Læsetid: 3 min.

De glemte grønlændere

Trods voldsom kritik gennem 40 år bliver kriminelle grønlændere stadig deporteret til Anstalten ved Herstedvester
29. december 2003

Betænkning
»Senest år 2003 står der en lukket anstalt i Grønland.« Det lovede formanden for den Grønlandske Retsvæsenskommission, højesteretsdommer Per Walsøe, i DR2‘s Deadline i december 1998.
Kommissionen blev nedsat i 1994 efter hård kritik, blandt andet fra Amnesty International, af den måde, man behandler de mest kriminelle grønlændere på. Og hvis det står til kommissionen, skal grønlænderne da også tilbage til Grønland.
Kommissionens anbefaling er fuldstændig entydig. Betænkningen er bare ikke udkommet endnu. Den ligger stadig halvfærdig i to store flyttekasser i Justitsministeriet og mangler layout og oversættelse.
Konsekvensen er, at 18 grønlændere stadig sidder fængslet på ubestemt tid i Herstedvester. 4.000 kilometer væk fra deres hjemland.
Mange af dem har svært ved at kommunikere med fængselspersonalet. Fængselssproget er dansk. Alle – såvel politikere som personalet i fængslet og eksperter – er enige om, at de omstændigheder i sig selv er »dobbeltstraf«. Og ordningen var da også kun ment som en midlertidig løsning, da den blev indført for 40 år siden.

Skal hjem
Kommissionens betænkning anbefaler, at der etableres en lukket forvaringsafdeling i tilknytning til anstalten i Nuuk, så grønlænderne kan komme tilbage, oplyser den faglige sekretær for kommissionen, Kirsten Lærkeholm.
Elisæus Kreutzmann, der er formand for den grønlandske Kriminalforsorg og medlem af kommissionen, bekræfter, at der lige fra starten har været enighed om at få grønlænderne i Herstedvester hjem.
»Grønlænderne i Herstedvester var faktisk et af de første punkter på dagsordenen i kommissionen i 1994,« siger han.
Kommissionen mener, at det er for svært at blive sat på fri fod i Grønland, når man har siddet i fængsel i mange år i Danmark.
»Der er stor forskel på at sidde i Danmark eller Grønland. Når man er langt væk, kan man ikke følge med. I Grønland vil de indsatte kunne læse aviser og se tv og være en del af hverdagen. Det vil gøre det lettere for dem at blive socialiseret i samfundet, når de bliver løsladt. Det kan de ikke i Danmark,« siger han.
Solja i Olavsstovu var også medlem af Retsvæsenskommissionen.
»De hører hjemme i Grønland. Man kan ikke bare flytte problemerne til et andet land,« siger hun.
Hvis kommissionen ville have haft grønlænderne hurtigere hjem, havde de mulighed for at udgive en delbetænkning tidligt i arbejdet. Men det skete ikke. Begrundelserne er flere og modstridende. Ifølge Elisæus Kreutzmann blev en delbetænkning droppet, fordi kommissionen vurderede, at retsreformen skulle ske samlet.
»Tingene skal hænge sammen. Det er et samlet system,« siger han. Kommissionen skal ud over at se på straffesystemet også vurdere politiets og domstolenes funktion i Grønland.
I 1998 sagde formand Per Walsøe i Deadline på DR2, at kommissionen valgte ikke at udgive en delbetænkning, fordi medlemmerne af kommissionen var internt uenige. Det bliver dog dementeret af de udsagn, kommissionsmedlemmerne kommer med i dag.
»Vi var fuldstændigt enige i kommissionen. Kerneargumentet var menneskehensyn,« fortæller kommissionsmedlem Solja i Olavsstovu.

Lange udsigter
Ingen tør udtale sig om, hvornår der bliver bygget en lukket anstalt i Grønland. Formand for den grønlandske Kriminalforsorg og medlem af kommissionen Elisæus Kreutzmann skønner, at det har lange udsigter.
»Når betænkningen er udgivet, skal den først behandles i det grønlandske Landsting og dernæst i Folketinget. Så der kommer til at gå et stykke tid,« siger han.

indland@ information.dk

FAKTA
I fængsel på ubestemt tid
*Den tidsubestemte straf, der i fagsprog kaldes forvaring, bruges i realiteten til kriminelle, der har begået grov kriminalitet som for eksempel voldtægt, brandstiftelse eller drab, og som ved en mentalundersøgelse bliver vurderet som farlige.
*Grønlændere, der idømmes forvaring, bliver enten sendt til Anstalten ved Herstedvester, og i mindre grad Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland, Arresthuset i Vordingborg eller lukkede psykiatriske afdelinger på hospitalerne.
*Hvert tredje år vurderer Kriminalforsorgen om der er grundlag for at overføre dem til åbne anstalter i Grønland. Vurderingen sker på grundlag af psykologiske samtaler med en dansk psykolog eller psykiater.
*Grønlænderne i Herstedvester afsoner gennemsnitligt otte år. Men flere af dem har siddet i over ti år. En enkelt i mere end 15 år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu