Læsetid: 3 min.

De ti lysbringere

En utrolig velskrevet bog om de 10 største idéer i videnskaben – fra Darwins evolutionslære, over kvantefysikken til legen med tal
10. november 2003

Populærvidenskab
På Museo di Storia della Scienza (naturhistorisk museum) i Firence står et sirligt udsmykket glasbæger med en gustengul tynd indtørret finger. Det er ikke et helligt relikvie som så mange indtørrede legemsdele i landets kirker – og dog. Fingeren tilhørte en af den moderne videnskabs grundlæggere, Galileo Galilei, og på skålens hvide alabastsokkel står der: »Foragt ikke de jordiske efterladenskaber af denne finger ved hvilken en højre hånd målte baner på himlen og åbenbarede for dødelige hidtil ukendte himmellegemer.«
Fingeren blev den 12. marts 1737 hakket af Galileo, da det knap 100 år efter hans død lykkedes familien at overføre hans jordiske rester til det mere ærefulde familiegravsted i Santa Croce kirken i Firence. Galileo havde med udgivelse af Dialog, hvis klimaks er at Jorden bevæger sig, påkaldt sig inkvisitionens hellige dom: Kætter, og var forvist fra den hellige jord. Der skulle gå 350 år efter videnskabsmandens død Vatikanet ved pave Johannes Paul II den 31. oktober 1992, gav Galileo ret: Jorden bevæger sig.
For den kendte engelske Oxfordprofessor i kemi Peter Atkins er Galileo’s finger symbol på en stor videnskabelig tanke. Galileo markerer et skift og fingeren peger mod den moderne videnskabs lys, hvor sandhed og viden ikke bygger på tro og metafysik, men på eksperimenter, der i princippet kan eftergøres af offentligheden. Et utroligt stærkt koncept, der siden har gennemsyret al moderne naturvidenskab.

Fra kosmos til Darwin
Det er de store lysbringere som er emnet i Atkins bog ‘Galileo’s Finger’ – mere præcist historiens 10 største idéer.
Og han gør det fabelagtigt godt. Med en elegant velflydende pen føres man ned i naturens dybere sammenhænge fra kosmologien til Darwins evolutionslære – uden hvilken intet i biologien giver mening, over atomernes og kvantefysikkens domæner videre til matematikkens dybe betydning for forståelsen af naturen og endda bevidstheden.
Det er skønt at se, hvor poetisk Atkins i kapitlet om entropi trækker mænds brystvorter ud af termodynamikkens 2. lov. »Forandringens fjeder [udtrykt i den Anden Lov] har kun formålsløs korrumperen som mål, alligevel er konsekvenserne af de samlede forbunde ændringer den fabelagtige skønne og sirlige opblomstring af materien vi kalder græs, amøber og mennesker. At mænd har brystvorter er en konsekvens af dyrenes fælles oprindelse og at den Anden Lov driver naturen fremad med, hvad der nu er tilgængeligt, uden anelse, altid blindt og nogle gange med malplacerede langtidseffekter.«

Imponerende ikke?
Atkins drysser gavmildt om sig med historiske anekdoter. Hvem vidste f.eks. at Schrödinger omtalte sine fire berømte artikler fra 1926 som »en sen erotisk udladning«, fordi de blev skrevet mens han ferierede med en elskerinde. Eller at da Hennig Brand i 1669 isolerede grundstoffet fosfor fra sand og 50 spande med menneskelig urin, var det en farvedirigeret alkymistisk søgen efter guld; både sand og tis var gult ergo...
Den slags guldklumper er bogen fyldt med og udover at live teksten meget op giver det også et godt indtryk videnskabens vej til indsigt som alt andet end en bred lige motorvej. Bogen er skrevet til læsere uden forkundskab i videnskaben, og trods at den visse steder bliver lidt krævende, er den absolut et af de bedste bud på markedet og kan anbefales for enhver, der ønsker et overblik over naturvidenskaben.

*Galileo’s finger - The Ten Great Ideas of Science, Peter Atkins, Oxford University Press, 380 sider, 20 pund

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu