Læsetid: 5 min.

Højt til loftet på FN-møde om it

Verdensmødet om informationssamfundet forvandlet til en global bazar i Geneve, mens de kontroversielle forslag sendes i udvalg It-kløften
12. december 2003

GENÈVE – Den grå dyne af skyer, der før FN-verdensmødet om informationssamfundet hang tungt over Genève, er blæst væk. Fra Palexpo-messehallerne, hvor 13.000 ministre, diplomater og aktivister besynger it, internet og telekommunikation, kan man se små klatter af sne i de nærtliggende bjerge varme sig i solens stråler.
Hold topmødet CO2 fri, meddeler en plakat ved indgangen, som om det tusindtallige mødediplomati på mirakuløs vis er rejst til Genève uden CO2-udledninger.
»Det menneskelige samfund er fordømt til optimisme,« siger den tyske filosof Peter Sloterdijk i en paneldebat på en af de hundredevis af konferencer, der holdes sideløbende med FN’s ministerielle verdensmøde.
Et andet sted siger Oxford-professoren Stephen Coleman, at den globale udfordring er at »skabe direkte demokratisk repræsentation over internettet«. Et tredje sted fortæller USA’s chefforhandler, David Gross, at hans teenagesøn i dag føler »internettet som en del af sit DNA og slet ikke reflekterer over det«. Og så kan man vende tilbage til ekkoet af Sloterdijk, der alligevel viser sig ikke at være jubeloptimist, for han opfordrer verdens mediefolk til at ’meditere’ over det stressede mediesamfund, der skaber en kollektiv hysteribevægelse og laver ’selvhypnotisering’ som det skete før, under og efter Irak-krigen.

En summen af diplomati
Det er i kulisserne, uden for den officielle minister-agora, at de interessante og øjenåbnende debatter finder sted. Statschefernes og ministrenes ord, der forberedt af et diskret korps af diplomater, nærmest går i ét med den svage summen af luft fra udsugningsanlægget fra loftet af messehallerne. Det er solidt, men når de skal tale om informationsteknologien, så er der kun små variationer i deres lovprisninger af fordelene ved den nye teknologi.
Alle vil have mere af den. Kong Letsie III fra Lesotho kan spore en voksende enighed om, at informations- og kommunikationsteknologi kan bidrage til økonomisk vækst og udvikling, Gabons præsident El Hadj Omar Bongo Ondimba kalder FN-mødet for »en historisk begivenhed«, mens man kan dog høre både Nigerias og Senegals præsidenter minde om, at Afrika stadig lider under flere hundrede års slaveri og kolonialisme. Og man kan høre Robert Mugabe fra Zimbabwe rette et stort udfald mod de vestlige meider.
Den franske ministerpræsident, Jean-Pierre Raffarin, forsøger at udtrykke sig poetisk: »Det er ikke længere tid til at drømme. Det er tid til at bygge.«
Irans præsident, Mohammed Khatami, citerer en iransk poet, Mowlana, der har sagt, at »enhver, der er mere vidende, har en stærk sjæl.« Khatami opfordrer til en dialog mellem civilisationerne, og sender en lille stikpille til USA med en kritik af dem, der »opfatter informationsstrømmen som et redskab for styrke og gennemtvingelse af unilateralisme«.
Den danske undervisningsminister, Ulla Tørnæs, kigger forbi et døgn og holder en kort tale om, at »informationssamfundet – denne store vision – ikke betyder noget med mindre det bliver en triumf for udviklingen over fattigdom, for frihed over censur og for viden over ignorance.«
Kinas informationsminister Wang Xudong, forklarer, at Kina vil skabe »en mere udviklet økonomi, et forbedret demokrati«. Og folk klapper høfligt, selv om de godt ved, at internetbrugerne i Kina ikke har de frihedsrettigheder, som verdensmødets principerklæring ellers hylder så højt. Og de forsamlede enes om en handlingsplan, som lægger forberedelsen af det næste informationstopmøde i hænderne på Tunesien – et land, hvor pressefrihed er et relativt ord.

