Analyse
Er der to partier, der står sammen i dansk politik, når det gælder ulysten til at diskutere velfærdsreformer, er det Venstre og Socialdemokraterne. Mens Venstre gennem lang tid har udskudt diskussionen om ubehagelige emner til den dag, Velfærdskommissionens embedsmænd spiller ud med reformforslag, har Socialdemokraterne nu offentligt bekendt sig til rollen som hemmelighedskræmmer. Hvad landets to største partier vil med folkepensionen, efterlønnen og de andre store overførselsindkomster på længere sigt, står hen i det uvisse.
Men alt imens V og S afviser at åbne velfærdsdebatten, er et stigende antal danskere i gang med at tage sagen i egen hånd i mangel på tilfredshed med den offentlige sektor. Inden for de seneste fem år er et utal af nye forsikringstyper skudt frem: Man kan forsikre sig til bedre hjemmehjælp og ældrepleje i alderdommen eller til højere økonomisk dækning, hvis man bliver arbejdsløs.
Inden for skoleområdet er søgningen til privat- og friskoler steget støt siden midten af 1970erne i Københavns Kommune har forældrene til hvert fjerde barn fravalgt folkeskolen. Og nu viser opgørelser, at flere og flere især yngre mennesker vælger efterlønsordningen fra. Op mod halvdelen af alle i 30erne fravælger ordningen, fortæller de seneste tal.
Trenden kan tages som udtryk for dalende tillid at der er stadigt færre, som tror på, at politikerne og den offentlige sektor kan og vil levere varen i de næste mange årtier. Det sker på trods af, at alle opinionsmålinger viser, at langt størstedelen af befolkningen faktisk ønsker en stærk og velfungerende offentlig sektor. Privatisering er ikke noget folkekrav i Danmark.
Men udviklingen især på forsikringsområdet går stærkt i øjeblikket. Som afdelingsdirektør Frank Pedersen, Codan, udtrykte det allerede for fem år siden:
»Der er en udpræget mistillid. Især de lidt ældre er meget påvirkelige af den politiske debat. Og mennesker i 30erne tror ikke en døjt på, at de vil få forskellige offentlige ydelser. De ved, at de selv skal spare op. De tror ikke på, at der fortsat vil være et tag-selv-bord, når de engang skal trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.«
I dag er status, at antallet af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er vokset eksplosivt og nu dækker omkring en kvart million lønmodtagere. På trods af regeringens generelle ventetidsgaranti betaler folk sig til yderligere sikkerhed for hurtigt at kunne blive undersøgt og behandlet på privathospital. En forskydning i retning af privatisering, som indirekte støttes af staten, fordi forsikringerne er delvist skattefinansierede og faktisk koster det offentlige et par hundrede millioner kroner årligt.
Hertil kommer en stribe andre private forsikringstyper som eksempelvis forsikring for det ufødte barn og sikkerhed for økonomisk dækning, hvis ens barn bliver alvorligt syg, eller hvis man får brug for at pleje sin gamle forældre. Som nyeste skud på stammen tilbyder blandt andre forsikringsselskabet Topdanmark gennem flere fagforbund, at medlemmer kan tegne en tillægsforsikring imod arbejdsløshed med mulighed for at få suppleret de statslige dagpenge på ca. 13.000 kr. til ca. 20.000 kr. om måneden.
At mennesker i stigende grad vælger at sikre sig selv, sætter især Socialdemokraterne i et dilemma: Forsikringssamfundet, hvor de store befolkningsgrupper herunder ganske almindelige lønmodtagere vender det offentlige ryggen og bare sørger for at mele egen kage, er skrækvisionen for S, hvis velfærdspolitik er bygget op på solidaritet, fælles ansvar og løsninger. Dels kan man sige, at en del borgere på den ene side kommer til at betale dobbelt for velfærden først gennem skatten, senere gennem forsikringsordninger dels indebærer forsikringstrenden en risiko for, at sammenhængskraften i samfundet trues, fordi opbakningen til de fælles løsninger smuldrer.
Nøjagtigt hvad, Socialdemokraterne vil stille op for at bevare den nordiske universelle velfærdsmodel, der netop adskiller sig fra andre europæiske velfærdsstater ved ikke at være udpræget baseret på forsikringer i privat- eller arbejdsmarkedsregi, er usikkert. Socialdemokraterne har ganske vist fremlagt sin syvpunkts-plan, der skal tjene som et valgoplæg med vægt på bedre skoler, sygehuse og ældrepleje. Men finansieringen af festen som ifølge Finansministeriet løber op i 10-15 mia. kr. har S ikke villet diskutere udover at henvise til sin skattereform.
Et omfattende velfærdsudspil, som folketingsmedlem Henrik Sass Larsen (S) har arbejdet på i et års tid, er nu skåret ned til et beskedent oplæg om tilkøbsydelser. Især blandt yngre socialdemokrater ulmer utilfredsheden med partiets mangel på mod i velfærdsdebatten.
Formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Kristian Madsen, ser partilederne Anders Fogh Rasmussen (V) og Mogens Lykketoft (S) som to revolvermænd, der står på gaden og bare venter på, at den anden trækker
pistolen.
»Vi kan komme til at vente rigtig længe. Man har begravet debatten. I mellemtiden sker der en hel masse ting dels som følge af globaliseringen og dels som følge af, at danskerne ikke har tillid til, at det her fortsætter i al uendelighed,« siger Kristian Madsen.
Et forskerhold har netop præsenteret en gennemgribende analyse af seneste folketingsvalg, hvoraf det fremgår, at vælgerne i høj grad er optaget af værdier og faktisk lægger endnu mere vægt på velfærdstemaer end på udlændingepolitik.
»Hvis vi ikke får en diskussion af strategien i partiet, tror jeg ikke, at vi kan vinde næste valg. Så dramatisk er det faktisk. Vi kan ikke lave et velfærdsvalg, som ikke handler om velfærd. Så bliver det lige som sidst, hvor man godt vidste, at det blev et udlændingevalg men hvad vi egentlig mente, der skulle ske, det talte vi først om efter valget. Det kan ikke nytte noget, hvis man har reformer, der først bliver præsenteret efter valget. Venstre kan bedre tillade sig at fedtspille,« siger Kristian Madsen.
At befolkningen selv er gået i gang med at tegne forsikringer, burde få Socialdemokraterne til at reagere.
»Det er jo et kæmpemæssigt krisetegn og kan ende som en ustoppelig maskine, hvis vi ikke reagerer. Vi er nødt til at fortælle, hvor vi vil hen med velfærdssamfundet. Vælgerne kan godt gennemskue, når noget bare er snak,« siger Kristian Madsen med henvisning til de syv områder, S vil gå til valg på.
»Det er alt sammen gode initiativer, men ikke gratis. Vi skylder en forklaring på, hvordan vi vil finansiere de langsigtede ændringer i velfærdssamfundet, og på hvilke områder vi kommer til at spænde livremmen ind. Man skal passe på ikke at undervurdere vælgerne. Spørger man mennesker under 40 år, om de regner med at kunne få efterløn, ja så skriger de af grin. De planlægger i hvert fald ikke efter, at den er der,« siger Kristian Madsen.
