Læsetid: 4 min.

En bil, en saks, en hårtørrer

Ude af øje, ude af sind. Den tyske regering har startet en række initiativer, der skal øge beskæftigelsen. Endnu er resultaterne små, men om ikke andet forsvinder folk fra ledighedsstatistikken
27. december 2003

Det ledige Europa
BASDORF – Claudia åbner bagsmækken på sin Opel Astra. Hun fisker møjsommeligt kufferten med hårplejemidler og en Ikea-posetaske med hårtørrer og sutsko ud.
»Jeg kunne godt bruge en stationcar, men jeg vil hellere investere i firmaet,« siger hun og går op gennem havegangen til enkefru Käte Jesche, der skal klippes.
Det bliver hun hver 14. dag. Hjemme. Frau Jesche er kommet op i årene og vil ikke gå til en af Basdorfs fire frisørsaloner.
Derfor blev hun glad, da hun hørte om Claudia Wittkes Flyvende Hårstudio, der tilbyder at klippe kunderne hjemme, når de har tid.
Claudia tager sine sutsko på, mens Frau Jesche henter et spejl fra badeværelset. En thailandsk keramik-elefant bliver løftet op på spisebordet som støtte for spejlet, og voila: Claudias mobile salon er klar.
Frisør og kunde kender hinanden. De taler om fælles bekendte, om byen og om krisen, der hænger som vintergrå dis over Basdorf 20 km nord for Berlin.
»Seks huse her i bebyggelsen står tomme,« orienterer Frau Jesche.
»Der står da en sportsvogn i carporten ved siden af?!«
»Det er en af naboerne, der har fået lov at bruge pladsen her til vinter,« svarer Frau Jesche.

Farvede øjenbryn
En 10 år gammel Opel, en saks, en hårtørrer. Mere behøvede den 24-årige Claudia Wittke egentlig ikke, da hun i marts besluttede at blive selvstændig med løntilskud fra arbejdsformidlingen. Hun var netop blevet fyret fra en salon i Oranienburg, arbejdsløsheden truede.
I banken lånte hun 4.000 euro til at starte forretningen.
»Egentlig skulle den hedde Hairfreak, men så spurgte én mig, hvilke kunder jeg regnede med at få. Alle slags, svarede jeg. Men han mente ikke, at der ville komme mange til et firma, der hedder Hairfreak.«
Nej, Frau Jesche ligner ikke nogen hårfreak, hun er en 76-årig, pensioneret børnehavelærerinde med gråt hår.
Efter en time er Frau Jessche færdig. Hun betaler omregnet 160 kr. for hårvask, klip og farvning af øjenbryn. Det virker så skrabet, så usselt, så udsigtsløst, men Claudia regner helt bestemt med, at det går fremad. Det skal det.
Hendes månedsløn – overskud plus løntilskud (4.500 kr.) minus sociale forsikringer (3.000 kr.) – ligger på 3.000 kr. Til marts falder statens tilskud med ca. 1.000 kr., og om godt to år skal hun klare sig selv, lyder reglerne. Så kan det ikke løbe rundt længere, ved hun.
»Derfor må jeg tænke fremad. Jeg har kig på en salon i nærheden. Frisøren er blevet syg og måtte lukke. Folk spørger mig, hvornår den genåbner.«

74.000 ’firmaer’
Claudia er en af de 74.000 ledige, der siden årskiftet har skiftet lænestolen ud med en selvstændig virksomhed i mange brancher. Ordningen, der blev udtænkt af Folkevognskoncernens personaledirektør Peter Hartz, hedder »Ich AG« (jeg-aktieselskabet) og blev indført for at frigøre eget initiativ hos de ledige.
Officielt er regeringen tilfreds med resultatet, men en afgørende effekt på statistikkens 4,18 millioner arbejdsløse har ordningen ikke.
Heller ikke skabelsen af vikarbureauer under arbejdsformidlingerne har bragt nogen ændringer. De fleste af de ledige, der nu er ansat i vikarburauerne, er lige så ledige, som de var som almindeligt arbejdsløse.
Kun de såkaldte mini-job kan kaldes en succes. Myndighederne har registreret i alt 6,7 millioner mini-job, der giver knap 2.500 kr. skattefrit om måneden ved maksimalt 15 timer om ugen. Ordningen blev indført under Kohl-regeringen, men desværre kommer jobbene ikke ledige til gode – i vid udstrækning snuppes de af lønmodtagere, der godt kan bruge en ekstraindkomst eller to.
Oveni har arbejdsgivernes mulighed for at ansætte mini-jobbere til f.eks. rengøring og i butikker dæmpet lysten til at fastansætte rengøringsassistenter og butiksmedhjælpere.

Mentalitet mangler
Også de selvstændige fra Ich AG-ordningen har vist sig som konkurrenter for fastansatte. Nu knytter arbejdsgiverne gerne selvstændige til sig som eksterne underleverandører og sparer på den måde udgifter til de ansattes sociale forsikringer – og undgår samtidig overenskomstmæssige krav til løn, arbejdstid og tryghed i ansættelsen.
Siden ordningens indførelse har blot to procent af de selvstændige givet op, men tallet vil efter alt at dømme stige i takt med, at støtten falder bort. Det skyldes bl.a., at forretningskoncepterne ikke blev gennemgået af nogen form for rådgivere eller eksperter, før de blev sat i værk.
Kritikere af ordningen peger også på, at de nye selvstændige arbejder under et så hårdt pres og investerer så få penge, at deres forretning umuligt kan vokse og trække flere beskæftigede med sig.

Mangler kvalifikationer
Mange ledige har end ikke gjort sig tanker om, hvad det vil sige at være selvstændig, ved Claudia Wittke:
»En af min fars venner har åbnet en tilbudsmarked (som Tiger eller Søstrene Greene i Danmark, red.) med støtte fra arbejdsformidlingen. Tænk, han holder lukket fra lillejuleaften og to uger frem. Man skal da være der for kunderne – ordet ’selvstændig’ består af to dele – selv og stændig (til stadighed).«
Selv om hun nyder godt af ordningen, er hun alligevel kritisk.
»Nej, den er ikke vejen frem. Der kommer for mange på markedet uden kvalifikationer.«
Claudia klarer sig. Det skal hun jo.

*Arbejdsløsheden vokser ikke bare i Danmark men i hele Europa. Hvordan er vilkårene for ledige mennesker i andre europæiske lande? Første artikel i serien blev bragt 20. december. Serien fortsætter

FAKTA
Pisk og gulerod
*Med pisk og gulerod forsøger den tyske regering at bekæmpe ledigheden, der i november lå på 4,18 millioner.
De arbejdsløse skal hjælpes og presses i arbejde: Dagpengene beskæres og udbetalingens løbetid forkortes, til gengæld tilbyder det offentlige forskellige jobskabende ordninger. For fremtiden skal de ledige også indkaldes til personlige samtaler og aktiveres hurtigere.
Arbejdsformidlingen har også styrket indsatsen for at smide ikke-aktivt jobsøgende ud af statistikken. 1,3 millioner ledige er fjernet fra job-køen siden nytår, skriver avisen Frankfurter Rundschau.
Arbejdsformidlingen, kaldet Forbundsanstalten for Arbejde, skal omfunktioneres til en moderne udbyder af tjenesteydelser, kaldet Forbundsagentur for Arbejde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu