GABORONE Botswana har i flere år haft den officielle verdensrekord i HIV-udbredelse. 38,5 procent af de 15-
49-årige er HIV-positive. Men Botswana er også det første land i Afrika, hvor sygehusvæsenet tilbyder gratis medicin til alle med AIDS i udbrud.
Masa (Ny Morgen) hedder det store AIDS-program, som begyndte i 2001, fortæller Brad Ryder, talsmand og videns-direktør for ACHAP, African Comprehensive HIV/AIDS Partnership et partnerskab mellem Botswanas regering, Bill og Melinda Gates Fonden og Merck Fonden.
»Det er et fem-årigt eksperiment. Vi har afsat 100 mio. dollars (630 mio. kr.) til at finde ud af, hvad der skal til for at besejre aids, når der ikke er økonomiske begrænsninger. Lykkes det, vil erfaringerne blive brugt i andre lande,« siger Brad Ryder.
ACHAP har lovet at finansiere det store aids-eksperiment.
»Men selv om vi har penge nok, er det svært. Der er talrige myter og fordomme om sygdommen, og det betyder, at mange lader sig teste for sent og først får ARV (antiretrovir-medicin som styrker immunforsvaret, red.), når alt håb er ude. 10 pct. af patienterne dør«, oplyser Ryder.
Dødbringende fejl
Cynthia Leshomo er en af de tusinder af botswanere, som i dag får ARV af Masa. Og en af de få botswanere, som er stået frem i medierne og har erklæret, at hun er hiv-
positiv.
»Folk ved alt for lidt om hiv/aids. Nogle er bange for at blive smittet, hvis de sidder ved siden af mig. Andre siger, at jeg lyver, fordi jeg ikke virker syg,« fortæller den 30-årige kvinde.
Hun fandt ud af, at hun var smittet for tre år siden men troede ikke på det.
»Jeg ville ikke indrømme det over for mig selv, så jeg fortsatte med at ryge, drikke og gå i byen med store fyre, der kørte i store biler. Der gik et år, inden jeg erkendte, at jeg var syg,« beretter hun.
Nu er det slut med fornægtelse, smøger og alkohol. Hun tager pillerne til tiden, og de fleste af hendes kræfter går med at rådgive andre om, hvordan man lever længere med hiv. Det sker via Coping Centre for People Living With HIV/AIDS (Hjælpecentret for folk med hiv/aids), som har 1.500 medlemmer.
»ARV er en gave til os. Men desværre er der store problemer med at distribuere medicinen. I går blev en af mine veninder begravet. Hun fik også ARV, men sygeplejerskerne smed hendes journal væk. Derfor blev hun skrevet op til en ny test, og i mellemtiden døde hun,« forklarer Cynthia Leshomo.
Provokerende plakater
Brad Ryder indrømmer, at der er sket tragiske fejl i aids-programmet.
»Det er dyrt og tidskrævende at få systemet op at køre. Men ved udgangen af 2003 har alle læger, sygeplejersker, farmaceuter og sundhedsrådgivere i Botswana været på hiv/aids-kursus. Dertil kommer praktisk træning på hospitalerne, som ledes af læger fra Europa og USA«, forklarer han.
ACHAP støtter også hiv-kurser for lærere, uddeling af kondomer, et dagcenter for forældreløse børn og snesevis af hiv/aids-organisationer rundt om i landet.
En af dem er Yoho, som arrangerer rock- og teaterfestivaler mod aids, laver talkshows på en populær radiostation, deler kondomer ud på værtshuse og smugkroer og trykker provokerende aids-plakater.
»Vi vil have de unge til at snakke åbent om hiv/aids. I modsætning til vores forældre, som aldrig taler højt om sex og mener, at de hiv-positive er syndere og prostituerede,« fortæller 19-årige Ronald Ntebela.
Yoho vakte opstandelse, da organisationen hængte plakater, som opfordrede folk til at onanere, op i hovedstaden Gaborone.
»Masturbation gør det selv«, stod der under tegningen af en mand, der pillede ved sig selv.
»Folk blev rasende, og NACA (statens aids-råd, red.), som havde betalt for plakaterne, trak dem tilbage, indtil vi fik overtalt rådet til at udlevere dem igen. Vi argumenterede for, at det er mere sikkert at have sex med sig selv en andre,« beretter Ntebela.
ACHAP skønner, at over 110.000 botswanere har brug for ARV-medicin. Men efter 22 måneders eksperiment er det kun lykkedes at få 11.000-12.000 i behandling.
»Vores teori er, at folk vil at lade sig hiv-teste og beskytte deres familier bedre, hvis de får mulighed for at leve længere med hiv. Om fire-fem år vil det vise sig, om teorien holdt stik,« siger Brad Ryder.
Han opremser en række årsager til, at så mange botswanere er hiv-positive: Unge kvinder har lav status og bliver ofte presset til sex med ældre mænd. Mange botswanere flytter rundt med deres kvæg og finder nye kærester. Alkoholisme er udbredt og får mange til at dyrke usikker sex. Fattigdommen, arbejdsløsheden og uvidenheden er stor, og sex en af de få gratis fornøjelser.
Ryder tvivler i øvrigt på, at Botswana har den højeste hiv-procent i verden.
»Virusen er formentlig lige så udbredt i Zimbabwe, Sydafrika, Zambia og Swaziland. Men Botswana har mere pålidelige statistikker. Her er demokrati og en overskuelig befolkning (1,7 mio., red.). Derfor har vi valgt at eksperimentere i Botswana i stedet for f.eks. Zimbabwe,« pointerer talsmanden for ACHAP.
*Thorkil Green Nielsen er journalist og udsendt af Ibis til det sydlige Afrika
*I en serie artikle skildrer Information, hvad medicinal-industri og regeringer gør ved aids. Hele serien kan læses på http://tema.information.dk
/aids
