Læsetid: 4 min.

Det skal fjernes, og det skal stryges

Tyske aviser gør oprør mod politikernes mulighed for at skrive interviews om. Oprøret brød ud, da en socialdemokratisk toppolitiker havde strøget alle sine svar
19. december 2003

(2. sektion)

Tyskland
Socialdemokraternes organisatoriske leder, Olaf Scholz, oplevede en stor, personlig ydmygelse i sidste måned. Blot 52 procent af SPD-landsmødets delegerede stemte for hans genvalg til partiledelsen. Journalisten Jens König fra den venstreorienterede avis taz sikrede sig efterfølgende et interview med Scholz om hans fremtid i partiet.
»Har dette SPD-landsmøde en stor taber, og hedder denne taber Olaf Scholz?« spurgte Jens König som det første.
Scholz svarede beredvilligt på dette og de følgende 10 spørgsmål, men da Jens König efterfølgende forelagde interviewet for Scholz, trak han alle sine svar tilbage. Scholz mente nu, at Königs spørgsmål var for ’pebrede’ og forlangte at få tonen mildnet.
Tyske aviser er ikke helt som de danske. Artiklerne kan være svært kommenterende og citaterne kogt ned til blot et enkelt ord, behørigt markeret med citationstegn.
Hvis kilderne skal ytre sig uforkortet, sætter aviserne plads af til et interview; en række spørgsmål og svar, gerne i en levende, diskuterende form.
Formen virker autentisk – som om det trykte interview gengiver den faktiske ordveksling, men sådan er det bare ikke altid. Før interviewet kan trykkes, har kilderne ret til at godkende teksten. Det kaldes ’autorisering’ og lyder som en formssag, men åbner muligheder for, at den interviewede griber ind i teksten – retter et forkert ord, et forkert svar, et forkert spørgsmål eller skriver hele interviewet om.

Svar streget over
I Scholz’ tilfælde fik taz-journalisten Jens König besked på at mildne tonen i sine spørgsmål, ellers kunne Scholz ikke autorisere interviewet. Avisen meldte tilbage, at så ville interviewet blive trykt uden godkendelse.
Derpå svarede lederen af SPD’s pressekontor, at offentliggørelsen af det uautoriserede interview ville betyde, at taz bliver udelukket fra alle fremtidige baggrundsmøder, som SPD har indflydelse på.
For politiske journalister er truslen om at miste adgangen til uformelle informationer yderst alvorlig, og taz valgte derfor at droppe interviewet helt.
At sagen alligevel kommer frem skyldes, at taz besluttede at statuere et eksempel: Fredag den 28. november udkom avisen med Scholz-interviewet på forsiden; alle hans 11 svar var streget over.
»Vi avismagere må spørge os selv, hvor længe vi vil deltage i dette uværdige spil,« forklarede taz-chefredaktøren Bascha Mika i en ledsagende artikel.
»Indholdsmæssigt bliver der bedrevet den største svindel med svarene. Der bliver mildnet, korrigeret, forskønnet, udglattet og skrevet om ud over det tålelige.«
Bascha Mika medgav, at ingen tvinger avisen til at bringe det rettede interview, men hun pegede også på, at politikerne gerne trækker godkendelsen så længe, at avisen ikke har andre muligheder end at trykke den forskønnede tekst, hvis den afsatte plads skal udnyttes inden deadline.

En bred front
Taz stod ikke alene med sin kritik af autoriseringerne den 28. november. På forhånd havde avisen smedet en sjælden alliance i tysk presse, og samme dag udkom Frankfurter Allgemeine, Süddeutsche Zeitung, Die Welt, Financial Times tyske udgave, Frankfurter Rundschau, Berliner Zeitung, Tagesspiegel og Kölner Stadt-Anzeiger med artikler om taz’ aktion og en kritik af de friheder, politikerne har tiltaget sig.
»Interviews med Oskar Lafontaine kan være meget underholdende,« skrev landets mest kendte investigative journalist Hans Leyendecker i Süddeutsche Zeitung.
Lafontaine, der indtil 1999 var SPD-formand, men måtte gå efter et opgør med kansler Schröder, kan finde på helt at overtage journalisternes arbejde:
»Nu kan I spørge mig om det og det, og så vil jeg svare som følger.«
»Når interviewet så er skrevet, korrigerer han teksten grundigt,« berettede Leyendecker.
Berliner Zeitung: »I tysk presse er det efterhånden blevet sådan, at der næppe trykkes et interview, der ikke på forhånd er godkendt. (...) Det ville ikke være noget problem, hvis ikke nogle af samtalepartnerne gjorde så omfattende brug af deres autoriseringsret.«
Frankfurter Rundschau: »Også vi har oplevet, at en samtalepartner har forsøgt alt muligt for at fordreje eller uskadeliggøre kritiske spørgsmål.«
Tagesspiegel: »Interviews bliver efterfølgende ændret grundlæggende, så de nogle gange er forandret til ukendelighed.«
Kun Financial Times tyske udgave bekender sig til den britiske tradition: Sagt er sagt – og bliver trykt.

Ingen vej tilbage
Retten til autorisering blev indført frivilligt af tysk presse. Initiativtageren var nyhedsmagasinet Der Spiegel, der mente, at metoden kunne gøre en ende på efterfølgende diskussioner om, hvad der virkelig var blevet sagt under et interview.
Men i dag handler det ikke længere om kommafejl og små korrektioner, i dag er sandheden i fare, mener aviserne; politikerer, forfattere, entertainere, tv-værter – alle har ret til at skrive om, og ikke så få benytter sig af den.
Samtidig oplever aviser og magasiner også autoriseringen som en ulempe i konkurrencen med de elektroniske medier, der af tekniske årsager ikke tilbyder denne ret.
For at ændre arbejdsvilkårene har de ni tyske aviser aftalt et møde om autoriseringens fremtid. Regeringens cheftalsmand Bela Anda er også inviteret. Endnu er der ingen dato for mødet, men taz afviser, at denne aktion vil løbe ud i sandet.
»Vi har lagt så hårdt ud, at der ingen vej er tilbage,« siger Bascha Mikas sekretær til Information.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her