Læsetid: 5 min.

Indien bliver it-stormagt

Om få år vil 10 millioner indere levere billige serviceydelser til hele verden over internettet, forudser chefen for Hewlett Packards forskningslaboratorium i Indien, Dr. Srinivasan Ramani
16. december 2003

Om få år vil 10 millioner indere levere billige serviceydelser til hele verden over internettet, forudser chefen for Hewlett Packards forskningslaboratorium i Indien,
Dr. Srinivasan Ramani

It-kløften
Der er flere it-ingeniører i Bangalore-regionen i Indien end i Silicon Valley i Californien. Flere og flere vestlige selskaber flytter forskning, it-udvikling og serviceopgaver til Indien, hvor lønningerne er 10-15 gange lavere end i de rige vestlige lande, og hvor der hvert år står 260.000 nyuddannede ingeniører på spring. Verden er sat på den anden ende.
Dr. Srinivasan Ramani, der er direktør for Hewlett Packards forskningslaboratorium i Bangalore i Indien, siger i et interview med Information, at »det er meningsløst for Indien at læne sig tilbage og misunde det forspring, andre lande har. Ingen kan forhindre folk i at innovere. Derfor er det umuligt at have permanent dominans i dag. Alle har en chance. Japan rejste sig med en dramatisk fremgang inden for elektronik, Kina er rykket frem inden for fremstillingsindustrien og Indien vokser inden for den globale serviceindustri.«
»Indien er en nation, der gør synlige fremskridt,« fortsætter han. »Den nye informations- og kommunikationsteknologi har gjort en stor forskel. Den har trukket mange andre aktiviteter med sig. Den spiller en afgørende rolle for udviklingen af økonomien« i Indien, der vokser med seks procent om året.
Srinivasan Ramani tog sin doktorgrad i USA. Men han indså potentialet i det amerikanske forskningsnetværk, Arpanet, der var forløberen for World Wide Web, og så rejste han tilbage til Indien, hvor han i 1987 etablerede den første internetforbindelse fra Indien til det amerikanske net.
»Da jeg i 80’erne gik på internettet, var Indiens universiteteter og forskningsarbejde meget isoleret fra resten af verden. Det var skidt, for i forskningen lærer man mest af kvalificerede kommentarer og åben dialog med omverdenen. Internettet har heldigvis ændret kulturen fuldstændigt,« fortæller Ramani.
»På de indiske universiteter bruger folk nu mere tid på internettet og på at forholde sig til verden end på at tale med hinanden. Denne udvikling kan spores ikke alene i Indien. Den finder sted overalt. Der udvikles fælles standarder for kommunikation, og det har pludselig gjort det muligt for mange mennesker at få billig adgang til at blive en del af verdens mainstream. Som borger i en fremvoksende økonomi, synes jeg, at vi lever i en meget interessant tid.«

Service fra Indien
– Mange vestlige virksomheder har flyttet serviceydelser og it-opgaver til Indien i de senere år. Hvordan oplever De den proces?
»Teknologien har banet vej for en globalisering af serviceindustrien. Det er kun begyndelsen,« svarer Dr. Ramani.
»MIT-professor, Michael Dertouzos, der har skrevet bogen The Unfinished Revolution, har fortalt om en drøm. Forestil Dem en dag, hvor 15 millioner indere begynder at sælge deres serviceydelser på det globale marked, og hvis de hver kun kræver 10.000 dollar for deres service, vil det fordoble Indiens nationalindkomst. Det er en drøm, men den viser, hvad der er potentialet med disse teknologier. Jeg er ikke i tvivl om, at der vil være 10 millioner indere, der sælger deres serviceydelser på nettet i løbet af få år.«
Ramanis skøn er større end dem, man kan læse i en række vestlige analyser. Konsulentfirmaet McKinsey & Co, der er ledet af inderen Rajat Gupta, vurderer, at Indiens industri for it-service og regnskabsopgaver over internettet vil femdobles frem til 2008. Den vil til den tid beskæftige fire millioner inderne, udgøre syv procent af Indiens bruttonationalprodukt og eksportere for over 350 mia. kroner om året.
Srinivasan Ramani er godt klar over, at Indien har en række barrierer, der skal overvindes, hvis hans drøm skal blive til virkelighed, og Indien skal blive en it-supermagt.
Kun 60 procent af alle hjem har elektricitet, og en tredjedel af en milliard indere er analfabeter og lever i absolut fattigdom med mindre end en dollar om dagen.
»Der er mange mennesker, der kun fik fem års skolegang for mange år siden, og derpå har de måske drevet en lille butik. Det er meget svært for disse mennesker at bruge en standardiseret teknologi og gå på internettet,« siger Ramani.
»Den digitale kløft er ikke bare en fysisk forhindring. I virkeligheden er der tre forhindringer for indere, der vil på internettet. Først skal folk hoppe over sprogkløften, derpå skal de hoppe over den økonomiske kløft, og til sidst skal de hoppe over kommunikationskløften.«
»I dag er der ti millioner indere ud af en befolkning på en milliard, der er på internettet. Og ni millioner læser den engelsksprogede presse, så det er kun en procent af Indiens befolkning, der i dag virkelig kan få noget ud af det engelsksprogede indhold på internettet.«
– Hvordan kan Indien overvinde den digitale kløft, hvis ni ud af ti indere slet ikke er klar til at tage springet ind i internettidsalderen?
»Systemet må gøres simpelt nok, så folk med få års skolegang kan bruge det,« svarer Dr. Ramani. Han nævner, at Hewlett Packard f.eks. har lavet en lille ’script-mail’ computer uden keyboard, uden mus og uden sprogbarriere. Der kan skrives direkte på skærmen i det lokale hindi-sprog, og maskinen er blevet installeret i små butikker og kiosker i landområderne, hvor de lokale så kan sende beskeder til fjerne slægtninge eller hente informationer over nettet. Det forudsætter dog, at der er en telefonforbindelse til landsbyen.

Vækst i telefoni
»Telefonnettet vokser utroligt hurtigt. Det er en af de hurtigste vækstrater i historien. På tre år er vi gået fra 20 til 60 millioner telefoner, inklusive mobiltelefoner. Det er en dramatisk eksplosion, og den har skabt en infrastruktur for kommunikation, der ikke fandtes før,« siger han. HP’s forskergruppe i Indien har gang i et projekt om at lægge nogle af internettets serviceydelser over på telefonen.
»Alle vi, der kan finde ud at gå på internettet, søger bare på Google, og så finder vi det rigtige sted at reservere, men det er kun en procent af inderne, der er på internettet. Hvis de i stedet kunne gå ned på gadehjørnet og smide mønter i telefonboksen og lave deres bestilling over telefonen, ville det være meget lettere. Folk kan ringe lokalt til telefoner med talegenkendelse. De kan f.eks. bestille togbilletter over telefonen. Computeren i den anden ende kan forstå deres talebeskeder og i real-time søge over internettet i jernbaneselskabets centrale database i New Dehli. Derpå kan maskinen svare, om man kan få billetten på den ønskede dag. Tænk hvis 250 millioner indere begynder at bruge dette system. Det synes jeg er fascinerende. Det er en teknologi, som folk umiddelbart kan bruge. Samtidig er ideen en smule forud for sin tid. I dag har vi ikke computere med talegenkendelse, men om fem år har vi formodentlig maskiner, der kan tale til os.«

*Den teknologiske udvikling graver en informationskløft mellem rige og fattige lande, fordi u-landene har svært ved at hænge med på it-revolutionen. Men it skaber også nye muligheder for udvikling. Dette er femte artikel i serien

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu