Smagsdommerne
(2. sektion)
Tonny Vorm
*Cand.mag i Amerikanske Studier og journalist. Anmelder af amerikansk og engelsk litteratur for Information. Årets læseoplevelse: Benjamin Cavells novellesamling Rumble, Young Man, Rumble.
Anbefalinger:
*Fredag 15.30, Scenen: Jens Andersen i samtale med Johannes Møllehave om sin H.C. Andersen biografi Andersen. Er der nogen, der kan sige noget nyt og klogt om H.C. Andersen må det være manden bag den nye biografi og så selvfølgelig den altid underholdende og indsigtsfulde Møllehave.
*Lørdag kl. 16.00, Scenen: Åke Edwardsson og Leif GW Persson i samtale med Bo Tao Michaëlis om deres krimier Sejl af Sten og Mellem sommerens længsel og vinterens kulde. Persson har skrevet årets bedste kriminalroman. Sammen med Edwardsson løfter han forhåbentlig sløret for, hvorfor svenskerne er så gode til krimier og så dårlige til politiefterforskning.
*Lørdag kl. 17, Bogcafeen: Peter Adolphsen i samtale med Oliver Stilling om Adolphsens roman Brummstein. På jule-læselisten figurer Adolphsens Brummstein. Derfor skal det blive spændende at høre, hvad forfatteren og Stilling der til daglig triller landet rundt med skarpt blik og underfundig pen til glæde for bl.a. Informations læsere finder på at snakke om.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »