Læsetid: 2 min.

The Fab Five

Kulturmagasinet Rolling Stone har sammenstykket en ønskeseddel for musikelskeren med tomme reoler
27. november 2003

Hits
Der var engang, længe før Sky Radio og Brian Mikkelsen, hvor der kunne gå flere uger mellem nye plader. Omtrent på samme tid måtte rock og pop slås for at komme til i spalterne. Nu forholder det sig lige omvendt. Det kunne man godt tage og tænke lidt over. Og det er måske også det, de har gjort på et af verdens toneangivende og ældste musikmagasiner, amerikanske Rolling Stone.
De satte sig for at skrive musikken i mandtal. Hvilke er de 500 bedste albums? Klassikerne, uden at medtage klassisk musik.
Antallet af den slags lister er taget til i takt med udgivelsesfrekvensen. Måske for at bringe orden i kaos eller systematik i mangfoldigheden. Eller som et ideologisk hak i tuden på den aldersfascisme, især ældre lyttere føler sig udsat for i disse år.
Hen ved 300 demografisk valgte musikere, pladeselskabspinger, producere, lydteknikere og anmeldere indsendte hver deres Top 50. Det samlede resultat bringer en Shu-bi-dua-linje i erindring: »Man hører dem ihvertilfælde tit ...« Og stadigvæk.
The Beatles har nemlig fem plader blandt de 20 første. Verdens bedste rock- og popplade er Sergeant Pepper’s Lonely Heart Club Band. Nr. 2 er Pet Sounds med The Beach Boys (som i 1995 blev kåret til »greatest album of all time« af det engelske magasin Mojo). Nr. 3 Revolver med The Beatles, nr. 4 Highway 61 Revisited med Bob Dylan og på femtepladsen det ret Dylan-inspirerede Rubber Soul med Beatles. Alle fem plader fra 1965-67.
Det må sætte nogle tanker i gang hos Rolling Stone’s nytiltrådte chefredaktør. Han hedder Ed Needham, og er, i amerikanske medier, noget så aparte som brite. Og fhv. succesrig redaktør af karlekammermagasinet FHM. Han er købt med det ene formål at få tiltrukket yngre læsere til hippiegenerationens journalistiske gallionsfigur.
Indtil videre virker det som om, traditionen er stærkere end markedsstrategien eller også lugter det gamle lort bare bedre. Under alle omstændigheder er der kun to plader fra 90’erne blandt de første 100 af de 500, nemlig Nirvana’s Nevermind (nr. 17) og U2’s Achtung Baby (nr. 62).
Hverken Aqua eller Savage Rose er repræsenteret. Eneste skandinaviske islæt er ABBA med The Definitive Collection som nr. 180.
Nr. 500? Det er Touch med Eurythmics, men de får alligevel det sidste ord, for hvorfor er sådan en liste så læseværdig? Fordi »sweet dreams are made of this...«

*www.rollingstone.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu