Læsetid: 8 min.

Holdningsløse tidende

Egne radionyheder, to gratisaviser, mere end 60 artikler hver dag i de store morgenaviser: Ritzaus Bureau sidder på nyhedsstrømmen. Er det et problem for demokratiet eller ligefrem en styrke? Og er Danmarks eneste nyhedsbureau blevet for synligt og dermed sårbart?
24. december 2003

Medie & Magt
Er det noget du ved, eller noget du tror?« Det er en lettere irriteret udgave af chefredaktøren for gratisavisen MetroXpress, Per Mikael Jensen, der svarer på spørgsmålet, om ikke Ritzaus Bureau fylder temmelig meget i hans avis. Det korte og korrekte svar havde naturligvis været: Jo, det gør de. På mere end to ud af tre nyheder i både MetroXpress og konkurrenten Urban står der Ritzau i toppen. Henholdsvis 64 og 78 gange gange mod 17 og 18 egne artikler, da vi talte. Det gælder dog ikke alene for gratisaviserne, men også for de landsdækkende aviser og for det samlede mediebillede, at Ritzaus Bureau fylder mere og mere.
»Vi bruger faktisk ikke Ritzau mere end så mange andre. Cirka 45 procent af artiklerne i MetroXpress er andet redaktionelt stof. Vi har omkring 60 telegrammer om dagen. Hvad angår andelen af unikke nyheder – nyheder som ikke er affødt af Ritzau – har MetroXpress flere end Jyllands-Posten, Berlingske og Politiken,« siger Per Mikael Jensen.
Det har Vejle Amts Folkeblad og Midtjyllands Avis nu også. Det skyldes, at lokale aviser skriver om netop lokale emner, som de har helt for sig selv.
Mængden af Ritzau i nyhedsstrømmen er vokset betragteligt. Senest har den Robert Murdoch-ejede radiostation Sky valgt at leve op til sine public service-forpligtigelser ved at få pensionerede nyhedsværter til at læse Ritzau-telegrammer højt. Og mens dagbladenes økonomi skranter og sjældent har haft mere dystre udsigter end nu, går det glimrende for Ritzaus Bureau. Sidste år kunne selskabet præsentere et overskud på 5,6 mio. kr. ud af en omsætning på 98 mio.

Ifølge Ritzaus Bureau...
Ritzaus Bureau er i omdrejningspunktet på enhver nyhedsredaktion, og er det eneste reelle nyhedsbureau i landet. Bureauets hovedsæde ligger i Store Kongensgade i København, hvor knap 100 journalister dækker indland, udland, erhverv, sport og kriminalstof som hovedområder. I en lind strøm lægger journalisterne døgnet rundt telegrammer ud til landets aviser, radiostationer, tv-stationer og andre, der har behov for at følge med i nyhedsstrømmen. Telegrammerne er udstyret med et tal fra et til fem, der markerer væsentligheden. I år har der kun været én nyhed, der kvalificerede sig til en prioritet et: den kongelige forlovelse. Derud over tilbyder Ritzau en række andre servicer, som grafik, tv- og radiooversigter, telefon-avisen og en smule lyd til radioindslag.
Ritzaus Bureau blev grundlagt i 1866 af Erik Nicolai Ritzau, og indtil 1947 blev bureauet kørt som et familieselskab. Herefter blev det købt af den danske dagspresse, der den dag i dag ejer foretagendet. Over årene er bureauet vokset – både økonomisk og i eksponeringen, men Ritzau opgør ikke, hvor mange af deres historier, der cirkulerer i pressen, forklarer adm. direktør og chefredaktør Uffe Riis Sørensen.
»Det er meget svært at gøre op, hvor meget eksponering vores historie har, fordi Ritzau bliver brugt på flere måder. En af måderne er at bruge Ritzaus historier som afsæt for sine egne historier. Så kan man finde vinkler, der passer ind i avisen og bruge andre kilder der kunne være relevant for netop den vinkel,« siger Uffe Riis Sørensen, der har svært ved at vurdere om bureauets rolle ude på redaktionerne har ændret sig.
»Det må du spørge om ude på aviserne, men jeg kan da se, at der er færre telegrammer, der bliver omskrevet. Flere og flere ryger direkte i avisen med Ritzaus navn. I gamle dage brugte man lang tid på at skrive telegrammerne om, så det så ud som om, det var avisens egen historie, men i dag har de fleste erkendt, at det er noget pjat. Der er ingen grund til at skrive den samme historie to gange, hvis den er velskrevet, har en god vinkel og er en god historie.«

Fælles viden
Uffe Riis Sørensen anerkender, at bureauet har en stor indflydelse på hvilke nyheder, der bliver dækket i pressen.
»Det er da et stort ansvar,« siger han. »Men det væsentlige i et demokrati er, at der findes en fælles viden i samfundet – og det er de nationale aviser grundlag for. I et land som vores findes der kun en vis mængde af grundlæggende nyheder. Ritzau sørger for den upartiske og objektive dækning. Vi skal være holdningsløse tidende – på den fede måde. Ritzau skal kunne stå uredigeret i Information og Jyllands-Posten, uden nogen løfter et øjenbryn. På den måde sørger vi som en slags fællesredaktion for, at aviserne har en upartisk kvalitetsdækning af alt, hvad der foregår i vores samfund,« siger Uffe Riis Sørensen.
Man kunne indvende, at der altid er mindst to sider af sandheden. Og i det perspektiv har mediemarkedet udstyret Ritzau med en vis magt. At dagbladene er økonomisk presset, styrker tendensen, for i flere og flere tilfælde vil avisredaktionerne ikke have mulighed for selv at dække begivenhederne. Så er det kun Ritzaus udlægning, læserne får præsenteret. Professor i journalistik Anker Brink Lund har beskæftiget sig med ’fødekæden’ i den danske nyhedsstrøm. Han er ud fra et demokratisk synspunkt ikke nervøs for, at der findes et så stort og enerådende nyhedsbureau.
»Det ser jeg ikke som noget stort problem. Ritzau er sammenlignet med andre bureauer i udlandet ganske velbemandet, og har en meget høj professionel standard. Hvis kvaliteten falder, ville der helt givet være andre, der går ind i det marked, som for eksempel Dagspressens Bureau, InMente og Infopaq. Der findes helt sikkert nogen, der er parat til at tage over.«
Der er mange forskellige udlægninger af Ritzaus rolle i mediebilledet, men én ting er de fleste nyhedschefer dog enige om: Det er for dyrt.
»Ritzau er utroligt dyre. Suverænt det dyreste nyhedsbureau i Europa,« siger Per Mikael Jensen fra MetroXpress.
Michael Dyrby, nyhedschef på TV2, er ikke uenig. Han vil ikke ud med, hvor meget stationen betaler, men vil gerne give et overslag: »Det er fandme dyrt.«

Elektronisk konkurrent?
Ritzau har ganske vist monopol som nyhedsbureau, men kun én gang er bureauet blevet indberettet til Konkurrencestyrelsen. »Gamle salige Ritzau ville rotere i sin grav, hvis han hørte, at man vil tilbageholde information for folk, der gerne vil betale for den,« fnyste Klaus Riskær i 1997, da han meldte Ritzau til konkurrencemyndighederne. Bureauet havde opsagt sin aftale med Riskærs internetselskab CyberCity, fordi man mente, at Riskær publicerede for mange af bureauets nyheder for hurtigt, og man frygtede, at det kunne true Ritzaus forretningsgrundlag. Sagen blev afvist i Konkurrencerådet.
Danmarks Radio og TV 2 har flere gange luftet deres utilfredshed. Også for de to tv-stationer er Ritzau et uundværligt værktøj, men ligesom andre elektroniske medier føler de, at Ritzau i højere grad servicerer den skrevne presse. De er for langsomme, lyder et tilbagevendende klagepunkt. Danmark Radio og Tv 2 har derfor været i konkrete forhandlinger om at skabe deres eget nyhedsbureau. En overvejelse, der ikke er blevet mindre aktuel i DR, efter at Ritzau er begyndt at levere hele nyhedsudsendelser til konkurrenten Sky. Og mens Sky – på grund af færre lyttere – betaler i omegnen af en mio. kr. for at abonnere på Ritzau, lægger DR et sted mellem 10 og 20 mio. kr.
»Vi går ikke rundt med ladte pistoler,« siger Søren Knudsen, der er chef for TV-avisen, »men vi er kunder i butikken. Og som sådan har vi to muligheder, hvis ikke vi er tilfreds med produktet: Vi kan gå i dialog med leverandøren og hvis det ikke virker – ja, så må vi jo trække os ud.«
Hans kollega på Radioavisen Jens Holme er enig: Især er Ritzaus forbindelse med Sky under nøje overvågning i DR: »Der er nogle brydningsflader, som mediemarkedet ser ud for tiden. Nu leverer Ritzau færdige nyhedsindslag til Sky Radio, som er en erklæret konkurrent, og man må overveje i hvor høj grad, Ritzau kan levere til konkurrerende medier. Det stiller vi os meget kritiske overfor,« siger han og tilføjer, at DR ikke vil acceptere, hvis Sky får særlige tilbud, som ikke tilbydes andre kunder. Ligesom det ville være et problem hvis Ritzau begyndte at producere tv-indslag.
»Vi har tidligere undersøgt muligheden for at skabe vores eget nyhedsbureau sammen med TV 2. Det gik i vasken, men det er noget vi vurdere løbende: Får vi – som den største kunde hos Ritzau – nok for pengene?«
Michael Dyrby fra TV 2 bruger en lignende formulering:
»Et nyhedsbureau sammen med DR og andre elektroniske medier eller freelancebureauer er en mulighed, man kan kigge på – og det gør vi også løbende.«
I følge Per Mikael Jensen fra Metro-Xpress er det bestemt realistisk med en konkurrent til Ritzau – netop på området med de elektroniske medier.
»Ritzau trænger i den grad til en konkurrent,« siger Per Mikael Jensen. »Og jeg forstår ikke, at den ikke er kommet endnu. Under alle omstændigheder er det usundt med et monopol.«

Gratister og originaler
Set ude fra er problemet dog et andet. At Ritzau ikke udvikler sig nok, fordi ejerne – de danske dagblade – ikke har interesse i en alt for livlig konkurrent. Professor Anker Brink Lund:
»Ejerne ønsker ikke, at Ritzau skal blive alt for sprælsk. Eller få for mange gode ideer til, hvordan de kunne udvide deres forretningsområde.«
Men hovedproblemet ved det stigende brug af Ritzaus Bureau skal findes i det, Anker Brink Lund kalder det journalistiske økosystem. Hvis der er for få, der bidrager til nyhedsfladen – der hvor nyhedsstoffet bliver fælles – vil systemet komme til at lide af mangelsygdomme.
»Uden fællesstoffet ville de arter, der lever i denne medieøkologiske verden meget hurtigt komme til at lide af mangelsygdomme,« siger Anker Brink Lund, og tilføjer, at kun en brøkdel af de nyheder, der produceres dagligt, er egentlige solohistorier. Resten er afledt af andre historier. Problemet er derfor ikke Ritzau, men at der efterhånden er kommet for mange ’gratister’ – det vil sige medier, der bruger nyhedsstrømmen uden selv at bidrage til den.
»Journalistik er en institutionaliseret del af samfundet. Det er ikke en kunstart, der produceres af originale hjerner. Det er en industriel produktion, der sikrer, at siderne fyldes ud. Det afhænger selvfølgeligt af, at der er bidragydere, og det nye er, at der er kommet flere – herunder gratisaviserne og de nye radiostationer – der kun vil nyde af dette økosystem og ikke selv bidrage til det.«

FAKTA
Ritzaus Bureau
*Ritzau er Danmarks suverænt største nyhedsbureau med omkring 100 journalister, der leverer nyhedstelegrammer, lydklip, baggrund og reportage til alle landets aviser, tv- og radiostationer samt andre interesserede.
*Hovedformålet med journalistikken er en objektiv og upartisk dækning af døgnets nyheder fra ind- og udland
*Ritzau sender omkring 250 telegrammer ud på ’nyhedsrullen’ i døgnet. Det foregår løbende, og med et prioritering fra 1 til 5, der markerer væsentligheden.
*Ritzau ejes af de danske dagblade, og giver som en af de forsvindende få i branchen et pænt overskud hvert år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her