Kritiske røster
»Pressefrihed er et absolut begreb, der slet ikke bør være til forhandling,« siger direktør for Panos-instituttet i London, James Deane, der – som så mange andre – er i Genève for at ’netværke’ og skabe nye kontakter. Deane efterlyser en samlet debat om den voksende mediekoncentration, som bl.a. finder sted i mediemogulen Rupert Murdochs hænder: »Det er frustrerende at se, at regeringerne ikke sætter det på dagsordenen.Vi savner en fælles international institution, hvor den slags spørsmål kan diskuteres grundigt. Det er desværre ikke sket her på FN-mødet i Genève.«
Generalsekretær for den internationale arbejdsorganisation, ILO, Juan Somavia, savner derimod, at ministrene taler om informationsarbejdet: »Så længe at informationsarbejdet og dets betydning for samfundet er fraværende i diskussionen, så vil det her ikke lykkes.«
I et konferencerum præsenteres en UNRISD-rapport om »at kommunikere i informationssamfundet«, og en af forfatterne, Seán Ó Siochrú, klager over, at »de magtfulde regeringer har sørget for, at intet sker ud over at bekræfte den nuværende status quo«.
Han mener, at hele dagsordenen på FN-mødet om informationssamfundet er drevet af en teknologiorienteret og selskabsstyret dagsorden, hvor der lægges for lidt vægt på social kommunikation. Og medforfatteren til rapporten, journalisten Bruce Girard, kalder FN-handlingsplanen for »en ikke ret god ønskeliste. Den minder lidt om den slags ønskelister, min datter laver til julemanden«.
FN-verdensmødet virker som en global bazar, hvor tusindvis af ideer, indfald og reflektioner blander sig og brydes. Messehallerne er blevet forvandlet til et mikrokosmos for den totale uoverskuelighed, der også hersker på internettets milliarder af hjemmesider.
Nogle u-lande og repræsentanter har før verdensmødet presset på for, at der oprettes en global institution under FN-paraplyen, som kan regulere internettet. Men det forslag sendes i et FN-udvalg til senere overvejelse – på samme måde som ideen om at oprette en ny digital solidaritetsfond.
Ministerpræsidenten i Bangladesh Begum Khaleda Zia, er en af dem, der benytter sin taletid til varmt at anbefale en digital solidaritetsfond: »Udfordringerne som de fattige lande står over for i opbygningen af et informationssamfund er formiddable,« siger Zia.
Uenighederne sendes dog på diplomatisk vis i udvalg, og så kan de forsamlede nationers repræsentanter højtideligt udsende en enig sluterklæring, der indledes med ordene: »Vi, repræsentanterne for verdens folk, forsamlet i Genève fra den 10.-12. december 2003 (..) erklærer hermed vort fælles ønske og engagement for at bygge et menneskeorienteret, inklusivt og udviklingsorienteret informationssamfund.«

Disharmoni
Ikke alle synger med i det harmoniske kor. Den amerikanske professor, Nicholas Negroponte, benytter sit besøg i Genève til at kaste lidt malurt i bægeret. Negroponte, der bl.a. har skrevet en bestsellerbog om at være digital, og han markerer sig i en debat om internetdemokrati:
»Uanset, hvem der skal regulere internettet, må det ikke blive nationalstaterne eller deres fælles organisation, De Forenede Nationer. Internettet er anderledes, det er grænseløst, det kan ikke lukkes inde i nationalstaterne, og det nedbryder afstandene. Reguleringen af det kan ikke baseres på nationer,« siger han.

*Den teknologiske udvikling graver en informationskløft mellem rige og fattige lande, fordi u-landene har svært ved at hænge med på it-revolutionen. Men it skaber også nye muligheder for udvikling, rapporterer Information fra FN’s verdensmøde om it. Dette er fjerde artikel i serien

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her