Læsetid: 3 min.

Et stort FÆ*

Så har man set sådan en reception med
1. november 2003

Fodbold
I går tilbragte jeg en times tid ved den mest besynderlige reception, jeg nogensinde har været til. Fodboldklubben FC Københavns ansigt udadtil fyldte 60 år, og maden var fin, alkoholen gratis, og der var pakket med gæster (1.700 var inviteret), hvoraf de fleste var ankommet i arbejdstøjet, altså jakkesæt.
Der blev talt behørigt i munden på hinanden og leet, mens ugebladsfotograferne styrtede frem og tilbage.
Når man masede sig gennem mængderne med sin skvulpende fadøl, kunne man høre lydbidder a la: »...og jeg er endda født og opvokset i Vojens, så jeg var med dengang«. Eller: »Erik Bo havde lavet tre eller fire mål på 20 minutter.«
Den slags. Så på den måde var alt tilsyneladende ‘normalt’.

Intermezzo
For at komme i den rette københavner-event-stemning havde jeg ellers i løbet af ugen gået og pletlæst lidt i Flemming Østergaards memoirer, der udkom sidste år under titlen Don Ø. Hovedpersonen er et følsomt gemyt, så der grædes en del på siderne. Østergaard øser også af gode, sikkert velmenende råd, men ofte på sin bevidst eller ubevidst irriterende, bedrevidende facon. Tag for eksempel denne indledning: »Uden i øvrigt at blande mig i Brøndbys og Bjerregaards dispositioner...«
Det er ganske muntert. Min favoritpassage i bogen er en beskrivelse af hans første indgående oplevelser med en af sine yndlingsaversioner – elendige og moralsk anløbne sportsjournalister: En aften inden en kamp i udlandet får han som fodbolddirektør »et regulært chok«, da han »så flere journalister drikke sig fra sans og samling, mens de sad sammen med kilderne«.
Østergaard beskriver videre, hvordan der på et tidspunkt falder et par kvitteringer ned fra et bord ved siden af, »og straks var journalisterne nede at hente de ekstra bilag, så de kunne få dem med hjem«. Hvor lavt! For den arbejdsomme og ærekære direktør, der med flid og ærlighed havde arbejdet sig op fra bunden, stod sådan nogle typer som »eksponenter for en levevis, som jeg rent ud sagt foragter«.

Verdener mødes
Tilbage til festivitasen i går; det var som om, at tre eller fire himmelråbende forskellige verdener havde valgt at krydse hinandens spor netop her i Parkens lokaler.
Lad mig give et par eksempler:
Efter en lille indleningssekvens af Jørgen Glistrup, administrerende direktør i Parken Sport & Entertainment, blev der fyret nogle hyldester af fra en lille scene. De prominente talere var Brian Arthur Mikkelsen og Anders Bircow, henholdsvis konservativ kulturminister og slapstick-entertainer. Nede mellem masserne på gulvet stod Tivoli-direktøren Lars Liebst, den tidligere radio-berømthed Dan Rachlin, formanden for Dansk Cykle Union Peder Pedersen og den forhenværende PFA-direktør André Lublin; forfatteren Morten Sabroe, den forhenværende sportsvært Tommy Troelsen og DR-direktøren Jørgen Ramskov; chefredaktørerne Bent Falbert (Ekstra Bladet), Per Mikael Jensen (metroXpress) og David Trads (Information); de tidligere fodboldstjerner Harald Nielsen, Søren Busk, Allan Nielsen og Jes Høgh; generaldirektøren i Røde Kors Jørgen Poulsen, komponisten Niels Eje, direktøren for Lønmodtagernes Dyrtidsfond Flemming Skov Jensen, eks-badmintonstjernen Poul Erik Høyer og Københavns bygge- og teknikborgmester Søren Pind.
Og det var blot en brøkdel. Jeg har glemt at nævne den kongelig skuespiller Ole
Ernst.

Mange venner
Begynder der at tegne sig et mønster for læseren? Giver navneopremsningen anledning til at lægge to og to sammen?
Nej, vel? Sjældent har populærsporten, finkulturen, underholdningsbranchen og erhvervslivet gnedet mere ryg. Det gav absolut ingen mening.
Hvad skal man tænke, når man ser den tidligere fodboldspiller og direktør i Akademikernes Boldklub Per Frimann stå i åndfuld samtale med Flemming Leth, værten i det umådeligt populære, nu hedengangne tv-program Det’ Leth?
Hvad skal man tro, når ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Helge Sander (S) passer Keld Heick op og indleder en længere samtale med ham?
Man kan blot konstatere, at den kantede og sammensatte Flemming Østergaard har fået mange, mange venner.

* »Man skal være et FÆ – F for flittig og Æ for ærlig. Med dette udgangspunkt går det ikke helt galt her i livet.«
Flemming Østergaard i Don Ø

S

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her