Læsetid: 2 min.

Følelsernes mand

27. december 2003

Stetoskopet
Man kunne godt tænke, da man først gang hørte Tim Christensens kendingsmelodier til Nikolaj og Julie, at »Nå, nu har Danmarks Radio haft tegnedrengen fremme og købt et par hits i udlandet.«
Det var ikke tilfældet. Manden bag hed Tim Christensen, sanger og musiker, og var pæredansk. Altså måtte man revidere og tænkte, at »Hvad pokker? Findes der sådan en proff’er i Danmark?«
Det gør der så, og det er taget i den grad til efterretning. Men er det nu noget særligt at være dansker? Næh, det er der såmænd så mange, der er. Det er hverken værre eller bedre end at være serbokroat, amerikaner, lette, pekingeser eller cykelrytter. Men alligevel...en stjerne for mere end en aften var født. Ikke med en guitar i hånden, men næsten. Tim Christensen fik én som syv-årig. Han voksede op i et hjem med Beatles, og han er inspireret af dem.
John Lennon er stadig hans forbillede, har han sagt.
Ganske ukendt var han ikke, for han havde været med i Dizzy Mizz Lizzy, et af de bands, der gjorde den i Japan og – bevares – først i hjemlandet (to første plader solgt i 300.000 eksemplarer), men for den brede befolkning var han ukendt mand. Navnet forsvandt i gruppen.
Sange som »Right to the next one« og »Love is a matter of« har gjort ham
efterspurgt, og nogle påstår, at han har skrevet et alternativ til Brudevalsen. I hvert fald har han fået talrige henvendelser fra unge, der vil have ham til at spille ved deres bryllup.
Når han får sit eget bokssæt, vil det mageligt kunne finde en plads både på amagerhylden hos de helt gamle og på gulvet hos teenagerne. Men det kan tage tid, for indtil nu er han kun oppe på to soloplader. Honeyburst, hedder den nyeste.

En krone har en plat, og enhver medalje har en bagside. Visse hard-core-anmeldere har bortdømt Tim Christensen som sød suppe på en varm eftermiddag og det, der er værre. Men så kan han jo tænke på den gamle Bo Bojesen-tegning, der viser en sal fuld af leende mennesker bortset fra én: En anmelder, der sidder på forreste række og konstaterer: »Det her er ikke værd at skrive om.«
Nikolaj og Julie blev for nylig kåret som verdens bedste serie i New York, og går det planmæssigt, er serien og dermed Christensens musik på vej ud til et langt større publikum, og så kan det jo godt være, at Rod Stewart eller Robbie Williams får øje på sangene og tager en af dem på repertoiret, som Tim Christensen brændende ønsker.
Han er under alle omstændigheder følelsernes mand, og disse har jo deres egne intelligens, ved vi fra en kendt bogtitel.

*P3 lørdag kl. 19.03: Tim Christensen – Live

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her