Hvad er tankerne bag julekalenderen i Danmarks Radio i år, Nissernes ø, som du har skrevet?
»For det første er den lavet for både børn og voksne. Der er så meget målgruppefis, men denne her er tænkt for alle. Den bygger på en gammel grønlandsk legende om havets moder, der sidder på bunden og reder sit lange, filtrede hår. Ud af det kommer fangstdyrene og alt det, der giver kraft og energi og glæde. Så har jeg med respekt for legenden bygget videre på den.«
For det andet?
»At Danmark har haft nogle øer nede i Caribien. Ikke noget vi kan være stolte af, men vi havde dem altså og solgte dem i 1917 til USA og rejste hjem. Så glemte vi at tage nisserne med. De sidder nu og er glemt, og det er slemt i en tid, hvor kendthed er så ufatteligt vigtigt, at alle løber efter den. Det er den gamle historie om falskhed og ægthed. Bagefter kom jeg til at tænke på, at det er den samme historie, som H.C. Andersen fortæller om den kunstige nattergal, hvor den rigtige nattergal har svært ved at blive hørt.«
Ser du ligheder mellem Grønland og de vestindiske øer?
»Næh, det gør jeg ikke, ud over at der er mennesker begge steder, men vi er jo i disse tider, hvor folk ser skævt til dem, der går med forkert hat, har en anden ansigtskulør eller en anden form for kold permanent, og ja, så har vi jo sorte nisser med. Det er vist aldrig set før, men vi gør ikke ret meget ud af det. Sådan er det bare, og det er jo klart, når vi er dèrnede.«
Politisk korrekt?
»Jeg forsøger at være meget politisk korrekt. Så siger man: Det er for at tækkes nogen. Men hvis man tilfældigvis har de meninger, så er der jo ikke noget at gøre ved det. Det er en meget politisk julekalender. Den vender sig mod de markedsøkonomiske drivkræfter, som er gået grassat, værre og værre og sværere at kæmpe imod, ikke?«
Er de julekalendere, der kører i tv, ikke en del af kommercialiseringen?
»Vores propaganderer meget for at tage det kommercielle ud af julen. Vi prøver at sige: Stop nu lige en halv, og hvad drejer det sig om? I vores familie tog vi gaverne ud af julen, da børnene var store. Det er genialt, kan jeg godt sige dig. Så får man en dejlig julefest tilbage. I dag har vi kun gaver mellem børnebørnene og bedsteforældrene og kun én. For ellers er det jo ved at drukne i griskhed, og det er jo ikke kun julen, men hele vores samfund, fordi man bruger griskheden som energikilde og drivkraft, og derfor må vi jo råbe op, når den er værst.«
Hvorfor er det blevet mere moderne at sige griskhed end kapitalisme?
»Er det det? Det er jo det samme, men nu er ordet kapitalisme blevet belastet. Hvis man bruger det, så bliver man ikke taget alvorlig. Det er ikke så godt at kommunikere med.
Du har spillet hovedrollen i et teaterstykke om spindoktorer. Er du et meget politisk menneske?
»Det tror jeg såmænd nok. Jeg skaffede det hjem, og jeg har versioneret det til dansk, så det må jeg jo sige.«
Hvordan vurderer du udviklingen inden for spindoktoriet?
»Spindoktor er jo et negativt ladet ord. I gamle dage havde man en presserådgiver, og det er jo fint nok. Ordet er udtryk for, at det netop er gået grassat. Det jo en del af det, det har udviklet sig til: Det substansløse samfund, hvor man koncentrerer sig mere om omstændighederne ved en ting end ved tingen selv. Det er indpakningen, præsentationen, formuleringen, hvad enten vi taler varer, kultur eller politik. Det er samme skuffe.«
Hvad har forundret dig mest i din karriere?
»At folk kalder mig komiker, for jeg synes ikke, jeg er det.«
Hvorfor ikke?
»Fordi jeg har forsøgt meget at være skuespiller. Der er jo kommet stand up-comedians, som i virkeligheden er det samme, som Kaj Løvring lavede, men nu er der kommet en ny benævnelse, og så siger folk: Ooooh, der er kommet noget nyt! Men det har så udviklet sig. Jeg har i øvrigt to af dem med i julekalenderen i
skuespillerfunktioner, Mick Øgendahl og Jan Gintberg, helt fine folk.«
Vi er nogle, der kan huske, da du spillede Dr. Femmer i B&U i gamle dage...
»Jeg ved ikke, om det er pænt af jer.«
Du var jo egentlig skolelærer, ikke?
»Jo, så begyndte jeg at lave sommerrevyer. Søren Kragh-Jacobsen skulle bruge en sjov mand til nogle programmer. En god skole, for halvdelen af dem var direkte, den anden halvdel båndet. Undervejs kunne han stå med fire fingre i vejret, der betød: Giv den lige fire minutter til. Det var lige fra hoften.«
Var det sjovere at være sjov i fritiden?
»Hvad mener du?«
Du var Femmer ved siden af skolejobbet...
»Nåeja, men det lappede over. Jeg holdt hurtigt op med det lærerhalløj, for det andet kom så voldsomt. Det var jo der, jeg også traf min kone, Birthe, der havde været alene i mange år. Hendes to piger havde gået og sukket efter, om hun dog ikke snart fik en eller anden på krogen, det har de senere fortalt mig, og så kommer hun hjem med Dr. Femmer!!!«
