Læsetid: 3 min.

De skal arbejde for støtten

Ny fransk lov sigter på at få arbejdsløse på bistand i arbejde, men hilses med voldsomme protester: ’Foræring af billig arbejdskraft til arbejdsgiverne’
29. december 2003

Det ledige Europa
PARIS – Det skulle være en reform, der skaffer hundredtusinder i arbejde, men det er navnlig blevet en lov, der møder protester hos fagforeningerne, venstreoppositionen og langt ind i de borgerlige regeringspartiers rækker. Den skal træde i kraft den 1. januar 2004.
Loven om RMA (minimumsindkomst til aktivering) er den mest omstridte af en række foranstaltninger mod arbejdsløsheden, som regeringen Raffarin har iværksat.
Lovforslaget er netop blevet vedtaget i Nationalforsamlingen med overvældende flertal – regeringspartierne, det gigantiske ’Chirac-parti’ UMP og det lille centrumparti UDF udgør tilsammen to tredjedele af forsamlingen – men det skete efter en lang og heftig debat, hvor et antal medlemmer af regeringspartierne kritiserede
lovforslaget og forgæves søgte at få vedtaget ændringsforslag.
Allerede udgangspunktet var kontroversielt, idet social- og arbejdsminister Fran-çois Fillon lancerede reformen i et væv af retorik omkring temaet ’arbejdssky arbejdsløse’.
»Ingen kan overhøre den knurren, der lyder mere og mere i offentligheden, over visse arbejdsløse, der ikke ønsker at komme i arbejde igen«, sagde ministeren til radiostationen France Inter. Til dagbladet Les Echos sagde han, at man måtte »træffe visse forholdsregler for at overtale de arbejdsløse til at acceptere de job, man tilbyder dem«.

4.000 kr. om måneden
Mirakelformlen i lovforslaget, der i øvrigt udmærker sig ved en kompliceret og ofte uklar udformning, går ud på, at arbejdsløse skal tage job, der betales med 4.000 kr. om måneden (en halv må-nedsløn i henhold til loven om minimumsløn) for 20 timers arbejde om ugen. De tre fjerdedele af denne løn udgøres af en normal månedlig bistandsydelse på 3.000 kr., som betales af departementet (amtet), idet bistandsordningen samtidig underkastes ’decentralisering’ – premierminister Raffarins kæphest.
Arbejdsgiveren skal kun betale den sidste fjerdedel af lønnen og slipper således med at betale en fjerdedel af de normale socialkontingenter for en lønmodtager. Til gengæld opnår lønmodtageren kun sociale ydelser – herunder pensionsrettigheder – på basis af en fjerdedel af sin løn. (En parlamentariker har regnet ud, at man efter dette system skal arbejde i 160 år for at opnå fuld pension!).
Indvendingerne er mange. For fagforeningerne og den socialistiske opposition er der ingen tvivl: Dette er en foræring af billig , skatteyderbetalt arbejdskraft til arbejdsgiverne, arbejdskraft til dumpingpris, en udhuling af mindstelønnen, et middel til at presse det almindelige lønniveau nedad.
»I stedet for at mindske arbejdsløsheden kan denne lov opmuntre arbejdsgivere til at skaffe sig af med normale ansatte for at hyre billig arbejdskraft, ansat på prekære vilkår«, skriver Socialistpartiets organ, L’Hebdo des Socialistes. »I en situation med stigende arbejdsløshed kan det føre til nye bølger af afskedigelser… Et socialt tilbageskridt«.
Da loven er begrænset til 18 måneder, kan den heller ikke forventes at medføre nogen varig aktivering af arbejdsløse.

Byrden over på amterne
Endelig protesteres der imod, at reformen vælter hovedbyrden af udgiften over på amterne i strid med repu-blikkens lighedsprincip. Loven vil belaste de fattige amter, og konservativt styrede amter vil sandsynligvis ikke udfolde de nødvendige bestræbelser, mens den lokale skatteudskrivning vil stige stærkt i visse amter. En påmindelse om at regeringen stikker blår i øjnene på folket med den meget opreklamerede skattenedsættelse, der udelukkende gælder indkomstskatten til staten og i virkeligheden opvejes af stigninger i alle andre skatter og afgifter, herunder de lokale indkomstskatter.
Det har kostet bureaukraterne bag den nye lov akrobatiske anstrengelser at finansiere reformen. For at kompensere en del af amternes udgifter har man fundet på at overføre 20 procent af statens provenu af benzinafgiften til amterne til finansiering af bistandsydelserne.
Hvad sker der så, når – som det hidtil har været tilfældet – antallet af bistandsmodtagere stiger hurtigere end benzinforbruget? Det spørgsmål giver hverken den nye lov eller finansloven noget svar på. Men man kan gå ud fra, at skatterne vil stige i de amter, der har flest bistandsmodtagere.

*Arbejdsløsheden vokser ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Hvordan er vilkårene for folk med ledige hænder i andre europæiske lande. De første artikler i serien blev bragt 20., 24. og 27. december

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her