Læsetid: 1 min.

Sportsfolk

29. november 2003


Hans Backe
*Træner for Østerbros førende fodboldhold udtalte efter 1-1 kampen mod Mallorca i UEFA-turneringen, at »Præstationen var vel ok.« Enten lider den mand af virlighedsangst, eller også så han en anden kamp.

0,85
*Så mange sekunder skilte den danske toer-bobslæde fra vinderteamet, Tyskland, ved sæsonens første Europa Cup-stævne. Tom Johansen og Peter Voigt sad over mederne.

Lars Jacobsen
*Tidligere OB’er, nu ansat hos tyske Hamburger SV, har via en dom hos FIFA just skaffet fynboerne omkring to mio. kr., uden kassereren har skullet løfte en finger. Det er bl.a. noget med transferregler.

Amy van Dyken
*Nu bliver det spændende. Den amerikanske svømmer – fire guldmedaljer ved OL i Atlanta 1996, har vidnet mod kosttilskudsfirmaet Balco, der er mistænkt for at stå bag det nye dopingstof THG.

Christina Roslyng
*Den danske venstrefløj er klar til håndbold-VM’s første kamp mod Tyskland. Modstanderne har ikke den store respekt. Træner Herbert Müller ser Ungarn og Norge som de store udfordringer.

Sven-Göran Eriksson
*Fodboldtræner, er ikke vred, han er skuffet. Det nye tilbud fra Det Engelske Fodboldforbund er blevet offentliggjort, det var ikke meningen. Folk i små sko kunne blive blive forarget over en årsløn på omkr. 40 mio. kr.

Clive Stapleton
*Finansiel hovedfigur og formand i superligaklubben Herfølge, vil skilles fra sin samarbejdspartner Carl Christensen. Stapleton har puttet fem mio. kr. i den gamle saftfabriksklub.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her