Er EU en trussel eller en gevinst for demokratiet?
Mandag holdt Nyt Europa debatmøde om unionen og magtudredningen
For nogle år siden, da Steen Gade var fiskeriordfører for SF, var han, og en række andre politikere fra Folketinget, på besøg hos en flok fiskere i Thorsminde. Fiskerne var sure over deres arbejdsvilkår alt fra kvoteordninger til størrelsen på netmaskerne fik et par grimme ord med på vejen. Alle politikerne, inklusive Steen Gade, undveg al ballade ved at sige, at det ikke var ikke deres ansvar, da reglerne var »besluttet i EU«.
Historien blev fortalt af Steen Gade selv, da han i går som repræsentant for Nyt Europa deltog i et debatmøde om magtudredningen og EU, der blev holdt på Borups Højskole i København.
»Det var jo løgn. Det var ikke EUs skyld. Direktivet om fiskeri er også blevet forhandlet af en dansk minister og det har været igennem Folketingets Europaudvalg,« sagde Steen Gade.
Med andre ord: Danmark har selv været med til at bestemme reglerne for fiskerne i Thorsminde. Danmark er en del af unionen. Borups Højskole ligger også i EU.
Truslen fra EU
Sammen med lektor Thomas Pedersen, fra Institut for Statskundskab på Århus Universitet, og professor Peter Munk Christiansen, der er medlem af magtudredningens forskningsledelse, diskuterede Steen Gade på debatmødet i går, om EU i dag udgør en trussel mod det danske demokrati, eller om det i virkeligheden er et forkert spørgsmål at stille i globaliseringens tidsalder?
Professor Peter Munk Christiansen indledte mødet med at slå magtudredningens to hovedbudskaber om demokratiets tilstand fast:
»På trods af omfattende transformationer af samfundet, har udviklingen de seneste 30 år været overraskende positiv,« sagde han.
Positiv forstået som, at der på trods af »globaliseringen og individualiseringen« ikke har været et fald i den politiske deltagelse, ej heller en stigning i antallet af borgere, der føler »afmagt eller politikerlede«.
Overordnet set var og er konklusionen, at demokratiet anno 2003 har det ganske godt.
Demokratisk underskud
»Men alting har ikke bevæget sig i den rigtige retning, og på en række områder er der betydelige demokratiske problemer,« tilføjede Peter Munk Christiansen, idet han pegede på, at der er opstået nye sociale skel i Danmark, at de politiske processer er forandret bl.a. sætter medierne i højere grad dagsordenen og sidst men slet ikke mindst, at der er et demokratisk underskud i EU.
»EU scorer i bund på alle de parametre, som vi har målt det nationale demokrati på. Det vil for eksempel sige befolkningens tillid og deltagelse,« sagde han.
I samme spor gik lektor Thomas Pedersen. Han pegede på, at EU har svært ved at leve op til de grundlæggende definitioner på et demokrati, som at den udøvende magt skal være kontrollerbar noget der forudsætter en transparens, som ikke er i unionen. Ligesom et demokrati skal have en klar magtdeling. Det har EU ikke konsekvent, da Ministerrådet har både udøvende og lovgivende magt. Endelig forudsætter et demokrati et politisk fællesskab som ikke i tilstrækkelig grad findes i EU.
Nej til Norge
Han tilføjede, at der også er områder, hvor unionen lever op til demokratiets spilleregler for eksempel i spørgsmål om borgernes rettigheder. Ligesom han pegede på, at demokratiet altid skal ses i sammenhæng med andre mål, som »effektivitet i den politiske styring« og »global sikkerhed«. Og her er unionen »en gevinst«. Ligesom den er en »pluralistisk gevinst«. Det vil sige, at EU ifølge Thomas Pedersen kan »forhindre ekstremisme«.
Steen Gade rundede af med at sige, at han fuldt ud anerkender, at der er et demokratisk underskud i EU, men samtidig sagde han, at »afgivelse af suverænitet er nødvendig for nationalstaterne, hvis de vil bevare kontrol og have indflydelse på nye områder«.
»Se på Norge efter traditionelle kriterier har Norge enorm suverænitet, men i virkeligheden er Norge det land i Europa, der har det største demokratiske underskud, fordi de norske politikere har været nødt til at indgå en aftale med EU, der gør, at de i praksis skal følge unionens regler, de har bare ikke selv været med til at udforme dem,« sagde han.
Livlig debat
Han pegede på en række problemer, som han mener bedst kan løses i EUs regi som sikring af miljøet og ensartet erhvervsbeskatning.
»Der er områder, hvor flertalsbeslutninger på overnationalt niveau er den bedste måde, hvorpå vi kan udøve demokrati,« sagde han.
De godt 40 publikummer fortsatte den livlige debat aftenen ud.
