Læsetid: 4 min.

Dean løber spidsrod

Der bliver ikke givet ved dørene, når man ligger i spidsen af feltet. Den demo-kratiske præsident-kandidat Howard Dean bliver grillet af pressen og angrebet af sine rivaler – mest om Irak
20. december 2003

MANCHESTER, New Hampshire – Bevæbnet med spidse penne, mikrofoner og tv-kameraer har det medrejsende pressekorps taget opstilling i et værelse fyldt med bøger på kommunebiblioteket her i New Hampshires største by. Journalisterne er kampklare. Kan de tage Howard Dean i atter en modsigelse om Irak eller noget andet kontroversielt?
Den førende demokratiske præsidentkandidat, der i den sidste meningsmåling står til at vinde primærvalget i denne New England-stat med 45 pct. af stemmerne, har netop afsluttet en vigtig tale i en tilstødende sal.
Her har han kritiseret præsident George W. Bush for at have bebyrdet de amerikanske familier med et væld af nye og socialt skæve udgifter, mens de private selskaber har fået skænket omfattende skattelettelser.
»Under Bushs skattelettelser har en middelklassefamilie fået et par hundrede dollar udbetalt. Hvad, I ikke har lagt mærke til, er ’Bush-skatten’. Den består af en voksende national gæld, der svarer til 52.000 dollar pr. familie. Herudover er der ejendomsskatter, som er steget her i New Hampshire med 270 dollar. Der er sygesikring og anden service, der bliver dyrere og dyrere uden at blive bedre,« siger Dean.
De fremmødte i salen nikker genkendende. Alle ved, at det bliver stadigt vanskeligere for børnefamilier at oppebære en stor nok indkomst til at dække faste udgifter som sygesikring og college-uddannelse. Hvad vil Howard Dean, tidligere guvernør i nabostaten Vermont, gøre?

Pressen skyder løs
Præsidentkandidaten foreslår en ny »social kontrakt«. Alle familier skal være dækket ind af sygesikring. I dag er 40 mio. amerikanere foruden. Alle skal have adgang til børnepasning til en overkommelig pris. I dag har kun én ud af syv fattige arbejderklassefamilier råd til det. Alle familier skal have råd til at sende deres børn på college enten via tilskud eller billige lån. Alle amerikanske familier skal være i stand til at spare nok op til en bæredygtig pension.
»Bill Clinton erklærede, at æraen med en generøs veldfærdsstat er ovre. Jeg mener, det demokratiske parti må starte en ny æra med en fair forbundsstat, som opfylder disse fire kontraktpunkter,« siger Howard Dean.
Budskabet lyder ikke specielt ekstremistisk i amerikansk sammenhæng. Faktisk er det mindre radikalt end Bill Clintons, der i 1993 forsøgte at indføre en statsligt drevet sundhedsforsorg, Men af en eller andre grund vækker Howard Deans milde kritik af præsident Clinton forargelse i de andre kandidaters lejre.
Senere på dagen hævder præsidentkandidat og eksgeneral Wesley Clark, at Dean har kritiseret Clintons økonomiske politik, »som bidrog til at skabe 22 millioner nye job«. Men det er faktisk ikke, hvad Howard Dean sagde i sin tale. Når man ligger i spidsen af et felt med ni præsidentkandidater, kan man lige så godt vænne sig til den slags fordrejelser. Det er livet.
Spørgsmålet er, om Howard Dean kan holde sit temperament i ave.
Under pressemødet i biblioteket lykkes det lige for ham. Så snart han står frem ved mikrofonen, skyder én af de medrejsende reportere fra hoften. Han bliver dog stoppet af Dean:
»Jeg synes ikke, det er fair, at I, der er med i flyveren, har førsteret til spørgsmål. Det må være de lokale journalister,« siger han affejende.
Da landspressen lidt senere kommer til fadet, lyder det første spørgsmål: »Senator John Kerry (en anden præsidentkandidat, red.) siger, at det ikke er rette tidspunkt at nominere en kandidat, som ikke har erfaring i udenrigspolitik.«
»Det har jeg svaret på før og agter ikke at sige mere,« replicerer en lettere irriteret Dean.
»De bliver beskyldt for at være vred mod Bush. Er De det?« lyder næste spørgsmål.
»Det føler jeg mig ikke forpligtet til at svare på. Lad mig blot sige, at det ikke er godt for det demokratiske parti, at vælgerne lytte til alt det kiv og ævl i Washington. Mine modstandere lancerer så mange beskyldninger mod mig, at folk har svært ved at finde ud af, hvem er hvem. Det svækker partiets troværdighed.«

Kniven drages frem
Hvad har Howard Dean gjort sig skyld i? Den demokratiske partiledelse er for-uroliget over, at hans popularitet blandt demokratiske kernevælgere skyldes hans hårde og konsekvente kritik af Bushs Irak-politik fra efteråret 2002 og frem til nu.
Efter tilfangetagelsen af Saddam Hussein er denne bekymring vokset, fordi Dean som den eneste kandidat udtalte, at USA ikke nødvendigvis er blevet mere sikkert af det.
»Det er min opfattelse,« uddyber han i biblioteket, »at man med tilfangetagelsen af én mand ikke kan erklære krigen mod terrorismen for over-stået. Faktisk har Saddam og terrorkrigen praktisk talt intet med hinanden at gøre.«
Dean fortsætter:
»Misforstå mig nu ikke. Det var en god ting at finde Saddam. Men de virkelige trusler mod vores sikkerhed er af en hel anden karakter. Plutonium og beriget uran kan købes på det sorte marked. Nordkorea er en større trussel end Irak var, men Bush vil ikke forhandle med dem. Krigen i Irak har afledt enorme ressourcer, som kunne være blevet brugt mod al-Qaeda.«
Så drages kniven frem:
»Da krigen startede i marts, bakkede 70 pct. af amerikanerne op om Bush. Jeg var den eneste demokratiske præsidentkandidat, der tog afstand. Nu da 400 soldater har mistet livet, 3.000 er sårede og vi allerede har spenderet 169 mia. dollar har mine rivaler omformuleret deres holdninger...«
»Lederskab handler ikke om meningsmålinger. Det handler om at gøre, hvad man mener er rigtigt,« slår Howard Dean fast.
Men pressekorpset stiller sig ikke tilfreds. Hvorfor har Dean fornylig nævnt et rygte om, at Saudi-Arabien advarede Bush mod den 11. september 2001? Hvordan kan han kritisere Bush for at støtte Enron med skattelettelser, når han som guvernør i Vermont gjorde det samme?
Når man er i spidsen, bliver der ikke givet ved dørene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her