Læsetid: 1 min.

Haarder klar med integrationens ABC

De gode integrationseksempler skal vise vejen
19. december 2003

Tre dage om ugen går de til danskundervisning. To dage om ugen er de i ’snusepraktik’, hvor de hjælper med daglige gøremål i børnehaver eller fritidshjem. Og erfaringerne med den såkaldte ’tre-to-model’ er gode i Gråsten Kommune.
Kvindelige flygtninge med ingen eller meget lidt skolebaggrund har fået et talesprog, så de kan fungere på en dansk arbejdsplads, de har fået mod på at søge arbejde på det danske arbejdsmarked, og de har fået et netværk.
Sådanne og lignende gode erfaringer med integration af flygtninge og indvandrere har Integrationsministeriet fået samlet sammen. Det er blevet til en håndbog på 57 sider med anbefalinger, gode råd og oplysning til inspiration for borgmestre og kommunalpolitikere i det ganske land.
»Nytænkning, utraditionelle perspektiver, kreativitet, samarbejde på kryds og tværs, konkurrence, konsekvens og erfaringsudveksling.
Det er dét, det handler om,« siger integrationsminister Bertel Haarder (V). Han mener, at hvis alle kommuner gør som de kommuner, der gør det bedst, så er integrationen godt på vej.
Når håndbogen kommer nu, så skyldes det, at den sidste del af integrations- og danskundervisningsloven træder i kraft den 1 januar 2004. Med loven følger en række nye instrumenter og muligheder for integrationstiltag i kommunerne, som Integrationsministeriet gerne ser brugt og udnyttet fuldt ud.
For eksempel muligheden for fleksibel tilrettelæggelse af danskundervisningen som i Gråsten Kommune. Eller muligheden for at læse dansk på erhvervsrettede uddannelser, fremfor på særlige sprogskoler.
Kommunerne kan også vælge at give tilskud til virksomheder, der opretter såkaldte mentor-ordninger, som er ordninger, hvor en medarbejder i en given virksomhed får frigivet noget tid til at støtte og hjælpe en flygtning eller indvandrer i gang. Det har blandt andet Skive Kommune gode erfaringer med. Ligeledes kan kommunen vælge at aflønne sine sagsbehandlere efter, hvor mange flygtninge og indvandrere det lykkes at få i arbejde. såkaldt resultataflønning.
Med integrationsloven er sprogcentrenes og arbejdsformidlingernes monopol desuden blevet brudt. Kommunen kan derfor vælge at lade private varetage aktivering, beskæftigelse og uddannelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her