(2. sektion)
Frie priser?
Er bøger en vare eller kunst eller begge dele. Det er et springende punkt i debatten om det liberaliserede bogmarked, der har huseret kraftigt siden man besluttede at ophæve boghandlernes monopol på bogsalget og bøgernes fastprissystem, med virkning fra 1. januar 2001.
Da den nye ordning trådte i kraft, nedsatte den daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) et udvalg til at følge virkningerne af liberaliseringen Udvalget vedrørende det danske bogmarked, der i daglig tale bærer det mere mundrette navn Vagthundeudvalget.
I første omgang var der tale om en treårig delvis liberalisering af markedet, hvorefter udvalget skulle fremlægge deres vurdering af konsekvenserne. Her lige inden perioden udløber, står udvalget splittet og har bedt om længere tid.
Af de rapporter, der indtil videre er udgivet, fremgår det, at der ikke er sket de store skred på markedet, og konkurrencestyrelsen har nu mistet tålmodigheden.
Det frie bogmarked må gøres permanent, og en totalliberalisering af området må gennemføres.
Bogens interesse
Kontorchef Sven West i konkurrencestyrelsen sidder selv med i Vagthundeudvalget, og mener, at der er sket for lidt efter liberaliseringen.
»Der er jo desværre ikke sket noget særligt med boghandlernes monopolbrud for tre år siden. Det betød selvfølgelig, at man nu kan købe bøger i supermarkeder og kiosker, men mere end 75 procent af alle bogtitler sælges stadig til en fast pris og det er ikke tilfredsstillende. Vi har måttet se i øjnene, at en totalliberalisering er nødvendig,« siger Sven West.
»Derfor lægger vi snarest vores endelige notat op til Konkurrencerådet, hvorefter branchen får tre uger til at kommentere dem.«
Hvorfor er det så vigtigt for jer?
»En liberalisering skulle gerne komme til at tjene bogens interesse, som bogfolket ville sige. Dermed mener jeg distributionen af bøger, udvalget af bøger og prisen. På alle mulige andre almindelige områder er det jo også god latin, at forbrugerne forsynes med de mange forskellige varer, og at konkurrencen er fri. Så kan du sige, at det ikke fungerer lige godt i alle brancher, men det er os selvfølgelig også meget imod,« siger Sven West.
Handler det ikke om, at man falder over bogbranchen, fordi den er et let offer?
»Nej, bogbranchen er jo en undtagelse fra næsten alle andre brancher her i landet, da det næsten er det eneste sted, hvor der er faste priser, der skal overholdes. Der er kun få andre undtagelser som cigaretter og dagblade. Og priser, der gælder for en hel branche, er jo på de fleste andre områder direkte ulovligt.«
Ikke bare en vare
SFs kulturpolitiske ordfører, Ole Sohn, mener ikke, man kan betragte bogen på lige fod med andre varer. For ham er der tale om en kulturvare, der ifølge UNESCO ikke må behandles som almindelige handlesvarer. Bøger er indikatorer for identitet, værdier og betydning. Derfor har SF rejst en forespørgselsdebat i Folketinget for at høre Kulturministerens holdning til en totalliberalisering af bogbranchen.
»Bøger er ikke en vare, derfor skal de også fremover være fritaget fra konkurrenceloven,« siger Ole Sohn, der mener, at en total liberalisering vil blive dyr for staten, da man så vil blive nødt til at støtte den smallere litteratur økonomisk.
»Hvis Konkurrencestyrelsen virkelig mener det her alvorligt, så må vi jo bede regeringen om at finde over 100 millioner kroner årligt til offentlig støtte, ligesom man gør i Sverige, hvor priserne har været liberaliserede siden 1965. Det tvivler jeg stærkt på, at regeringen er interesseret i,« siger Ole Sohn.
Enkelte har rokket sig
Mens de fleste debatører over årene har stået stejlt på deres argumenter for og imod, og ikke har rokket sig en tomme, har boghandlerbranchen måtte revurdere de store bekymringer, de først kom med. Olaf Winsløf, som er direktør i Den Danske Boghandlerforening, var inden liberaliseringen stærkt bekymret for branchens fremtid, men efter den treårige prøveperiode er han mere positiv.
»Efter en delvis liberalisering er det ikke gået helt så slemt, som jeg troede, og der er nogenlunde det samme antal boghandlere som for tre år siden,« siger Olaf Winsløf.
»Vores bestseller-salg har vi ikke tabt så meget på, og for tre år siden talte vi jo i branchen om, at markedet ville gå grassat, hvis Jane Aamunds nye roman blev solgt til løs pris. Det er jo faktisk sket nu, uden at markedet på nogen måde er faldet sammen.«
»Det har vist sig, at den største konkurrence er kommet fra forlagene. Vi havde ellers troet, at supermarkederne ville være den største trussel, men det er forlagenes bogklubber og skolebogssalget, der har kostet job. Bogklubberne har afholdt nogle folk fra at købe nyudgivelser, fordi de har håbet, de ville blive kastet i grams for ni kr. Derudover kører bogklubberne også en hård intern priskonkurrence, der rammer os. Skolebogsudgivelserne tjente vi egentlig ikke særlig meget på, men det beskæftigede nogle folk i baglokalet,« siger Olaf Winsløf: »Vi prøver nu at se positivt på tingene og så konstatere, at vi udelukkende skal koncentrere os om kunderne i butikken.«
Olaf Winsløf har dog beholdt dele af sin bekymring for den totale liberalisering.
»Jeg mener ikke, vi kan tale om en krise. Det danske bogmarked er kendetegnet ved et højt uddannet og købestærkt publikum, men også et travlt publikum. Vi troede tilbage i begyndelsen af 90erne, at konkurrencen fra andre medier ville ramme bogen langt hårdere. Men den danske bog er da en skrøbelig plante og markedet er lillebitte.«
Oprindeligt skulle konkurrencestyrelsens endelige møde være den 17. december, og kritikerne frygtede, at en total liberalisering ville falde allerede pr. 1. januar 04. Det afviser kontorchef i Konkurrencestyrelsen Sven West dog. Mødet er nu udsat en måned, og desuden vil en række praktiske forhold umuliggøre en liberalisering med så kort varsel. Forlagene skal have ændret deres forfatterkontrakter, og for boghandlere er der en række nye regler og procedurer, der skal køres ind.
Fakta
Bogpriser
*Med virkning den 1. januar 2001 blev bogbranchens dispensation fra konkurrenceloven ophævet og afløst af et delvist liberaliseret prissystem.
*Ud over en fri pris på bøgerne, der før var fastlagt af forlagene, betød liberaliseringen også at salget af bøgerne ikke skulle foregå gennem boghandlere.
*Ordningen om et delvist liberaliseret bogmarked udløber til årsskiftet, hvorefter en varig løsning skal findes.
*Ved liberaliseringen nedsatte man Udvalget vedrørende det danske bogmarked Vagthundeudvalget, hvis formål var at overvåge bogmarkedets reaktion på liberaliseringen i løbet af den treårige periode. De har nu bedt om forlængelse.
*Vagthundeudvalget består af hele branchen, Kulturministeriet, Kunststyrelsen og Konkurrencestyrelsen.
nI dag tegner supermarkeder og kiosker sig for 7 procent af bogsalget.
*Op mod 80 procent af alle nyudgivelser kommer stadig med fast pris.
*Det samlede antal udgivelser er siden 2001 faldet fa 7.249 til 6.456 titler.
nI 1990 var 36 procent af boghandlerne tilsluttet kæde, i 2002 var tallet 56 procent.
Kilde: Vagthundeudvalgets 2. rapport, oktober 2003
