Bush-wacking

Nye cd’er
Når man får en fælles fjende foræret sådan lige ud af det blå, står man selvfølgelig sammen. Medmindre man tvivler på, at fjenden er fjenden, men faktisk mistænker fællesskabets fortalere for at konspirere bag éns ryg.
Sådan kan skismaet opstilles for en række rappere i USA efter den 11. september 2001. Det, der måske lyder som et lige lovlig paranoidt palæstinensisk fjendebillede af Vestens Store Satan, er blevet adopteret af neomilitante mc’ere, som fører Malcolm X’s og Black Panthers’ revolutionære tanker frem til nutiden.
Således har skæbnedagen, da to passagerfly torpederede Manhattans skyline og efterlod dens rester i et inferno af støv og frygt, ikke overbevist solisten Paris og duoen Dead Prez om Bush-regeringens oprigtige intentioner.
Tværtimod er de gået på Bush-wacking. Udtrykket stammer fra at skræmme slanger og andet kryb ud af diverse kratværk i diverse verdenshjørner, men i de tre herrers univers dækker begrebet over en verbal menneskejagt på George W., og alt hvad cowboyen og hans saltkringler symboliserer.

Genopfindelse
På samme måde som KRS-One og Public Enemy ved overgangen fra 1980’erne til – 90’erne opfordrede til væbnet oprør med eksempelvis sidstnævntes »Burn Hollywood Burn« (som blev realiseret i forbindelse med den famøse Rodney King-sag om hvid politibrutalitet mod sagesløse sorte), ønsker såvel Dead Prez som Paris en revolution.
Mest vellykket lyder Paris’ attack. Sonic Jihad, der er rapperens femte langspiller, demonstrerer på bedste vis, hvordan en afdanket ordhustler genopfinder sig selv gennem ny inspiration. Fra introtracket, hvorpå en karikeret Bush-stemme taler om at nedlægge World Trade Center og skyde skylden på muslimerne, fræser Sonic Jihad - ledsaget af dens coverillustration, der forestiller en Boeing-747 på vej mod Det Hvide Hus - af sted som en, ja, rebel med en sag. Bygget på god gammeldags G-funk, psykedeliske akkordklodser og mangelagede beats sætter Paris stilsikkert sine aftryk.
Har skiven en svaghed, er det, at de konstante konspirationstanker bliver belastende i længden. At insistere på, at drabet af 3.000 kontorfolk var et jødisk plot mod den arabiske verden, er way too much. Nøjes man omvendt med at tage de 16 skæringer en for en, sidder de som et velplaceret vækkeur i pandepartiet på alle de (farvede) amerikanere, der foretrækker sofaalteret og –demokratiet frem for engagement og bedre rettigheder. Nærlyt ikke mindst førstesinglen »What would you do«, hvor Paris’ ferme baryton spytter sine subjektive sandheder, så det er svært ikke at blive fænget – eller i hvert fald fascineret:
»’Cause America’s been took - it’s plain to see/The oldest trick in the book is MAKE an enemy/Of phony evil so the government can do it’s dirt/And take away ya’ freedom lock and load, beat and search«.

Effektiv reminder
Det her buldrer af mere end tomme tønder. Ligeledes med den soulede »Freedom«, der også låner taletid til trosfællerne i Dead Prez. I det hele taget er det ikke skævt at trække paralleller mellem Sonic Jihad og Dead Prez’ debut fra 2000, Let’s Get Free.
Dengang leverede duoen Stic.man og M-1 et af årets hiphop-udgivelser. Det bliver Get Free Or Die Trying med garanti ikke. Albummet, hvis titel er en omskrivning af blingbling-rapperen 50 Cents Get Rich Or Die Trying, demonstrerer dog ganske godt Dead Prez’ utilfredshed med den materialistiske overflod, der præger meget af hiphoppen p.t.
Afsmitningen stopper ikke ved omskrivningerne. Get Free... er reelt et mixtape og bygger altså på andre hiphop-navnes beats og anstrengelser. Derfor skal man også udelukkende høre duoens tredje udspil som en reminder om, at der stadig er noget at komme efter hos de to universitetsuddannede crackdealere. Med de ydmyge ambitioner lykkes stiløvelsen til fulde – ikke mindst med hjælp fra Onyx, der bidrager med vokaler og beat på opdateringen af deres gamle »The Last Days«-slammer. Her mærker man for alvor nødvendigheden, der præger indebrændte kunstnere. Kunstnere, der er brændt inde med en anden version af virkeligheden.

*Paris: Sonic Jihad (Guerilla Funk/Playground)

*Dead Prez: Get Free Or Die Tryin’ (Boss Up/Playground)

*www.guerillafunk.com