Læsetid: 4 min.

Hård kamp om Iraks nye forfatning

Det Irakiske Regeringsråd er dybt splittet i spørgsmålet om Iraks fremtidige status, fortæller irakisk juraprofessor, der har forfattet et udkast til en ny irakisk forfatning
16. december 2003

Forfatningen
Når euforien over tilfangetagelsen af Iraks tidligere diktator, Saddam Hussein, om et par dage har lagt sig, vil de uløste problemer, som landet står foran, stadig være lige uløste.
Før amerikanerne overdrager magten til irakerne selv – efter planen pr. 1. juli næste år – skal en national forsamling vælges samt en ny forfatning forfattes. Og der er grund til bekymring for, om den ambitiøse tidsplan kan overholdes, for her otte måneder efter det tidligere regimes fald er arbejdet med at skrive en ny forfatning end ikke begyndt, fortæller den irakiske juraprofessor Munther al-Fadhal i et interview med Information.
Det Irakiske Regeringsråd er nemlig dybt splittet i forhold til hvilken type forfatning, Irak skal have, siger han.
»Den komité, Det Irakiske Regeringsråd har nedsat til at se på forfatningsspørgsmålet, skal kun undersøge, hvad befolkningen mener, og finde en måde at få gjort arbejdet på – for eksempel at udpege en gruppe eksperter til at skrive forfatningen. Men der er en konflikt internt i Regeringsrådet, fordi de shia-muslimske grupper – især dem fra Sydirak – ønsker en islamisk stat, hvor religion og politik blandes sammen,« fortæller Munther al-Fahdal, som følger diskussionen om Iraks kommende forfatning fra eksilet i Sverige, hvor han siden 1997 har boet i sikkerhed for Saddam Husseins håndlangere.
Al-Fadhal har en særlig interesse i forfatningsspørgsmålet, idet han i årene op til krigen i Irak – i samarbejde med andre eksil-irakere – udarbejdede et udkast til en ny forfatning, som kunne træde i kraft efter et systemskifte.
»Jeg og mange andre irakiske partier – for ikke at tale om USA – kan ikke acceptere, at Irak bliver en islamisk stat. Jeg mener, at det er direkte anti-demokratisk at opbygge en islamisk stat, fordi der er en modstrid mellem de shiamuslimske gruppers religiøse fortolkning og de demokratiske principper,« siger al-Fadhal og giver et eksempel fra sin seneste tur til Irak for et par måneder siden.
Her mødtes han blandt andet med shia-muslimernes storayatollah Ali Sistani, som er med i den gruppe, som skal igangsætte udarbejdelsen af en ny forfatning.
»Sistani mente for eksempel ikke, at kvinder bør kunne blive dommere. Det er jo forfærdeligt og uacceptabelt! Hvordan kan han og andre muslimer fortolke islam på den måde? Islam står for fred, og for at der ikke diskrimineres mellem mand og kvinde,« mener han.

Kampen fra eksilet
Munther al-Fadhal kommer selv fra en shia-muslimsk familie fra Najaf. Hans far og onkler deltog i den shia-muslimske opstand mod Saddam Hussein i kølvandet på Den Første Golfkrig i 1991, der blev slået brutalt ned af regimet. Munther al-Fadhal arbejdede på den tid selv som juraprofessor på Bagdad Universitet, men havde været lidt for åbenmundet i sin kritik af invasionen af Kuwait og andre menneskerettighedskrænkelser begået af regimet, så i 1991 besluttede han at flygte til Jordan. Her fik han arbejde på universitetet i Amman, men deltog samtidig aktivt i eksil-irakernes kamp fra udlandet for at få væltet Saddam Hussein og i arbejdet med at forberede overgangen til demokrati efter et systemskifte i hjemlandet.
Munther al-Fadhal står stadig fast på grundprincipperne i det forfatningsudkast, han var med til at udforme:
»Jeg mener, at Irak bør være en sekulær, føderal stat, der opdeles i tre områder, der får selvstyre – et kurdisk område, et i syd og et i midten. Grunden til, at grænserne skal gå lige dér, er, at der både for det kurdiske område i nord og det shia-muslimsk-dominerede område i syd er en specifik geografisk og politisk situation. Midterområdet er blandet mellem sunni- og shia-muslimer og andre grupper. På den måde tror jeg bedst, man kan sikre, at alle etniske og religiøse grupper bliver repræsenteret og får del i magten, og det er meget vigtigt,« siger al-Fadhal, der ikke mener, at det nuværende Irakiske Regeringsråd er repræsentativt.
»Vi kan ikke acceptere, at kun 25 mænd repræsenterer hele det irakiske folk. Det er nødvendigt at tilføje mange personer og partier til den næste nationale forsamling, der nu skal udpeges. Der bør f.eks. også være jøder og kristne repræsenteret,« mener han.

Ikke moden til valg
Ud over at der endnu ikke eksisterer en ny forfatning, mener Munther al-Fadhal heller ikke, at Irak med den nuværende kaotiske sikkerhedssituation er parat til et landsdækkende valg, sådan som storayatollah Ali Sistani forlangte, da amerikanerne for nylig lagde op til indirekte valg til den nationale forsamling af irakere, de ønsker valgt til at lede Irak frem til et nationalt valg kan afholdes.
»Vi skal først lave en folkeoptælling og registrering af alle irakere, og det vil måske tage omkring et års tid. Først herefter kan vi holde valg til parlamentet og af ledere,« siger al-Fadhal, der selv regner med snart at kunne vende tilbage til Irak.
Han håber i første omgang at blive udvalgt af Regeringsrådet til at være med i den ekspertgruppe, der skal udforme den nye forfatning.
»Jeg venter bare på en invitation. Mange har allerede kontaktet mig, fordi de støtter, at jeg kommer med i ekspertgruppen, men nogle af de islamiske grupper er måske uenige, fordi de kender mine holdninger.«
Efterfølgende vil han ikke afvise, at han vil overveje at gå ind i irakisk politik, men han ønsker ikke at kommentere rygterne om, at han skulle være kandidat til posten som justitsminister.
»Jeg tilbyder min ekspertise og uddannelse, fordi jeg gerne vil hjælpe mit folk med at opbygge et demokrati og et civilsamfund, der bygger på respekt for menneskerettighederne og loven,« siger al-Fadhal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu