Læsetid: 1 min.

Folk

2. december 2003


Bilister
*Olieselskabet OK nedsætter i dag priserne på benzin, diesel og fyringsolie, meddeler Ritzau. Men er der ikke noget med, at de bare sætter prisen op igen efter kl. 10.00?

Peter Brixtofte
*Økonomiudvalget i Farum byråd holder møde, og man må formode, at de har en hel del at tale om. Ikke mindst nu hvor flere beskyldninger om berigelseskriminalitet rettes mod fodboldelsker, vinkender og tidligere borgmester Peter Brixtofte.

Kurt Thorsen
*Apropos berigelseskriminalitet: Retten i Grindsted behandler i dag en sag om to indsatte i Sdr. Omme Statsfængsel, som på håndfast vis meddelte byggematadoren og talkshow-værten, at man i kriminelle kredse ikke ser med milde øjne på sladrehanke. Den oplevelse kan gå hen og give Kurt et dilemma, når han selv vidner i sagen.

Robert Mugabe
*Zimbabwes præsident holder i dag sin årlige tale til nationen, samtidig med at en retssag mod oppositionsleder Morgan Tsvangirai for at have planlagt et attentat mod Mugabe, indledes. Morgan bomaye!

Joachim og Alex
*I dag er også dagen, hvor prins Joachim og hans kone, prinsesse Alexandra, uddeler legater fra deres fonde. Er det for sent at ansøge, spørger vi her på Danmarks royale dagblad.

Miljøforkæmpere
*Pas på, dræbertomaterne kommer! I går stod den i Århus, i dag kan den ses på Amagertorv i København:
En kæmpe oppustelig tomat opstillet af miljøorganisationen NOAH som et led i den europæiske Monster Tomat Tour mod gensplejsede madvarer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu