Læsetid: 3 min.

Thulesag mere end jura

Både den danske stat og Thuleboernes advokat bad Højesteret om at dømme med en nutidig optik
14. november 2003

Thuleboerne og den danske stats advokater var på Thulesagens sidste dag enige i, at sagen handler om mere end jura. Både thuleboernes advokat, Christian Harlang, og den danske stats advokat, Karsten Hagel-Sørensen, afsluttede to ugers retsmøder med at opfordre Højesteret til at afslutte sagen om Danmarks rolle som kolonimagt med en moderne optik. Højesteret skal kombinere lokale love, statsret og folkeret og finde en retfærdig løsning på konflikten, som i et halvt århundrede har plaget forholdet mellem Danmark og Grønland.
»Man må tage stilling efter nutiden, hvad er det Danmark vil i Grønland? Højesteret har en stor opgave foran sig og må træde i karakter. Der er interesse over hele verden for sagen, som handler om et lille folk, der blevet trådt under fode,« sagde advokat Christian Harlang i sine afsluttende bemærkninger.
Kammeradvokaten kom med samme opfordring:
»Det, der står til prøve, foregik for over 50 år siden i en anden retlig kontekst og i et andet politisk og kulturelt miljø. Jeg beder Højesteret om at foretage en samtidsvurdering af forløbet,« sagde advokat Karsten Hagel-Sørensen.
Forinden havde advokat Christian Harlang spurgt efter klar tale om, hvornår og hvordan beslutningen om at give USA lov til at placere en base midt i en boplads ved Thule, blev truffet. Han mener, at beslutningsgrundlaget er ulovligt og i strid med både Grundloven, fordi Rigsdagen aldrig blev spurgt i 1951.
»Appellanterne må som et minimum kræve en forklaring på beslutningen,« sagde Christian Harlang.

Afværgemanøvrer
Det svar kom aldrig fra Kammeradvokaten. Han har i sin procedure fastholdt, at den danske stat kun har ønsket at hjælpe thuleboerne med at udvikle sig som en del af et moderne samfund med den velstand og de forbrugsgoder, der følger med. Kammeradvokaten brugte en del af sine afsluttende bemærkninger på at underminere Christian Harlangs argumentation for, at thuleboerne er et oprindeligt folk med egne skikke og regler, som er beskyttet af konventioner
»Det er et kolossalt tilbageskridt i forhold til forventelige regelsæt i et moderne samfund.«
»Er der virkelig appellantens fremtidsdrømme, at de skal leve som primitive folk baseret på sædvaneret og forestiller man sig at skulle konfliktløse uden regler,« spurgte Karsten Hagel-Sørensen.
Christian Harlang sagde, at statens adfærd i gennem forløbet frem til sagens behandling i Højesteret har været fyldt med »afværgemanøvrer«. Han henviste bl.a. til beslutningen i midten af 1990’erne om at bygge en lufthavn i til thuleboerne i Qaanaaq.
»Det viser misadministration fra statens side – at den ikke kan finde retning i det den foretager sig. Det er en dækmanøvre, som er både er skadelig for staten og dyr. Man anlægger en lufthavn, som den lokal befolkning ikke ønsker,« sagde Christian Harlang.

Kolonihistorie og ære
Kammeradvokaten sammenlignede i sin procedure det grønlandske Landsstyre med en børnehave, fordi det er gået ind i sagen som part – på trods af håndslag til gengæld for undskyldninger og lufthavn. Den kritik afviste Christian Harlang i sine afsluttende bemærkninger: At ændre holdning er en del af udviklingen i forholdet mellem Grønland og Danmark.
»Det er en del af Danmark kolonihistorie og ære, at Grønland får respekt for minoriteter bragt ind. Derfor, i stedet for at beklage Landsstyrets holdning i en frigørelsesproces, så burde den danske stat være tilfreds med den sunde udvikling og være ligeså klog, som den danske koloniadministration var indtil 1946,« sagde Christian Harlang.
De syv højesteretsdommere voterer frem til den 28. november, hvor der bliver afsagt dom i sagen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her