Læsetid: 7 min.

Det vigtigste er historien

I snart 20 år har Pixar været verdens førende producent af computeranimeret fiktion. Hemmeligheden bag deres succes? En urokkelig tro på, at flotte billeder skal understøttes af gode historier og interessante figurer
14. november 2003

(2. sektion)

Animation
Om noget har computerteknologien ophævet naturens love, når det kommer til filmproduktion. Ting, der bare for 15 år siden var umulige at udføre fysisk eller så utroværdige ud iscenesat med gammeldags visuelle effekter, kan man nu lave i en computer, så det ikke er til at skelne fra the real thing.
Kun fantasien sætter grænsen, hvilket må være enhver filmskabers våde drøm. Men det stiller samtidig store krav til deres evne til at fortælle historier. Et godt eksempel er Matrix-filmene, hvor den tekniske formåen er blevet udfordret for hver film, men det var kun i den første, at historien var stærk nok til at retfærdiggøre alle de visuelle ideer.
Det samme gør sig gældende for animationsfilm, hvor computeren har gjort det muligt at skabe fængslende, tredimensionale verdener og lækre kamerature og visuelle effekter. 3d er blevet stadigt mere populært gennem de seneste 5-10 år. Alle de store, især amerikanske, studier vil lave deres egne 3d-animerede film, og senest har Danmarks egen A-Film (Jungledyret Hugo og Hjælp, jeg er en fisk) også kastet sig over mediet.
Men det er stadig historien, som er afgørende for, om en computeranimeret film bliver andet og mere end en opvisning i stil og lir. Det har 3d-animationens førende firma, Pixar, vidst i mange år, hvilket er grunden til, at de stadig er langt foran de nærmeste konkurrenter.
Som John Lasseter, firmaets kreative direktør og medstifter har sagt igen og igen:
»Hos Pixar bruger vi computeranimation. Det er en af de nyeste kunstarter, der findes, og vi elsker den, fordi den hele tiden forandrer sig. Den får hele tiden tilføjet nye ting og nye egenskaber. Det er meget spændende at arbejde med dette nye medium. Men historien er det vigtigste i vores film. Det har det altid været, og det vil det blive ved med at være. Det er historien, der underholder publikum.«

Fascineret af teknologi
Find Nemo, der har dansk premiere i dag, er Pixars femte computeranimerede spillefilm og et fantastisk eksempel på, hvor meget teknologien har udviklet sig siden den spæde begyndelse i de tidlige 80’ere, ja, selv siden selskabets første spillefilm, Toy Story, fra 1995.
Historien om Pixar hænger uløseligt sammen med historien om John Lasseter, der har instrueret Pixars første kortfilm og spillefilm, og som helt tilbage i de sene 70’ere og tidlige 80’ere var en af de første til at se en idé i at kombinere computerteknologi og animation.
Lasseter har siden barndommen været fascineret af tegnefilm, og tidligt besluttede han sig for, at det skulle være hans levevej.
I 1970’erne blev han uddannet på det legendariske CalArts – Californian Institute for the Arts – hvor han blev undervist af nogle af de store animatorer fra Disney og gik i klasse med senere notabiliteter som instruktøren Tim Burton og animationsinstruktørerne Brad Bird og John Musker.
Ganske naturligt havnede han efter endt skolegang hos Disney, hvor han blandt andet tegnede med på Mads og Mikkel og Mickeys juleeventyr. En dag fik han af nogle kolleger forevist scener fra Disneys liveaction-film Tron, der foregår i en computerverden og er blevet til ved hjælp af computere.

Et nyt værktøj
Lasseter så med det samme potentialet i brugen af computeranimation, ikke mindst for at kunne tilføje de håndtegnede, to-dimensionale animationsfilm en ekstra dimension og en øget grad af realisme.
I interviews har Lasseter fortalt, hvordan han i 1977 så George Lucas’ Star Wars og følte sig umådeligt underholdt af den, og hvordan det fik ham til at tænke, at »animation kan underholde et publikum på den måde, og jeg troede på det af hele mit hjerte. Og jeg kan huske, hvordan jeg hele tiden tænkte: Lad os føre animationsmediet hen et sted, hvor det ikke har været før.«
I 1981 begyndte han selv at eksperimentere med computergenererede billeder, og et par år senere forlod han Disney og begyndte hos The Lucas Film Computer Graphics Project, hvor han mødte en anden af Pixars nuværende direktører, computereksperten Ed Catmull.
Sammen med Catmull lavede Lasseter en computeranimeret kortfilm, André and Wally B. (1984), som set med nutidens øjne er ganske primitiv og har en bagatel af en historie. Men den demonstrerer teknologiens muligheder og er et udtryk for Lasseters spændende tanke om at kombinere moderne computerkraft med 50 års erfaringer inden for traditionel animation.
På det tidspunkt var der ingen naturlig forbindelse mellem computerverdenen og animationsverdenen, men Lasseter satte sig for at vise, at computeren var et værktøj på lige fod med pen og papir. Mange animatorer brød sig dengang ikke om computeren, fordi de mente, at kunstneren havde for lidt indflydelse på det færdige værk – det var computeren, der lavede det meste. Men Lasseter argumenterede for, at man bare skulle lære at bruge det nye værktøj – tage computeren i besiddelse i stedet for at underkaste sig den.

