Læsetid: 5 min.

Venstres skatte-streger

Skattestoppet har forandret dansk politik – og kan afgøre næste valg
8. november 2003

ANALYSE
I disse uger modtager landets borgere de nye skattekort for 2004 og med dem glæden over, at der er sat en stopper for nye stigninger i skatter og afgifter.
Almindelige lønmodtagerfamilier vil typisk få 800-900 kroner mere til sig selv hver måned, og i modsætning til den gang, Nyrup-regeringen sænkede skatten på arbejde, bliver gevinsten ikke spist op af højere afgifter på vand og varme eller kraftige stigninger i kommuneskatterne eller ejendomsværdiskatten. Sådan ser den økonomiske virkelighed – i det mindste på papiret – ud for de danske familier – og på Christiansborg har skattestoppet forandret dansk politik:
Da regeringen i den forløbne uge forhandlede aftale om finansloven for 2004, var det ikke indholdet, men finansieringen, der voldte store problemer og trak forhandlingerne i langdrag: Stik imod traditionen under både borgerlige og socialdemokratiske regeringer op gennem 80’erne og 90’erne kunne politikerne ikke gribe til opfindelsen af ny cementafgift eller en lystfiskerafgift for at hugge hul i isen, når der skulle skaffes flere penge til fængsler, teatre eller forskning.
Som Venstre reklamerer med på sin hjemmeside har skattestoppet nu virket i over 700 dage – og to forhold springer i øjnene, når man i dag skal vurdere effekten: Det ene er, at skattestoppet har bidt sig fast som en kommunikationsstrategisk genistreg og meget vel kan få afgørende betydning ved næste folketingsvalg. Det andet er, at skattestoppet er skruet problematisk sammen, når det gælder den samlede økonomiske politik.
Hvad det sidste angår, har argumenterne nærmest stået i kø, siden Anders Fogh Rasmussen under stor kritik som ny partileder forlod strategien om at love massive skattelettelser og en total afskaffelse af ejendomsværdiskatten, dengang lejeværdi af egen bolig, til fordel for skattestoppet. Alt for uambitiøst, lød det. I dag koncentrerer kritikken sig om to-tre elementer:
*Hovedindvendingen er, at skattestoppet blokerer for en skattereform. Det er vanskeligt at finde en økonom eller for den sags skyld en konservativ politiker, der ikke hellere så skattestoppet afløst af en egentlig og omfattende skattereform, der kunne sænke skatten på arbejde. Vismændene og andre økonomer har gang på gang understreget behovet for at flytte skat fra arbejdsindkomst over på eksempelvis boliger.
*Især Venstre har siden skattestoppets indførelse brystet sig dets budgetdisciplinerende effekt. Fordi ethvert politisk ønske ikke blot kan imødekommes ved nye stigninger i skatter og afgifter. Imidlertid har disciplinforventningen vist sig at være overdrevet. Ikke nok med, at de halvanden mia. kr., som de offentlige finanser årligt udhules med som følge af skattestoppet, ikke er blevet modsvaret af besparelser – regeringen har også betalt en del af regningen for skattepolitikken ved simpelthen at bruge løs af overskuddet på den offentlige saldo. Et overskud, der er blevet mere end halveret, siden VK kom til magten.
*Afhængig af politisk tilhørsforhold kan det endelig problematiseres, at skattestoppet især tilgodeser de mest velhavende i dyre boliger, der har fået sat loft over beskatningen. Der sker langsomt en fordelingspolitisk skævvridning.

