvstændighed for en tidligere koloni?
»Danmark befinder sig et sted i midten af de to muligheder. Der er sket meget siden 1951 med hensyn til at respektere Grønlands synspunkter. Jeg vil tro, at den nuværende regering står i et vanskeligt dilemma, fordi man på den ene side ønsker at tage hensyn til de grønlandske politikere og Hjemmestyret og samtidig ønsker at tage vidtgående hensyn til amerikanske ønsker. Men som bekendt omfatter Hjemmestyret ikke forsvars- og udenrigspolitik – den kompetence ligger i København,« siger Poul Villaume.

FAKTA
Thule-sagen ved Højesteret
*Thuleboerne blev i 1953 flyttet fra deres boplads gennem århundreder af den danske stat for at give plads til en amerikansk militærbase, som eksisterer den dag i dag.
*Højesteret afsiger på fredag sin dom i sagen Thulefolket og efterkommere, Qaanaaq kommune og det grønlandske Landsstyre mod den danske stat. Sagen handler om erstatning og retten til det jagt- og fangstterritorium, Thulefolket blev flyttet fra i hast i 1953.
*Grønlænderne kræver en erstatning på 235 millioner kroner, samt retten til at vende tilbage til området. koldby

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her