Taler til vores fantasi
I den henseende var Lasseters næste film, Luxo jr. (1986), en skelsættende begivenhed.
Den lille, Oscarnominerede film handler om to arkitektlamper, far og søn, der leger med en bold. Det er en meget enkel film, og den viser, hvordan det med computeren kan lade sig gøre at vække døde objekter til live i 3d, give dem personlighed og få publikum til at engagere sig i det, de foretager sig.
Lasseter og Catmull var på det tidspunkt gået solo sammen med Apples visionære skaber, Steve Jobs, og havde stiftet Pixar. Luxo jr. var deres første film og er stadig en fornøjelse at se, og den lille lampe optræder meget passende i Pixars animerede logo, som kan opleves på forteksterne til alle selskabets film.
Siden fulgte en række kort- og reklamefilm, ikke mindst Lasseters Oscarbelønnede Tin Toy (1989) – hvor en storsavlende baby skræmmer livet af sit legetøj, blandt andet titlens optrækkelige tinsoldat – og den urkomiske Knick Knack (1989), hvor en utilfreds snemand uden held prøver at slippe ud af sin sneglasboble. (Pixar har gjort det til en tradition at lade deres kortfilm være forfilm, og Knick Knack er forfilm til Find Nemo.)
Tin Toy og Knick Knack er brillante eksempler på, hvordan Pixar tager velkendte, livløse hverdagsting og giver dem liv og menneskelige karaktertræk. Var det rigtige mennesker, der legede med en bold, ville det ikke være så interessant, men to lamper, legetøj eller en snemand i en glasboble, der opfører sig som mennesker, er sjovt.

Humor og dramatik
I 1995 var det tid til endnu en revolution, og Lasseter og co. sendte deres og verdens første computeranimerede spillefilm, Toy Story, ud i biograferne. Den handler om legetøjet på et børneværelse, som bliver levende, når det er alene, og om de problemer, som cowboydukken Woody får, da rumactionmanden Buzz Lightyear dukker op overbevist om, at han er en rigtig rummand.
Tanken om, at legetøj lever deres eget liv, når vi ikke kigger, er fascinerende og taler til vores fantasi og forestillingsevne. Og sammenstødet mellem den selvbevidste Buzz og det andet legetøj, især Woody, er skildret med stor kærlighed til det at lege og forståelse for det eventyrlige univers, man som barn kunne forsvinde ind i, og hvor man netop gav liv og sjæl til døde ting.
Der er masser af dramatik og humor i Toy Story, og Woody og Buzz og det øvrige legetøj får lov til at udvikle sig til individer med tanker, følelser og selvforståelse. Da Woodys unge ejer kaster sin kærlighed på Buzz og glemmer Woody, braser Woodys verden sammen. Og da det går op for Buzz, at han ikke er en rigtig rumranger, men et stykke legetøj, er det hans tur til at få en nedtur. Det er både rørende og morsomt.
I de små 10 år, der er gået siden Toy Story, har teknologien udviklet sig gevaldigt, og i film som Græsrødderne (1998), Toy Story 2 (1999), begge instrueret af Lasseter, Monster’s Inc. (2001), instrueret af Pete Docter, og nu Find Nemo af Andrew Stanton, har Pixar skabt fantastiske og troværdige verdener af insekter, legetøj, monstre og fisk.
Det er ikke for ingenting, at animatorerne hos Pixar skal være lige så gode til at spille skuespil, som de skal være til at animere. Historierne og karaktererne er stadig det vigtigste, og det er svært ikke at lade sig rive med af historien om de små myrer, der kæmper mod de grådige græshopper. Eller den om de godhjertede monstre, som hver nat besøger klædeskabe i børneværelser verden over for at skræmme børnene og høste deres skrig, som siden bliver til strøm.
’Hvad nu hvis,’ synes de kreative mennesker hos Pixar at spørge sig selv, hver gang de skal lave en ny film, og ud af det kommer der de mest fantastiske og underholdende eventyr, man kan forestille sig.

*På Pixars hjemmeside, www.pixar.com, kan man se de fleste af selskabets fine kortfilm

*Brad Bird og John Lasseter er på vej med nye Pixar-spillefilm, hhv. The Incredibles (2004) og Cars (2005)

*Find Nemo anmeldes nederst på siden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu