Læsetid: 3 min.

Gaddafi sender julegave til Bush

Den amerikanske præsident var ikke sen til at udnytte den libyske leders løfte om at afvikle sine ulovlige våbenprogrammer
23. december 2003

Den amerikanske præsident var ikke sen til at udnytte den libyske leders løfte om
at afvikle sine ulovlige våbenprogrammer

BOSTON – Den nykonservative fløj i George W. Bush’ regering triumferede, da Libyens leder Muammar Gaddafi i fredags erklærede sig rede til at afvikle sine ulovlige våbenprogrammer. Regimeskiftet i Irak havde frembragt den tilsigtede effekt: En anden arabisk despot følte sig skræmt og ville nu skrotte sine masseødelæggelsesvåben, hed det fra høgene.
»Gaddafi blev nødt til at tage vores advarsel til efterretning, om at han ikke ville få lov til at fortsætte sine våbenprogrammer uhindret,« siger Richard Perle, uformel rådgiver for forsvarsminister Donald Rumsfeld, til Washington Post. Men historien er langt mere kompleks, mener amerikanske våbeneksperter, der har fulgt Libyen.
»Dette er slutresultatet af årelange bestræbelser fra europæisk side på at få Gaddafi til at overholde internationale aftaler og afstå fra terrorhandlinger. Libyen ønskede at få ophævet de resterende økonomiske sanktioner og tiltrække investeringer og handel. Alt dette går forud for Irak og Bush-regeringen,« siger Joseph Cirincione fra Carnegie Endowment for International Peace til CNN.
I går i et interview med CNN afviste den libyske leder at komme nærmere ind på sin motivation for at opgive våbenprogrammerne. »Jeg foretrækker at undlade at fokusere på alt det negative. Verden er et ændret sted. Der er ikke længere god grund til besidde disse våben. Verden er blevet fredeligere,« sagde han.
Adspurgt om krigen mod Irak havde haft nogen indflydelse på hans beslutning, svarede Gaddafi:
»Jeg foretrækker at fokusere på det positive, og at andre lande (Iran, red.)har besluttet at afvikle deres våbenprogrammer på en fredelig måde.«
Ifølge britiske og amerikanske regeringskilder tog Gaddafi personligt initiativet til at starte drøftelser med den britiske efterretningstjeneste MI6 nogle få dage inden krigen mod Irak begyndte. Men skridtet lå i forlængelse af årelange forhandlinger med MI6 om Libyens ansvar for terror mod amerikanske mål og økonomisk erstatning til slægtninge for flyofrene, som omkom i Lockerbie i 1988.
»Det var en kombination af omstændigheder, som tvang Gaddafi til at handle,« siger lektor Ray Takyeh fra det Pentagon-finansierede National Defense University til Washington Post.
»Der var FN-sanktionerne efter Lockerbie-attentatet. Libyens isolation efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Der var interne økonomiske problemer, som fik elementer i hæren og islamister til at røre på sig.«

Straw støttede Gaddafi
Selv den britiske regering er i tvivl om, hvorvidt Gaddafis beslutning afspejler hans frygt for at dele Saddams skæbne. På BBC i weekenden bekræftede udenrigsminister Jack Straw indirekte Gaddafis udlægning – nemlig at der ikke længere er gode grunde til at besidde masseødelæggelsesvåben, fordi verden er blevet et fredeligere sted.
»Hvad folk i Vesten glemmer er, at Saddams regime udgjorde en trussel mod andre lande i Mellemøsten. Fjernelsen af Saddam bidrog til at eliminere denne trussel og skabe et bedre sikkerhedsklima. Om Gaddafi havde andre motiver, må han selv ud med,« siger Straw.
Samme argument kan anvendes til at forklare, hvorfor det for nylig lykkedes for EU-landene at overtale Iran til at afbryde sine bestræbelser på at fremstille en atombombe. I sidste uge underskrev Iran endda en tillægsprotokol til Aftalen mod Spredning af Masseødelæggelsesvåben, som giver det Internationale Atomenergiagentur bedre mulighed for overvågning.
Under den iransk-irakiske krig i 1980’erne brugte Saddam Husseins hær kemiske våben mod iranske soldater. Det førte til et våbenkapløb mellem de to stater i 1990’erne. At Iran har vist sig at være langt tættere på at udvikle en atombombe end Irak, er historiens ironi.
I Washington søgte Bush-regeringen over weekenden at knytte Gaddafis initiativ direkte til præsident Bushs sikkerhedsdoktrin, der giver USA hjemmel til at vælte regimer, som udgør en sikkerhedstrussel. Citronen blev presset så meget, at det i nogle udtalelser lød som om Libyen var tæt på at fremstille en atombombe.
»Nogle i Bush-regeringen hævder, at Libyen var meget tæt på det. Det er svært at tro på. De har aldrig gjort alvorlige bestræbelser på at udvikle atomvåben,« siger Cirincione fra Carnegie Endowment for International Peace.
På sit pressemøde fredag nævnte Bush, at Libyen havde et biologisk våbenprogram. Det afvises af uafhængige våbeneksperter. Det eneste, inspektører fra Storbritannien og USA fik forevist under deres besøg i Libyen, var sennepsgas, end ikke nervegas. Herudover skal Libyen have rekvireret centrifuger til berigelse af uran, men den teknologi anvendes også til civile formål.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu