Læsetid: 3 min.

Tre mannakorn

Basse, blondine, bukser – Ordbog med poltergejst, men uden kvajeblæk
21. november 2003

(2. sektion)

Ny ordbog
Mens min unge kollega Peter Adolphsen styrer boksekampen mellem de to danske ordbogsværker (læs side 18), har jeg slået mig ned i et mere stilfærdigt hjørne end dem deroppe i ringen, i selskab med det omtalte røde bind af Den Danske Ordbog og de første bind af den gamle Ordbog over det Danske Sprog.
Som skikken var i mine forfædres missionske miljø har jeg til opbyggelse tænkt at nappe et mannakorn af denne nymodens Bibel over de første bogstaver, dvs. at lukke øjnene, slå bogen op et vilkårligt sted og lægge en pegefinger på bladet. Da skulle man få et godt råd fra de øvre regioner, når man spændt lader blikket falde på dette fingerpeg.
Som sagt, så gjort. Til en begyndelse er det først åbenbarede ord blondine. Jeg læser: »kvinde med naturligt lyst hår el. med afbleget hår – forbindes ofte med ungdom og skønhed, med seksualitet el. med dumhed«.
Det demonstreres med to citater, dels det velkendte om, hvad gentlemen foretrækker, dels med følgende: »Hvordan ser man, at der har været en blondine ved ens pc’er? Der er kvajeblæk på skærmen!«
En såkaldt blondinevittighed. Dertil er der en henvisning til brunette om de brune damer, hvor et B.T.-citat bedyrer, at både Lotte Heise og Synnøve Søe »har forvandlet sig fra brunetter til blondiner«. Uden nærmere fortolkning.
Hvad siger nu gode, gamle Ordbog over det Danske Sprog til det?
Den gør ikke meget væsen af blondiner: lyshåret, blåøjet kvinde, men leverer et kønt, litterært citat fra vor glemte nobelpristager Karl Gjellerups endnu mere glemte roman Tankelæserinden: »Hendes ægte Blondinehud, gjennemsigtig som et Rosenblad.«

Bukser
Og under ’brunette’ leverer den gamle ordbog et gedigent citat fra Johannes Ewalds Levnet og Meeninger om »en af disse bydende, mægtige, fortryllende brunetter... med store mørkebrune, straalende Øjne... tykke, kastaniebrune Lokker.« Det var hans elskede Arendse.
Lidt i vildrede med, hvad magterne har ment og antydet med at sende mig dette budskab, napper jeg endnu et mannakorn fra den røde ordbog. Men det er tænkeligt en poltergejst, der er kommet på linjen, for nu lyder fingerpeget på bukser, med en lang række eksempler på faste udtryk såsom ’der bliver ingen bukser af det skind’, ’have bukserne på’, ’komme i bukserne på nogen’, ’skræve mere end bukserne kan holde’, og endelig ’tage nogen med bukserne nede’.
Ser man det. Men mildest talt tvetydig tale. Orakelskik.
Den gamle ordbog ryster op med noget af det samme og mere til af fortidens litterære lagerliste, bl.a. Holbergs »Mit Hierte sidder mig i Buxerne«.

Tredje korn
Et sidste manna-forsøg til opklaring af situationen har følgende resultat, et nedslag, som sandt at sige er nedslående: basse.
Der er tre betydninger: et stykke wienerbrød, et stort eksemplar af noget, endelig en værnepligtig, som har overstået rekruttiden.
Ordet kommer af ’bassi’, som betyder vildsvin. Og det er den første betydning, Ordbog over det Danske Sprog anfører, mens den ikke kender den med soldaterne. Men det gør jeg. Jeg erindrer tydeligt livet i Almegaards Kaserne i 1950’erne, som passer på både wienerbrød, store skiderikker, rekrutter og vild grynten i mudderet. Da var det knubbede ord og ikke manna, der faldt fra overkommandoen, så lidt som nu i det stille hjørne, hvor ordene ellers drysser i tusindvis i hænderne på en, nøgternt, sagligt, overbevisende og let brugbart i alle ærinder, hvis man vil holde sig til fornuften frem for til overtroen. Det er en ordbog, som har bukserne på. Jeg har ikke fundet spor af kvajeblæk.

*Hovedredaktører er Ebba Hjorth og Kjeld Kristensen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu