Læsetid: 5 min.

Folkeskolen forsømte forandring

Professor Per Fibæk Laursen er fortaler for den amerikanske psykolog Howard Gardners teori om de mange intelligenser. Brugt rigtigt ser han den som et tiltrængt opgør med en forældet lighedsskole, der vil lære alle det samme
18. december 2003

Han tror, han har været med til at udtænke fremtidens skole. Det ville være ubeskedent at sige det, derfor gør professor i pædagogik Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitet det ikke, men han har varmet op under den boblende grød, der i daglig tale benævnes SKUB – en pædagogisk satsning til 700 millioner kroner i Gentofte Kommune, der løber fra 1998-2006 og skal udvikle kommunens skoler til de bedste. Intet mindre. Der er tale om et vaskeægte opgør.
»Vi har en dansk skoletradition, hvor det altid har været et ideal, at eleverne var så ens som overhovedet muligt og lærte det samme på samme tid og sted. Jo mere homogene klasserne var, desto bedre syntes lærerne, de var,« siger professor Per Fibæk Laursen, der ikke ønsker at erobre en hovedrolle i Gentofte Kommunes skoleprojekt, men kalder sig selv »dialogpartner og kommentator«. Sikkert er det, at udgangspunktet bestemt ikke er ensretning:
»Alle børn er forskellige. De lærer på forskellige måder, de husker på forskellige måder, de udtrykker sig forskelligt, og deres behov er forskellige. Derfor skal de også have forskellige muligheder i deres udvikling og læreprocesser,« hedder det i velkomstteksten til forældre med børn i skoler i Gentofte Kommune.
Det er kommunen, der er afsender, men det kunne lige så godt være den amerikanske psykolog Howard Gardner, for han udtænkte teorien for 20 år siden. Og Per Fibæk Laursen understreger da også samhørigheden.
»Howard Gardner står for et opgør med det traditionelle enstrengede intelligensbegreb. Han mener, alle mennesker tænker og lærer forskelligt; at evner og kompetencer er mange forskellige ting. Howard Gardner har et godt blik for den mangfoldighed, som vi i stigende grad anerkender i Danmark,« forklarer Per Fibæk Laursen.

Hjernevenlig og kropsklog
Den mest medieappellerende del af det selvbevidste projekt i Gentofte er den nyopførte Hellerup Skole, hvor aulaen hedder ’Base Camp’, kontoret hedder ’Solen’ og biblioteket intet mindre end ’Universet’. Skolen sælger sig selv som både »hjernevenlig« og »kropsklog« – to ord, der ikke findes i en gængs stavekontrol, og Hellerup Skole har da også virket som en voldsom provokation på mange. Men kritikken har sjældent taget udgangspunkt i projektets pædagogiske kerne, der ellers rummer lidt af et paradigmeskifte.
»Howard Gardner er kritisk over for den måde, man traditionelt har fokuseret på i den lighedsprægede pædagogik, der jo også er en del af hele socialdemokratismen. En skole, hvor man i en slags solidaritet har set på folks svagheder i stedet for deres styrkesider, som Gardner gør det,« siger Per Fibæk Laursen.
– Men er vinderne i sidste ende ikke de samme elever. Nemlig dem, der kan tænke abstrakt, matematisk/logisk og sprogligt?
»Jo. Sådan som uddannelsessystemet er skruet sammen, så vinder de stadigvæk. Men samfundet efterspørger jo en bredere vifte, end det uddannelsessystemet i dag leverer. Der er mange potentialer, som uddannelsessystemet ikke udvikler nok. Personlig intelligens, forståelse for relationer mellem mennesker og hele det æstetiske område.«
– Hvor i samfundslivet savner man de kvaliteter?
»For eksempel i hele omsorgen af børn og ældre. Mange mennesker lærer først det, de skal kunne i samfundslivet, når de forlader skolen. Det burde de lære før – i skolen.«

En mulig sovepude
Gardner-kritikere har i Information påpeget, at Howard Gardners teori er udtryk for knæfald, hvor skolen skal levere, hvad erhvervslivet efterspørger. Per Fibæk Laursen er uenig.
»Howard Gardner siger ikke, vi skal tilpasse uddannelsessystemet til erhvervslivets behov. Han siger derimod, at vi skal tilpasse uddannelsessystemet til menneskets muligheder.«
En anden kritik lyder på, at Howard Gardners teori kan blive en sovepude. Det er let at finde ud af, hvad eleven er god til og derpå stimulere netop den intelligens. Og den del af kritikken kan Per Fibæk Laursen godt genkende.

Ud af magtesløsheden
»Howard Gardner er svær at bruge. Han forlanger faktisk, at læreren skal have en grundig indsigt i elevens intelligensprofil og planlægge undervisningen derefter. Fordi det er svært, bliver han ind imellem brugt til at overlade eleverne til sig selv. Læreren siger til eleven: ’Nu må du finde ud af, hvad du er god til!’. Der er en oplagt risiko for, at det hele ender i en slags laissez-fair-orienteret pædagogik.«
Gentofte Kommune er ikke ene om at tage Howard Gardner til sig. Billund Kommune i Vestjylland var de første, og Odense Kommune barsler med en skolepolitik, hvor Gardners tanker refereres.
»Der er noget modebølge over brugen af Howard Gardner,« forklarer Per Fibæk Laursen.
Han mener, Howard Gardner til tider bruges af frustrerede politikere som et værktøj til at få styr på udviklingen.
»Politikere og forvaltere har altid følt sig lidt magtesløse over for skoleudviklingen. De kan ikke få indflydelse, reformerne går langsomt. De tror, at de kan få større indflydelse og gennemslagskraft, hvis de indfører bestemte teorier.«
Det kan på sigt være en farlig mission, mener Per Fibæk Laursen.
»Hvis tendensen griber om sig, kan det skabe modstand og mistillid over for kommunerne.«
Per Fibæk Laursen mener, politikere og forvaltere, der skriver Howard Gardner ind i skolepolitikken, blander sig i noget, de ikke ved nok om.
»Metode og teori er lærernes område. Lærerne skal ikke bindes til bestemte teorier. De har altid hentet inspiration mange steder fra.«
Og selv om Howard Gardners tanker til Per Fibæk Laursens glæde breder sig, mener han, der stadig er lang vej før folkeskolen er tidssvarende.
»Der er ikke sket nogen revolution. Der er langsomt sat en udvikling i gang. En meget behersket udvikling.«
– Sker der for lidt?
»Ja. Man men må affinde sig med, at folkeskolen er en stor træg institution, der udvikler sig langsomt. Hvis man tager tilfældigt udvalgte danske skoler, så er det lærerstyret enkeltfagsundervisning, vi ser. Det er under forandring, men det går ikke hurtigt.«

FAKTA
Howard Gardners teorier i Danmark
*Professor på Danmarks Pædagogiske Universitet Per Fibæk Laursen har siden januar 2003 været tilknyttet det pædagogiske udviklingsprojekt SKUB i Gentofte Kommune, der har en ambition om at lave verdens bedste folkeskole. Pris: 700 millioner kroner.

*SKUB-projektet i Gentofte Kommune tager udgangspunkt i at børn er forskellige og derfor skal undervises forskelligt. Gentoftes skoler skal løbende moderniseres. Centrum i projektet er den nyopførte Hellerup Skole. Her er ingen klasselokaler. Eleverne undervises i såkaldte ’hjemområder’. Lærerne kører rundt med katederet og har hold af skiftende størrelse.

*Den amerikanske psykolog Howard Gardners tanker har leveret dele af tankegodset i SKUB-projektet, ligesom Gardner er blevet indskrevet i skolepolitikken flere steder landet over. Hans teori tager udgangspunkt i at menneskets intelligens er sammensat af mange forskellige intelligenser.

*I Billund Kommune er skolepolitikken under overskriften ’Den røde tråd’ baseret på Howard Gardners teori. En skole er blevet revset voldsomt for mangelfuld implementering af Howard Gardner, som lærerne ikke ønskede at tage til sig. Kommunen har nu strammet op, så skolerne har mindre grad af selvforvaltning.

* I Odense protesterer lærerne over, at kommunen vil ophøje Howard Gardner til fælles grundlag for pædagogikken. Næstformanden i Odense Lærerforening kalder tendensen ’sekterisk.’
Ø.H.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu