Læsetid: 2 min.

Thule-fangernes skæbne

Thule-sagens sidste kapitel begynder i dag ved Højesteret. Spørgsmål om større erstatning og retten til jorden under den amerikanske militærbase i Thule skal besvares
3. november 2003

Fangere ved Thule pakkede for et halvt århundrede siden deres redskaber sammen og drog med familien længere nordpå til Qaanaaq for at gøre plads til en amerikansk militærbase.
Højesteret indleder i dag sin behandling af spørgsmålet om erstatning til Thule-fangerne og efterkommere og retten til den jord, som er fundamentet for Thule Air Base.
Det danske retssystem vil inden året er omme have sat sit punktum i en omdiskuteret sag med forgreninger til Danmarks rolle som kolonimagt og et sikkerhedspolitisk højspændt missilskjold.
Thule-fangernes og deres efterkommeres advokat Christians Harlang har på forhånd sagt, at sagen om muligt vil blive forsøgt prøvet ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Men det afhænger af, hvordan de syv højesteretsdommere med rettens præsident Jacques Hermann i spidsen voterer i appelsagen, når ti dages redegørelser og procedurer efter planen er afsluttet fredag den 14. november.

Alvorligt overgreb
Østre Landsret afgjorde i 1999, at den danske stat foretog et »alvorligt indgreb over for befolkningen«, da den blev flyttet fra Thule til Qaanaaq. 63 af de dengang nulevende Thule-fangere blev tilkendt en erstatning på hver 17.000 kroner, en fælleserstatning på 500.000 kroner – og daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen beklagede på vegne af den danske stat.
Østre Landsret præciserede dog i sin dom, at Thule-fangerne og efterkommere ikke havde noget krav på deres gamle boplads og fangstområde i Thule.
Advokat Christian Harlang har i appelsagen på vegne af Hingitaq 53 – en forening, som repræsenterer Thule-stammen – fremsat krav om:
*En erstatning på 235 millioner kroner.
*Retten til bopladsen ved Dundas-fjeldet tæt ved Thule Air Base.
*Retten til at jage, færdes og bo i hele Thule-distriktet.

Stater afviser krav
Kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen har på vegne af den danske stat afvist kravene.
Det retlige slagsmål tog sin begyndelse tilbage 1959, hvor Thule-fangernes styrende organ, Fangerrådet, besluttede sig for at kræve erstatning – uden resultat.
Sagen blev genoplivet i midten 1980’erne af Jens Brøsted og Mads Fægteborg. De var begge personligt involveret i Thule-fangernes historie og blottede i en bog uoverensstemmelser mellem den danske stats og den oprindelige befolknings syn på etableringen af Thule Air Base.
Sagen blev samlet op af medierne, kravet om erstatning gentaget og advokat Per Walsøe – nu højesteretsdommer – blev engageret.
En undersøgelseskommission ledet af landsretsdommer Svend Ziegler skulle tage stilling til kravet om erstatning. I 1994 kom kommissionen med sin for Thule-fangerne skuffende afgørelse: Ingen tvangsflytning, ingen erstatning.

Ingen undskyldning
Repræsentanter for Thule-fangerne tilbød i 1996 i afmagt statsminister Poul Nyrup Rasmussen at få sagen afsluttet med en undskyldning fra den danske stat. Det blev afslået. Kort tid efter blev sagen blev sagen revitaliseret med advokat Christian Harlang i spidsen.
Han gjorde det ifølge Hingitaq 53 godt i Østre Landsret og får nu muligheden for at gøre det godt i Højesteret.
»Vi har en vældig god sag. Vi er i stand til at dokumentere myndigheds-overgreb på en befolkning, som den dansk stat skulle beskytte. Vi kan dokumentere store tab på fraværet af jagt- og fangstterritorium. Og vigtigst af alt har vi både et etnografisk og antropologisk materiale, som viser, at Thule-befolkningens overlevelse er fuldstændig afhængig af en tilbagevenden til deres jagt og fangstterritorier. Man kan ikke flytte dyrene, men man kan godt flytte basen,« siger advokat Christian Harlang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her