Læsetid: 3 min.

Fra Sukkenes Bro

To væsensforskellige danske beat-ensembler – Learning From Las Vegas og Lampshade – formår at skabe stor musik på små budgetter
20. november 2003

Nye cd’er
Der er noget udemonstrativt indtagende over kvartetten Learning From Las Vegas, som medfører, at dens musik stille og roligt finder vej til lytterens hjerte, uden det lyder, som om det volder den synderligt stort besvær.
Grundstemningen på gruppens tredje album, Richard and Liz, er såmænd både rolig og blid, men med en ganske særlig understrøm af farlighed, der på mange måder udgør et throwback til mere tænksomme 80’er-navne som The Go-Betweens og The Triffids. Ikke fordi LFLV stammer synderlig meget fra Australien, dens medlemmer er såmænd pæredanske, men der hviler den der helt særlige fornemmelse af store vidder og små rum over deres lyd, som i hvert fald denne signatur finder sært dragende!
Sidder De nu og spekulerer over, hvor det lidt gakkede navn stammer fra (gruppen befinder sig nemlig enormt langt fra alt, man normalt forbinder med Las Vegas, hvad angår glitrende neonlys, spejlblanke overflader og manisk forbrug; kun spilleglæden har den til fælles med den notoriske hasardbys mange gæster), er det noget med en bog, gruppens arkitektuddannede sangskriver og frontfigur, Klaus Mandal Hansen, engang forlæste sig på.
Nuvel, vi kender intet til hans talent for at kreere maskiner at bo i, men han har hen ad vejen udviklet sig til en ferm og vedkommende sangskriver, der afsynger sine melodisk skrøbelige, men voldsomt indtagende kompositioner med en af den slags stemmer, der emmer af (for mange) cigaretter, for meget nattesjov i tandem med dagligdags slid, levet liv, simpelthen.

Sluk for Big Brother
Det skader ikke sagen, at den fra Superheroes kendte Thomas Troelsen er blevet indforskrevet til at styre produktionen, for på det område styrer denne glade Skive-knægt for vildt. Og så er disse 11 rapporter fra den krigszone, vi kalder parforholdet mikset af The Great Nalna – jo, det kalder han sig sgu – til ug med kryds og slange; det endelige resultat af al denne skamløse talentophobning er et af efterårets allerbedste danske album i den ende, hvor et salg på 2.000 sikkert virker svimlende.
Så sid dog ikke bare der og glo, men sluk for Big Brother og gak dog ud og køb Richard and Liz, mand! Du vil få det så meget bedre, det lover vi, og det vil endvidere give LFLV finansielt grundlag til yderligere at berige os med melankolsk, tænksom og svært vanedannende narkorock.

Drapelig og dumdristig
Formår LFLV at give smerten ynde og sjæl, trækker dansk/svenske Lampshade helt anderledes tænder ud med sin sorgfyldte og storladne emocore rock’n’roll, der helt naturligt centrerer omkring den ekspressive sangerinde rebekkamaria, som i den grad evner kunsten at kommunikere sine følelser lige fra mellemgulvet og durk ind i lytterens kulsorte sjæl.
Musikken på debuten, Because Trees Can Fly – en titel, der åbenbart skyldes inspiration fra den kendte rock’n’-
roll-forfatter Martin A. Hansen! – er både drabelig, dramatisk og dumdristig i sin ofte næsten dræbende langsommelighed og konsekvente holden fast i tekstur fremfor blær.
Er der endnu et stykke vej at vandre, før gruppen får fuldstændig tag på sangskrivningens intrikate kunst, er den til gengæld allerede noget nær verdensmester i at skabe en stemning – holde fast i den – og følge den helt til dørs! Desuden besidder den en flot, flot fornemmelse for brugen af dynamik og her veksles effektivt, ivrigt og slagkraftigt mellem storm og stilhed.
Denne rebekkamaria undgår næppe sammenligninger med Björk – hør bare titelnummeret – men hun er i virkeligheden nok mere beslægtet med svenske Stina Nordenstam og kredser som denne omkring emner som ensomhed, sorg, forladthed, fremmedgørelse og andre tilstande hinsides småborgerlig mellemfornøjelse. Jo, sådan lyder sirenesang altså på Sukkenes Bro!
Because Trees Can Fly kunne da også have været bedre produceret, men da den ikke har et Madonna-stort budget i røven, må de fire talentfulde musikere gøre godt med, hvad de nu engang har. Og begrænsningens kunst er som bekendt en af de sværeste i kunstens forvitrede verden. Men inden for rammerne af de fire medlemmers musikalske erfaring – og de er da heller ikke helt trådt ud af forbilledernes skygge – og økonomiske formåen er de nået uhyggeligt langt, og vi tør herfra roligt spå dem en stor fremtid – omend for små midler! Til gengæld er Lampshade et af den slags orkestre, der ville kunne gøre indtryk uden for landets grænser, hvis Heldets Gudinde kunne få det over sit hjerte at tilsmile disse fire unge talentfulde mennesker.

*Learning From Las Vegas: Richard and Liz (Crunchy Frog) Producer: Thomas
Troelsen
*www.learningfromlasvegas.com

*Lampshade: Because Trees Can Fly (Tyst) Producer: Erik Nylén
nwww.lampshade.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu