Læsetid: 6 min.

God tid til kaffe i Skåne

Arbejdsløshed var i mange år ikke noget svenskerne behøvede at bekymre sig om. Men som i andre europæiske lande, oplever Sverige lige nu stigende ledighed
20. december 2003

Det ledige Europa
Johan Schmidt var godt klar over, at han var i farezonen. Så nervøsiteten lå i kroppen, da han kørte på arbejde om morgenen den 23. oktober i år. Hans arbejdsplads, Ericssons afdeling i Lund, havde to måneder tidligere varslet, at op mod 250 af afdelingens medarbejdere skulle fyres. Da chefen tidligt på formiddagen kaldte ham ind på sit kontor, vidste han derfor godt, at efter seks år hos den svenske mobilgigant var det uigenkaldeligt slut. Slut med arbejdet som civilingeniør og teknisk ansvarlig for printpladerne, som sidder i de fleste af Ericssons produkter og farvel til alle de mange kolleger.
»Det var meget svært at skulle pakke sine ting. Vi havde flere gange i afdelingen skiftet kontorer, så det med at pakke alle sine ting ned, var ikke noget nyt. Men denne gang pakkede kollegerne jo ikke,« siger Johan Schmidt.
37-årige Johan Schmidt er en høj, slank mand med lette, ovale briller og grå stænk i det kortklippede hår. Han tager imod i døren til det velholdte bindingsværkshus fra begyndelsen af 1800-tallet, som han og familien har boet i i et par år. Her – langt ude på landet i den lille landsby Björka en halv time i bil øst for Lund – er der ikke meget andet end postbilen og mejsernes kvitten at høre på en stille mandag formiddag. Men der er svensk land-idyl med rødmalede træhuse, grønne nåleskove så langt øjet kan se og to glenter, der svæver majestætisk i lav højde over de bakkede, skånske marker.
Indenfor i stuen, indrettet i typisk svensk stil med trægulve, plankebord og brændeovn i hjørnet, byder Johan Schmidt på kaffe, mellanmjölk og en snak om, hvordan det er pludselig at gå fra at være ansat i et godt job i en stor, international virksomhed og til ikke længere at skulle starte Opel Astra’en hver morgen klokken syv og køre på arbejde.
»Det værste er ensomheden. Det er godt, at jeg har familien, for man møder jo ikke så mange mennesker, når man går her hjemme. Man snakker med folk over telefonen, men jeg er et meget socialt menneske, og jeg har haft nogle meget gode kolleger. Bare det at have nogle at snakke arbejde med – ikke nødvendigvis privat snak – det savner jeg,« siger Johan Schmidt.
Men arbejdskolleger er der ikke nogen af for tiden. Når hans kone Eva, der er ph.d.-studerende i biologi, og datteren Hanna på 20 måneder tager afsted ved otte-tiden om morgenen, er der kun de tre racekatte Tesla, Alfa og Kelvin tilbage.
»Nogle fordele er der dog ved at være arbejdsløs. Man får for eksempel set sit hus i dagslys,« siger Johan Schmidt. Selv om jobbet er røget, er humoren stadig intakt.

