TID: 1999. STED: Et lille kontor i Kreml. Personer: Præsident Jeltsin, ministerpræsident Putin, lederen af sikkerhedspolitiet FSB, Patrusjev. De diskuterer, hvordan de skal få Putin valgt som den syge og upopulære Jeltsins efterfølger, så Jeltsin og hans klan fortsat kan føle sig sikre og garanteret imod retsforfølgelse for diverse økonomiske forbrydelser. En af dem, måske Patrusjev, måske Putin, måske Jeltsin får en lys idé.
Replik: Vi smider nogle bomber i højhuse rundt om i landet, påstår, at det var tjetjenere, som gjorde det, og pudser Putin på tjetjenerne, så han fremstår som en stærk og viljefast mand og bliver valgt.
Kan man i sin vildeste fantasi forestille sig den scene? Og kan man forestille sig, at samme gruppe mørkemænd står bag sommerens og de seneste ugers bombeattentater i Tjetjenien, Nordkaukasus og Moskva med det formål at få Putin valgt igen?
Nej. Med fare for at blive beskyldt for naivitet og ukendskab med alskens uhyrligheder, som politikere og sikkerhedstjenester har begået både i Rusland og i mange andre lande, så er tanken alligevel utænkelig.
De fleste argumenter taler imod mistanken mod FSB og Putin, som bliver luftet ved hvert nyt attentat:
For det første ved vi med sikkerhed, at tjetjensk terror eksisterer, og at den er infiltreret af international terrorisme med oprindelse i Mellemøsten. Der er talrige eksempler på terror med tjetjenske spor, som russerne kalder det, men som også meget vel kan have forbindelse til internationale terrorister. Gidseltagningen i Budjonnovsk, juni 1995, hvor hundredevis af uskyldige blev taget som gidsler på et hospital af den tjetjenske terorist Sjamil Basajevs folk. Hundreder omkom. Gidseltagningen af over 700 teatergængere i Moskva, oktober 2002, begået af bl.a. de såkaldte tjetjenske sorte enker, som har mistet deres pårørende i krigen mod russerne. Basajev tog ansvaret. To sorte enker slog til igen under en rockkoncert i Moskva, juli 2003, 16 dræbte, 59 sårede. En selvmordsterrorist sprængte et hospital i luften i Nordkaukasus, 1. august 2003. 50 dræbte. Den 5. december, en bombe rammer et tog nord for Tjetjenien. 44 dræbte. Og senest blev seks dræbt den 9. december af en eller to kvindelige selvmordsbombere lige op ad Kreml.
HVEM FREMFØRER fremfører mistanken om, at det er russiske sikkerhedsstyrker, der står bag disse og andre terrorhandlinger, bl.a. bomber i beboelsesbygninger i 1999 i flere byer op til Putins valg?
Den da folkevalgte, nu afsatte, tjetjenske præsident Maskhadov fordømte hver gang, men hans højre hånd, Basajev, har mange gange taget ansvaret for terrorhandlinger. Maskhadov har, ligesom Arafat, ikke kontrol med sine rabiate støtter, der med vold og terror forsøger at oprette en transkaukasisk muslimsk stat i lighed med Taleban-styret i Afghanistan, som de fik støtte af under invasionen i Dagestan. Men det er Maskhadov, der hver gang påstår, at FSB står bag bomberne.
En anden kilde til mistanken er den odiøse milliardær Boris Beresovskij fra sit selvvalgte eksil i London. Han har stor mediedækning, bl.a. i hans egne medier i Rusland. Beresovskij er anklaget for svindel i milliardstørrelse og tvunget væk fra magten af Putin. Forleden sagde han truende, at Putin ikke bliver genvalgt til valget i marts. Han har ofte lovet at fremlægge beviser på, at Putin og FSB står bag terroren, men det er aldrig sket. Beresovskij har gode forbindelser til de rabiate tjetjenere og til skyggeøkonomien i Kaukasus.
Hvem har fordel af terror lige nu, før og efter dumavalget? Beresovskij ønsker at destabilisere Rusland og svække Putin. Og han har de økonomiske midler til det.
Den tjetjenske modstandsbevægelse, både Maskhadov og de terroristiske guerillaer under Basajev har en klar interesse i igen at blive placeret i mediebilledet. Emnet Tjetjenien var næsten ikke eksisterende under valgkampen, og Verden har valgt at glemme krigen og at se igennem fingrene med de russiske overgreb. Oprørerne har desperat behov for opmærksomhed. Basajev har da også truet med at sende sine sorte enker til en række russiske byer under valgkampen.
Putin, derimod, har intet som helst at vinde ved terroren. Han har på forhånds sikret sig både et lydigt parlament og et genvalg til marts, formentlig allerede i første valgrunde, hvor han formentlig vil få langt over 50 procent af stemmerne. Han kan ikke have nogen interesse i at destabilisere, for det vil skade hans eget image, som den der nu i fire år har lovet stabilitet, ro og orden, samt styr på tjetjenerne. Terroren vil øge både omverdenens og russernes krav om forhandlinger med Maskhadov. Bomben i Moskva demonstrerede, at Putins hidtidige politik i Tjetjenien har slået fejl. Og russiske medier er allerede begyndt at kritisere ham for det.
Krigen i Tjetjenien er dybt tragisk, og Moskva har med sin brutale fremfærd et stort ansvar for, at situationen er, som den er. Forråelsen og korruptionen i det russiske forsvar og sikkerhedspoliti er stor og en medvirkende årsag til terroren, der gør, at fortvivlede tjetjenske kvinder er villige til at begå selvmord for at få hævn. Men det gavner hverken dem eller en løsning på konflikten at komme med udokumenterede påstande om, at Jeltsin, Putin og Patrusjev skulle være i stand til at narre de sorte enker til at begå selvmord for Putins skyld.
