Er EUs forfatningstraktat god, eller fører den til en udemokratisk supermagt? Har politikerne glemt borgerne i unionen? To tilhængere og en modstander mødtes i
går til debat på Københavns Rådhus
Fremmødet var mildest talt ikke overvældende, da CDs ungdom i går afholdt debatmøde om EUs nye forfatningstraktat på Københavns Rådhus. Tre politikere i panelet og otte tilhørere omkring det store mødebord i udvalgsværelse D, var hvad det kunne blive til på en råkold decembertirsdag.
Netop det, at de europæiske befolkninger ikke i tilstrækkelig grad er involveret og engageret i en debat om den nye forfatningstraktat, hæftede den første taler i panelet, Peter Skaarup, Dansk Folkepartis EU-ordfører og Folketingets repræsentant i Det Europæiske Konvent, sig ved.
»Jeg tror ikke, at der er mange danskere, som vil tygge sig igennem den her telefonbog, inden den kommer til folkeafstemning,« sagde han, idet han viste den komplette forfatningstraktat frem.
Peter Skaarup siger i forlængelse heraf, at arbejdet med forfatningstraktaten fra begyndelsen er foregået på en facon, der ikke i tilstrækkelig grad har været demokratisk og folkeligt forankret.
»Befolkningerne i Europa er delt mere eller mindre midt over, når det gælder EU. Det har ikke været afspejlet i Konventets sammensætning. Langt de fleste af medlemmerne er tilhængere. Også forretningsgangen har været udemokratisk. Præsidiet det vil sige Konventets ledelse har ikke lyttet til de mange ændringsforslag, der er kommet. Eksempelvis fremlagde en finsk skeptiker på et tidspunkt et ændringsforslag på finsk. Det blev ikke engang oversat,« fortalte Skaarup.
OL og grundloven
Han påpegede, at der i forfatningstraktaten er 26 nye områder, hvor EU går fra at træffe beslutninger i enstemmighed til at træffe dem med flertalsafgørelser. For ham er det et udtryk for, at EU får mere magt. På samme måde som selve ordet forfatning, symboliserer en statsdannelse, ligesom forfatningstraktatens beskrivelse af et EU-flag, en EU-hymne og en Europadag gør det:
»EU-flaget skal ikke vaje foran officielle bygninger, side om side med Dannebrog,« sagde han, idet han tilføjede, at han synes, at Dansk Folkeparti rent faktisk har en fordomsfri tone overfor EU:
»Vi mener blot, at EU kun skal tage sig af grænseoverskridende problemer, som handel og miljø. Vi er skeptiske over for at rykke magtbalancen, så EU får magt på bekostning af nationalstaterne.«
Spørgsmålet om betydningen af flag og hymner er ikke så interessant, mener Ellen Trane Nørby, der er kandidat til Europaparlamentet for Venstre. Hun er heller ikke så bekymret for at bruge ordet præsident om den person, der ifølge forfatningstraktaten skal være formand for Ministerrådet.
»Symbolerne er ikke afgørende. Den europæiske fodboldturnering Champions League har såvidt jeg ved sin egen hymne og sit eget flag. Det samme gælder De Olympiske Lege. Den olympiske komite har oven i købet en præsident. Det har Danmarks Naturfredningsforening også. De arrangementer og institutioner er ikke ligefrem statsdannelser. Jeg betragter dem heller ikke som trusler mod den danske grundlov,« sagde hun.
Ellen Trane Nørby efterlyste en »helhedsvurdering«. Skal hun selv give en sådan vurdering, så lyder den, at forfatningstraktaten netop er, hvad et udvidet EU i en globaliseret verden, har brug for.
Skåltaler
Hun pegede i forlængelse heraf på indførelsen af en udenrigsminister for EU som et stort plus:
»Da EU var repræsenteret på verdenstopmødet i Johannesburg i 2002, talte unionen med 10 stemmer. Med indførelsen af en udenrigsminister kan EU tale med én stemme og vise, at der er holdning bag alle de fine skåltaler om, at unionen er en ansvarlig, global aktør,« sagde Ellen Trane Nørby.
Også A.O. Andersen, der er CDs tidligere landsformand, og tidligere kirke- og forskningsminister, er overordnet set glad for forfatningstraktatens indhold. Han beklagede sig derfor over de »usaglige og ahistoriske sammenligninger imellem USA og EU«, fra folk, der frygter et føderalt EU.
»Det er ikke det samme. I USA udgår magten og ansvaret fra unionen det vil sige fra Washington mens det i EU er sådan, at magten og ansvaret udgår fra medlemslandene,« sagde han, idet han tilføjede, at netop derfor hænger EUs flag altid sammen med Dannebrog, ikke i stedet for det.
»Så længe der er en flagstang til hvert flag, kan det blå og gule flag ikke ophidse mig,« sagde han.
I det lys ser han forfatningstraktatens oplæg til flere flertalsbeslutninger, indførelse af en præsident eller formand for ministerrådet og en afskaffelse af de roterende formandskaber for EU, som de kendes i dag, som en nødvendig effektivisering af unionen, og ikke som et skridt mod en EU-stat:
»Jeg ved ikke, hvor veludviklet Maltas centraladministration er, men jeg har mine tvivl om, at den vil kunne håndtere et seks måneders langt formandskab for et EU med 25 medlemmer,« sagde han.
Mens debatten om EU fortsatte i møderummet på Københavns Rådhus, sænkede mørket sig over hovedstaden, og en betjent pillede et rødt og hvidt flag ned fra flagstangen ved rådhusets indgang.
