Læsetid: 2 min.

Thule-advokat går i offensiven

Thulefangernes advokat indledte sin procedure i Højesteret med at så tvivl om forsvarsaftale
11. november 2003

Thule-fangernes advokat Christian Harlang havde gemt den støvede højtlæsning fra de 8.000 sider retsakter bort, da han i går indledte sin procedure i Højesteret. Han beskyldte den danske stat for at have fortiet og fordrejet fakta i sagen om tvangsflyttede Thule-fangere.
»Staten har oveni i sine misgerninger misinformeret og forsøgt at dække over sandheden, selv efter at fakta er kommet frem. Motiverne kan næppe overvurderes. De er i en division af en helt særlig karakter,« indledte advokat Christian Harlang sin procedure i Højesteret.
Dermed begyndte den anden og sidste uge i Thule-sagen, hvor argumenterne og påstandene i den komplicerede sag spidser til. Thule-fangerne har appelleret en landsrets-afgørelse fra 1999 for at få en større økonomisk erstatning og jorden under en amerikanske militærbase i Thule tilbage.
Harlang brugte en del af sin procedure på at efterlyse tidspunktet for, hvornår den danske stat besluttede at give USA lov til at bygge basen i Thule. Han sagde i Højesteret, at der »er så megen mystik og tåge om beslutningen, at tidspunktet slet ikke kan identificeres«. Appellantens advokat gik i sin procedure ud fra, at beslutningen har været en del af en aftale mellem USA og Danmark om et forsvar af Grønland, som blev underskrevet under blæsten fra den kolde krig i 1951. Ud over den officielle forsvarsaftale, som blev godkendt af forløberen til Folketinget – Rigsdagen – eksisterede der et såkaldt ’teknisk bilag’ til aftalen. Bilaget skulle ifølge Christian Harlang angiveligt give amerikanerne lov til at opruste med en base i Thule.
»Der eksisterer ikke et regeringsgrundlag for den aftale. Kun et papir som den danske udenrigsminister i 1951 har haft i hånden på Christiansborg«.

En trojansk hest
Christian Harlang sagde i retten, at en underskrift på et sådan dokument »hverken har direkte eller indirekte hjemmel i nogen lovgivning«.
»Hvis det skal forstås sådan, at forsvarsaftalen er en trojansk hest, så er den ulovlig. Enten er det tekniske bilag uden hjemmel, eller, hvis man mener, at dette misfoster kan gøre sig gældende i forsvarsaftalen, så er forsvarsaftalen statsretlig ulovlig,« ræsonnerede Harlang.
Han kritiserede også den danske stat for i Kammeradvokatens påstandsdokument bl.a. at angribe et af nøglepunkterne i appellanternes sag: Om Thule-fangerne kan defineres som et oprindeligt folk ud fra gældende konventioner – og derfor har ret til at blive beskyttet. Harlang forklarede, at Thule-fangerne bl.a. har opretholdt deres jagt- og fangstnatur og lever op til kravene for at være et oprindeligt folk efter ILO’s konvention.
»Man tillader at betvivle stammens eksistens i dag efter en så destruktiv adfærd fra statens side. Ingen anden dansk statsborger behøver at bevise deres egen identitet og eksistens,« sagde han.
Harlang angreb også statens påstand om, at der ingen retlig beskyttelse ligger forud for grundlovsændringen i 1953 af Thule-fangerne. Han argumenterede for, at principperne i den såkaldte Thule-lov, som opdagelsesrejsende Knud Rasmussen indførte i området også indeholdt rettigheder som den private ejendomsret: »Der må retsvæsnet sige: Den manøvre går ikke. Det kan ikke passe, at staten skal kunne handle i så ond tro, om vilkårene forud for den nye grundlov i 1953.«
I dag fortsætter Thule-fangernes procedure. Onsdag er det Kammeradvokatens tur på den danske stats vegne. Der ventes dom senere på måneden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her