Arbejdsløshedsvaccinen
Johan er langt fra den eneste svensker, der har måtte vinke farvel til sit gode, faste job for nylig.
I landet, der i mange år var nærmest vaccineret mod arbejdsløshed, kæmper man, som i mange andre europæiske lande, lige nu med en stigende ledighed. I november måned var 226.ooo svenskere arbejdsløse, hvilket svarer til 5,1 procent af arbejdsstyrken, og den svenske Arbejdsmarkedsstyrelse forventer, at arbejdsløsheden vil fortsætte med at stige i 2004 på trods af, at de internationale konjunkturer er på vej op.
Sådan har det langt fra altid været i Sverige. Mens tommetykke bunker af fyresedler, meterlange køer foran arbejdsformidlings-kontorerne, og finansministre, der vrider sig i hænderne over skyhøje udgifter til understøttelse, har været velkendte billeder overalt i Europa i de sidste 30 år, har det været anderledes i Sverige.
Fra 1975 til 1991 var arbejdsløsheden i Sverige aldrig over tre procent, mens den i eksempelvis Danmark i perioder balancerede på kanten af de 10 procent og ikke sjældent var højere.
Men i 1991 ramte krisen – og »verdens bedste velfærdssamfund« fik nogle alvorlige ridser i Volvo-lakken. Folkhemmet måtte sande, at nok kunne man sikre hver eneste svensker økonomisk fra fødsel til grav – men sikre alle arbejde kunne komme til at knibe. I det sidste tiår har ikke engang svenskerne kunne undgå arbejdsløshed.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker og docent ved Institutet för Arbetsmarknadspolitisk Utvårdering i Uppsala Anders Forslund er forskerne ikke helt enige om, hvorfor Sverige i så mange år har været i stand til at styre uden om de lange arbejdsløshedskøer. Men han udpeger to væsentlige forklaringer på, hvorfor Sverige i så mange år undgik høj ledighed.
»Svenske regeringer har uanset politisk farve historisk set ikke tilladt, at arbejdsløsheden steg, og har derfor ført en ganske ekspansiv politik, hvor mange er blevet ansat i det offentlige. Man kunne simpelthen ikke være politiker i Sverige, hvis ikke man sagde, at man aktivt ville bekæmpe arbejdsløshed – og også gjorde det, når man blev valgt. Personligt tror jeg mest på den forklaring.«
»En anden hypotese er, at Sverige har været et foregangsland, når det handler om at føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik. I mange år har over fem procent af arbejdsstyrken være i en eller anden form for arbejdsmarkedsprogram, hvilket vil sige aktivering, kurser, efteruddannelse, praktik, osv., og det er betydeligt højere end i noget andet vestligt land,« siger Forslund.
I de senere år er man dog ifølge Anders Forslund begyndt at satse mere på arbejdsformidling fra det offentliges side og mindre på aktivering og ekspansion. Det skyldes blandt andet, at evalueringer af de mange offentlige aktiverings-tiltag har vist, at de først og fremmest har fungeret som forsørgelse af arbejdsløse og mindre som en effektiv måde at få folk i arbejde på.
Det er nu næppe hele forklaringen på, at Sverige oplever stigende arbejdsløshed. Det skyldes dels den internationale lavkonjunktur og dels, at Sverige havde en relativ stor it-sektor, mener Forslund.
»Da den brasede sammen, fik det ganske stor betydning i Sverige. Fremfor alt var Ericsson jo vældig stort og er krympet meget og hurtigt. Det har haft betydning for andre dele af den svenske økonomi.«

Akademikerabejdsløshed
Det svenske erhvervsliv er blandt andet kendetegnet ved at have en række meget store virksomheder, som eksempelvis ABB, Tetra-Pak og Ericsson. I 1999 havde Ericsson 107.000 ansatte, mens firmaet i dag er skåret ned til knap 54.000 ansatte. Omkring halvdelen af de fyringer er sket i Sverige, og det kan aflæses i arbejdsløsheds-statistikkerne, ikke mindst blandt de veluddannede. Det skyldes i høj grad, at en virksomhed som Ericsson, der har haft mange højtuddannede på lønningslisten, har været gennem store nedskæringer.
Johan Schmidt fra Björka er altså på ingen måde ene om at være højtuddannet og arbejdsløs. Godt halvanden måned efter, at han havde sidste arbejdsdag hos Ericsson, er han ved at have slebet cv’et til og fået stillet sigtekornet ind på, den type job, han skal søge.
Et par dage om ugen deltager han i kurser i at skrive ansøgninger og i at præsentere sig selv på tre minutter til en jobsamtale. Og så går dagene ellers med at ringe potentielle arbejdsgivere op og skrive ansøgninger. Indtil nu er et par håndfulde ansøgninger sendt afsted, og job fra Stockholm i nord til København i vest har hans interesse.
Selvom han stadig har fuld løn fra Ericsson i seks en halv måned, og derefter i yderligere seks måneder får 90 procent af den løn på 27.000 svenske kroner, som han fik hos Ericsson, så lurer dagpengene og dermed den økonomiske usikkerhed alligevel ude i horisonten. På trods af Sveriges sociale sikkerhedsnet, som stadig er et af de mest finmaskede i verden, kan det i værste fald betyde, at det idylliske bondehus må skiftes ud med noget billigere og mindre. Men det bliver ikke nødvendigt, er Johan Schmidt sikker på.
»Jeg tror, jeg har fået et job inden næste sommer. Spørgsmålet er, om jeg kan få det her i regionen.«

*Arbejdsløsheden vokser ikke bare i Danmark men i hele Europa. Hvordan er vilkårene for folk med ledige hænder i andre europæiske lande? Følg med i Informations nye serie fra i dag

FAKTA
Svensk ledighed
*Arbejdsløsheden i Sverige lå i november måned på 5,1 procent. I Danmark er arbejdsløsheden 6,4.
*2,8 procent af de organiserede akademikere i Sverige var arbejdsløse i oktober (i Danmark var tallet 6,4), men specielt blandt civiløkonomer og civilingeniører stiger ledigheden. anjo

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu