Læsetid: 1 min.

Sportsfolk

22. november 2003


Eddie Gray
*Det er næsten synd. Fungerende manager i kriseramte Leeds United har problemer op til dagens kamp. Han må undvære Matteo og Smith, begge har karantæne, Radebe er skadet, og Roque Junior og Olembe har ikke trænet med på grund af landskampe.

Bobby Julich
*Han blev treer i Tour de France i 1998, og forsvandt så. Nu dukker han op hos hr. Riis, som seneste skud på CSC-stammen for 2004.

Åge Hareide
*Fra Brøndby til Rosenborg – og nu, måske, det handlingslammede norske fodboldlandshold. Træneren nægter, at der er noget om snakken, men nu lægger også Ole Gunnar Solskjær pres på den stakkels mand.

Garry Kasparov
*Den russiske skaklegende besøger den 13. december Danmark, når han lægger
vejen forbi Lyngby Storcenter. Her skal den 13. verdensmester deltage i en simultanskak-opvisning.

Thomas Bjørn
*Med tilnavnet ’Lige-ved-og-næsten 2003’, stikker igen næsen frem. Efter to runder ligger han på en andenplads i Dunlop Phoenix i Japan, selv om en øm nakke stadig volder problemer.

Kasper Hvidt
*Målmand i den spanske håndboldliga og på det danske landshold er vågnet op igen ved helse og godt mod. Et sammenstød med en holdkammerat endte med de to spillere bevidstløse på banen. Begge er nu oppegående.

Alexander Downing
*Den australske udenrigsminister advarede fredag alle rugby-fans mod terror. Den samlede angelsaksiske verden går lørdag i stå, når VM-finalen spilles mellem Australien og England.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her