Over for disse indholdsmæssige indvendinger står imidlertid skattestoppets værdi som kommunikationsstrategi. Forfatter og tidligere chefredaktør på Weekendavisen og Berlingske Tidende, Henning Fonsmark, betragter skattestoppet som et genialt, politisk træk:
»Selve formuleringen er taktisk attraktiv, fordi det er en af den slags, der ikke kan modsiges. Modsiger man skattestoppet, har man i virkeligheden bundet sig til at svare på, hvilke skatteforhøjelser, man vil have. Og skattestoppet har yderligere den finesse, at ved at sætte præcise regler op for, hvordan det skal forstås, kan det automatisk fremtvinge besparelser i amter og kommuner - men, uden at det er regeringen, der tager initiativet til besparelserne. For mig at se er det en af de heldigste finurligheder, Fogh Rasmussen har produceret,« siger Henning Fonsmark.
Skattetemaet kan meget vel komme til at spille en betydelig rolle i næste folketingsvalg, når forskellene mellem Socialdemokraterne og Venstre på områder som udlændinge, retspolitik og frit valg i den offentlige sektor er svære at få øje på.
»Selve den gamle forestilling om, at man skulle dele sig efter anskuelser, er stort set blevet torpederet. Deklareringen af skattestoppet er det nærmest optimale udtryk for den politiske teknik – det ligner ikke et overbud, og modparten kan af gode grunde ikke afvise det. Man baserer sin politik på modsigelsesfri argumenter,« siger Henning Fonsmark.
Mens de fleste meningsmålinger viser, at flertallet af befolkningen ikke går ind for skattelettelser, hvis det betyder dårligere ældrepleje, ringere sygehuse eller drastiske nedskæringer i dagpenge og bistandshjælp, er billedet et andet, når der spørges til skattestoppet. Ifølge en måling i Ugebrevet Mandag Morgen fra sidste år er et stort flertal af befolkningen glade for skattestoppet. Kun 20 procent er imod.
»Vælgerpsykologisk er skattestoppet et interessant projekt. For skattelettelser er blevet ensbetydende med nedskæringer, og det ønsker folk ikke. De vil holde fast i velfærdsinstitutionerne,« siger Henning Fonsmark.

Om end ingen ønsker at sige det højt, anerkender man langt ind i Socialdemokraternes rækker, at det er lettere for en Venstre-mand at gå til valg på at kunne holde et skattestop end det er for en socialdemokrat – med få ord – at sætte vælgerne ind i S-udgaven af en skattereform. Socialdemokraterne har i to omgange præsenteret sit bud på en skattereform – men essensen af lavere skat på arbejde fortaber sig i teknik om daginstitutionsbetaling, øget boligbeskatning, højere arbejdsmarkedsbidrag og flere indtægter fra Nordsø-olien.
Som S-reformen forsøges beskrevet på partiets hjemmeside: »Summen af arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat af pensionen bliver uændret i forhold til i dag. Men arbejdsmarkedsbidrag betales af pensionsmidlerne, når de indsættes i pensionskassen, mens indkomstskat først betales, når pensionen til sin tid udbetales. Når arbejdsmarkedsbidraget sættes op, kommer der derfor med det samme flere penge i statskassen – og tilsvarende færre penge går vejen over pensionskassen. De pensions-tilsagn, som den enkelte sparer modtager fra sin pensionskasse, bliver altså mindre end nu. Men skatten af den fremtidigt udbetalte pension bliver også lavere.«
Så er det ulig lettere at forstå et skattestop. Og Socialdemokraterne har da også, ifølge Dagbladenes oplysninger, i flere omgange drøftet, hvorledes kommunikationsstrategien for udspillet kan forbedres i en valgkamp. For eksempel ved at slå på skattestop for alle mennesker i boliger til under tre mio. kr.
Indtil videre sætter Socialdemokraterne dog deres lid til, at det vil gå op for befolkningen, at skattestoppet ikke er gratis, og at prisen – i form af øget brugerbetaling og dårligere offentlig service – ender med at blive for høj. Som formanden for Folketingets Skatteudvalg, Jens Peter Vernersen (S), udtrykker det: »Det kan godt være, at skattestoppet fra starten lød som et fantastisk scoop. Men man kan ikke snyde folk i længere tid. Langsomt vil det gå op for befolkningen, at det er skridt i retning af minimalstaten, fordi der bliver færre penge til den offentlige sektor.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her