Læsetid: 1 min.

Folk

15. december 2003

Mærsk
*Fra i dag er formandsskiftet officielt. Hr. Møller er
erstattet af hr. Pram. Mon
hr. Møller kan lade være med at blande sig?

Fanniker
*Fanø Mejeri overtages i dag af libaneseren Patrick J. El Kallassi. Det snupper vi
os en skummet på.

Grisebasser
*I løbet af dagen skal den fynske Aarup Kommune bekvemme sig til, om den tør melde landets største svinefarm til politiet. Farmen holder flere grise i fangenskab, end den har tilladelse til. En tilsyneladende almindelig foreteelse i dansk landbrug.

Humlesvaskere
*Stil kruset. Retten vil i dag forkynde, om det er ølstuesnak, når forbrugerombudsmanden hævder, at Carlsberg er forfalden til ulovlige konkurrencemetoder.

Lady Di
*Hun spøger igen. Mohamed al Fayed, faderen til hendes filejs, Dodi, forlanger en offentlig undersøgelse af de efter hans opfattelse mistænkelige omstændigheder, der førte til det elskende pars død ved Seinens bred.

Miserable
*Nu kører forestillingen påny. Danmarksturné fra den 22. december. Forskræp på dagens pressemøde i Musikhuset Aarhus.

Grovædere
*Ved retten i den tyske by Kassel står en 41-årig mand tiltalt for mord. Her i årets store spisetid er det passende at oplyse, at tiltalen nærmere bestemt går ud på
kannibalisme.

Buspassagerer
*Vejle Amts Trafikselskab kundgør i dag navnet på den chauffør, som kunderne har kåret som den kæreste.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her