Læsetid: 3 min.

Den allersidste dans

Suedes afskedskoncert var en oplevelse på godt og ondt – det sidste valgte publikum dog at se bort fra
3. december 2003

Koncert
»Et kunstnerliv begynder af sig selv. Helt umærkeligt. Men det ophører desværre ikke ligeså naturligt. Derfor ender nogle kunstnere med at skænde deres eget eftermæle med slette værker.«
Sådan svarede den tjekkiske forfatter Milan Kundera, da han for et par år siden blev bedt om at forklare, hvorfor nogle kunstnere fortsætter, selvom deres kreative åre tilsyneladende er løbet tør.
Om Kundera havde Suede i tankerne, da han formulerede sit synspunkt, er næppe sandsynligt. Men hans ord tegner ikke desto mindre et ganske præcist portræt af den engelske kvartet, som i begyndelsen af 1990’erne manifesterede sig som et af den internationale rockscenes vigtigste navne med debuten Suede og opfølgeren Dog Man Star, for derefter gradvist at miste grebet om deres eget udtryk på udgivelser som Coming Up, Head Music og A New Morning.
Denne bitre erkendelse nåede imidlertid først hovedpersonerne for ganske nylig. For blot to uger siden indså Suede, at en fortsættelse kun vil tilsmudse deres minde yderligere. Og mandag aften var det desillusionerede band så i København for definitivt at tage afsked med den danske fanskare, som har fulgt dem igennem tykt og tyndt.

Uforglemmelige øjeblikke
På Vegas oplyste scene var det dog ikke til at se, at der var tale om et band med det ene ben i graven. Forsanger Brett Anderson ledte vanen tro an med gyngende hofter, svingende mikrofon og flirtende øjekast. Og bag ham lyste guitarist Richard Oakes, bassist Mat Osman, tangentspiller Neil Codling og trommeslager Simon Gilbert af jovialt overskud.
Stærkest i det halvanden time lange sæt stod – ikke overraskende – indslagene fra de tidlige år. »Introducing The Band« åbnede rendezvouset med en fascinerende instrumental skramlen, som fik forventningerne til at koge over i den fuldstændig udsolgte sal. »Animal Nitrate« truede øjeblikke senere med at sprænge samtlige trommehinder og højttalermembraner med sine forrygende trommekaskader og tonstunge basgang. Og endelig fik »Metal Mickey« hjerterne til at buldre for fuld kraft med sit berusende omkvæd og diskantblonde guitarhook.
Men stærkest blandt de stærke stod dog heroinhymnen »So Young«, der gav Suede lejlighed til at fremvise de allerbedste sider af deres nådegave. Her var der plads til såvel de velourbløde som stålhårde sider af Andersons vidtspændende vokalregister, og der var endvidere rum til, at bandet kunne udfolde dén lyriske popsensibilitet, som altid har befundet sig i kernen af bandets allerbedste arrangementer. Simpelthen uforglemmeligt!
En håndfuld af Suedes nyere numre forplumrede beklageligvis det positive helhedsindtryk. »She’s In Fashion«, »Saturday Night« og »Can´t Get Enough« kunne med deres evindelige refrænrepetitioner og alt for tyndbenede arrangementer ikke holde niveauet, selvom bandet gik til dem med en energi og ihærdighed, som var de udmærket klar over, at der var et og andet, der skulle skjules.

Et knivskarpt spejlbillede
Disse skarntydedråber kunne nu ikke dræbe livet i den evigt bølgende sal. De 1.500 betalende gæster udviste fra første spæde anslag en uforbeholden begejstring og en dybfølt hengivelse, som bar tydeligt præg af, at dette var den uafvendeligt sidste dans med en gammel kærlighed. Tilråbene, klapsalverne og piftene vældede mod scenen i én kontinuerlig strøm, og selv ikke et par decideret mislykkede akustiske indslag kunne få publikum til at fremsætte andet end utvetydigt positive tilkendegivelser.
Der var således tale om en ovenud hjertelig afsked med et band, der engang var en uomgængelig aktør i rock-manegen. Men selvom aftenen stod i forliebelsens og kærlighedens tegn, så gemte den alligevel på sin egen hvasse sandhed. For de to timer fremstod med de uforglemmelige larger than life-øjeblikke og de lidet mindeværdige sing along-indslag som et knivskarpt spejlbillede af Suedes 13 år lange karriereforløb. På godt og ikke mindst ondt.

*Suede i Vega, København, mandag aften

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her