Læsetid: 3 min.

Gdansks diskrete muslimer

I en forstad til Gdansk ligger en moske godt gemt væk bag træerne. De muslimske tartarer, som udgør en lille minoritet i det katolske Polen, har tradition for at holde lav profil
3. december 2003

GDANSK – Den unge teenagepige kommer styrtende ind i lokalet. Hun sparker sine sko af, hænger jakken på knagerækken og famler i sin håndtaske, mens hun går frem mod den lille gruppe af bedende. Forrest knæler otte mænd og drenge. Bagest to ældre kvinder.
Først da teenagepigen selv skal til at knæle, får hun fisket sit tørklæde op ad tasken og lynhurtigt viklet det løst om sit mørke hår.
Scenen er karakteristisk for det lille muslimske mindretal i Gdansk. Ude i samfundet går man sjældent med tørklæde, og diskretion og afslappethed omkring deres tro har altid været en dyd hos de omkring 3.000 muslimer ud af Polens næsten 40 millioner katolikker og ateister.
For eksempel foregår den ugentlige bøn i denne godt gemte moske i Zaspa-bydelen om søndagen frem for om fredagen.
»Det er jo om søndagen, folk har fri,« forklarer Djamil Szciesnowicz, en ældre herre med jakkesæt, som sætter sig på en stol ved vinduet efter bønnen.
Som de fleste blandt menighedens cirka 250 muslimer er han efterkommer af tartarene, som kom til Polen for 600 år siden. Tartarerne bor i dag først og fremmest i Bialystok nær grænsen til Hviderusland, men også her i Gdansk har den lille minoritet formået at fastholde sin tro på islam trods vanskeligheder gennem tiden.
»Under kommunismen måtte vi dyrke vores religion i private lejligheder, hvor vi så mødtes for at bede,« siger Djamil Szciesnowicz.
Efter overgangen til demokratisk styre i 1989 fik tartarerne lov til at bygge en moske i Gdansk, og i 1996 blev den taget i brug her i forstaden. Selv om minareten er høj, stikker den ikke op over boligblokken ved siden af. I det hele taget skal man vide, at den er her, for umiddelbart at få øje på den.

Lav profil
»Vi holder fortsat lav profil. Jeg tror, det ligger til os. Men måske er det især på det seneste blevet lidt vanskeligere at være muslim i Polen,« siger Djamil Szciesnowicz.
Han vil ikke gå nærmere ind på det, men nikker, da jeg spørger, om det har noget med 11. september og krigen mod terror at gøre.
»Vi er ikke meget for at blande religion og politik. Vi er meget europæiske, og først og fremmest er vi jo polske. Vi er altid imod Polens fjender,« siger Djamil Szciesnowicz.
Det er da også polsk, der tales på bønnedeltagerne imellem. Det er deres sprog, for tartar-sproget uddøde i det 17. århundrede.
»Men jeg forstår lidt arabisk,« siger Djamil Szciesnowicz med henvisning til, at dele af bønnen foregår på arabisk. En del af menigheden består også af muslimer med rødder i arabiske lande, som har giftet sig med polakker og har bosat sig i Gdansk.
Manden, som læser op på arabisk i cirka fem minutter ud af bønnens knap halve times varighed, er en af dem. Han er ikke meget for at tale med Information, men han vil dog gerne høre, hvem »der har sendt« os.

Mobil under bønnen
Under bønnen er der lidt småsnakken bagest i lokalet, hvor fire polske kvinder, som ikke er muslimer, venter på at deres mænd bliver færdige. To små børn deltager i bønnen sammen med fædrene, og de har svært ved at koncentrere sig. Lettere bliver det ikke, da en mobiltelefon i en frakke på knagerækken bagest i lokalet ringer vedholdende midt i det hele.
Da bønnen er slut søger folk bagud i moskeen for at tage sko på og sludre lidt. Der bliver grinet højt og længe, når vittigheder fyres af.
For Djamil Szciesnowicz er det vigtigt, at menighedens børn og unge lærer om deres baggrund som tartarer og får en oplæring i deres religion.
»Men det er en svær opgave. Vi kan ikke undgå, at vores børn bliver mere og mere lemfældige med at følge traditionerne, og de vil formentligt blive gift med almindelige polakker,« konstaterer Djamil Szciesnowicz.
Teenagepigen finder sin mobiltelefon frem efter bønnen. Det samme gør manden, som har stået for bønnen. Han begynder at sende sms’er i en lind strøm, mens alle forlader moskeen for at nyde resten af denne søndag.

Serie
Jagten på Europa (II)
*Information er søgt ud i de fjerneste hjørner af det nye EU, som snart består af 25 lande og 450 millioner indbyggere. Første punktnedslag var på Cypern, og nu har vi slået os ned i det nordlige Polen. Blot 50 minutters flyvning fra København. Men på mange måder en helt anden verden. De første artikler fra Polen blev bragt den 29.11 og 2.12. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her