Læsetid: 4 min.

Thule-sagen fortsætter

Thuleboerne og deres efterkommere vil have den Europæiske Menneskerettighedssdomstol til at vurdere Thule-sagen, efter at de i går tabte i Højesteret
29. november 2003

Thuleboerne og deres efterkommere vil have den Europæiske Menneskerettighedssdomstol til at vurdere Thule-sagen, efter at de i går tabte
i Højesteret

»Next stop Strasbourg,« lød det på et pressemøde fredag i grønlændernes hus i København. Tidligere på dagen havde en enstemmig Højesteret afvist alle krav om mere kompensation til thuleboerne og efterkommere. De blev i 1953 flyttet fra deres boplads for at give plads en amerikanske militærbase. Med udsigten til at lade Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgøre Thulesagen er en afslutning på sagen skubbet flere år frem i tiden.
Højesteret var fyldt til sidste sæde og ståplads med journalister, grønlændere og andre interesserede, som var mødt frem for at være overvære Højesteret sætte det sidste punktum i sagen om Danmarks levn af en rolle som kolonimagt. Det mest brugte ord hos de grønlandske repræsentanter efter dommen var »skuffet«.
Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom fra 1999 ned til sidste sætning og krone: 17.000 til hver af de flyttede personer og en fælleserstatning på 500.000 kroner.
Advokat Christian Harlang formulerede reaktionen på grønlændernes vegne:
»Det er et helt utilfredsstillende resultat, men sagen er endnu ikke slut. Vi beklager, at det ikke har været muligt at få afgjort denne sag indenfor det danske rigsfællesskab,« sagde Christian Harlang.
Thuleboerne og efterkommere i Hingitaq 53 har besluttet, at sagen skal prøves ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Den beslutning blev i går i en kommentar støttet af formand for det grønlandske Landsstyre, Hans Enoksen, Siumut.
»Det vil være en sag, som hele Grønland står bag,« siger han.
Den længe ventede dom fra Højesteret hviler i en kort udgave på tre grundpiller:
*Thule-stammen er ikke et særskilt oprindeligt folk i det i grønlandske folk. Derfor har stammen ingen selvstændige rettigheder ifølge en konvention under FN om oprindelig folk – ILO-konventionen.
*Forsvarsoverenskomsten mellem Danmark og USA fra 1951 er ikke folkeretlig eller statsretlig ugyldig, som påstået af appellanten – men godkendt af Rigsdagen. Derfor er beslutningen om at placere den amerikanske base gyldig, og Thule-stammen har i dag ingen ret til at bebo den gamle boplads eller drive fangst og jagt i Thule-distriktet
*En erstatning kan ikke hæves. Appellantens regnestykke, som giver et erstatsningsforslag på 235 millioner kroner er for tilfældig.
Midt i frustrationen var advokat Christian Harlang tilfreds med, at Højesteret i sin dom anerkender, at det var tale om en ekspropriation i både 1951 og 1953 i kombination med et »alvorligt og retsstridigt indgreb« mod Thuleboerne.
»Det er rart at se på sort og hvidt, men også problematisk og selvmodsigende for dommen. Højesteret fastslår en ekspropriation kunne finde sted uden hjemmel i lov – på grund af forsvarsaftalen,« siger Christian Harlang.

Magten har altid ret
Fra politisk side blev dommen modtaget med triste miner på grønlændernes vegne. Enhedslisen mener i en kommentar, at Thulesagen er et skoleeksempel på, at det altid »er magten, der har retten«.
»Men først og fremmest understreger dommen, at det er på tide, at grønlænderne får lov til at bestemme over Grønland – ikke USA og den danske regering,« siger Line Barfoed fra Enhedslisten.
Hos de Radikale finder retspolitisk ordfører Elisabeth Arnold dommen »nedslående«.
»Det er et godt, at Den Europæiske Menneskerettighedssdomstol skal tage stilling til en principiel, international sag. Vi har før set, at den har vurderet anderledes end de danske domstole,« siger hun.
Der har før dommen fra flere sider lydt en opfordring til den danske stat om at række Grønland en forsonende hånd og forsøge at hele det sidste åbne sår fra tiden som kolonimagt.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) meddelte i går, at han »gerne ville udtrykke sin tilfredshed over«, at sagen er slut.
»De begivenheder, som fandt sted for 50 år siden, havde den tids baggrund og var baseret på datidens retstilstand. Der er med Højesterets dom sket en afklaring af de retlige konsekvenser, der i dag kan drages af de danske myndigheders handlemåde i 1953,« siger Anders Fogh Rasmussen.
Den bliver kritiseret af direktør Jens Dahl fra den danske gren af IWGIA – en organisation, som støtter oprindelige folk. Han mener, at Danmark risikerer at tabe »sin flotte profil internationalt i kampen for oprindelige folk«.
»Danmark står i en situation, hvor man forsvarer en sag fra kolonitiden. Regeringen burde gøre det klart, at den ikke vil arve den urimelige sag,« siger Jens Dahl.
Det er usikkert, hvilken konsekvenser dommen får for forholdet mellem Danmark og Grønland. Forhandlinger om USA’s ønske om at opgradere Thule Air Base til en rolle i et missilforsvar mangler at blive afsluttet. Iagttagere mener, at en dom uden en tydelig æresoprejsning til Grønland vil skade samarbejdet.
Landsstyreformand Hans Enoksen (Siumut) nøjedes i en kommentar fredag med at være skuffet over dommen. Det var i går ikke muligt at få en kommentar til dommen fra landsstyremedlem for udenrigsanliggender Josef Motzfeldt (IA).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her