Læsetid: 5 min.

’Jøder er jo nok bedre til skak’

Der findes ingen antisemitisme på de danske fodboldbaner. I den jødiske sportsklub HAKOAH i København mærker man i hvert fald ikke noget til den. Kun enkelte ubehagelige oplevelser, der som regel er bundet op på Israel-Palestina-konflikten
5. december 2003

(2. sektion)

Hjemmebane
Der er ikke noget, der hedder et jødisk hjørnespark. Men derfor kan man jo godt lave en jødisk sportsklub. HAKOAH er en næsten 80 år gammel jødisk idrætsforening, der ligger i København. Her mærker man intet til den europæiske antisemitisme
»Vi bliver mødt ligesom alle mulige andre klubber, og jeg har aldrig mærket nogen form for antisemitisme,« siger HAKOAH’s formand, Alan Melchior.
HAKOAH er en gammel traditionsrig idrætsklub, der blev grundlagt som en brydeklub tilbage i 1924.
Efter flere danmarksmesterskaber og olympisk sølv til foreningens største navn, Abraham Kurlan, i 1932, tegner den sig i dag mest som fodboldklub – dog uden nogensinde at have haft kæmpe succes. Alan Melchior undskylder de manglende resultater med det beskedne antal af jødiske spillere at gøre brug af.
»Det er godt nok ikke et decideret krav, at man skal være jøde for at spille i HAKOAH, men ethvert medlem skal godkendes af bestyrelsen. Nu er det jo en jødisk klub, så det har altid været tradition – også af hensyn til de mere religiøse, der eventuelt måtte være, der spiller fodbold. Nogle af dem vil gerne overholde sabbatten for eksempel, og der har vi den aftale med Københavns Boldspil-Union om, at vores kampe ikke bliver lagt lørdag. Det har de andre klubber i København, som vi har et fantastisk godt forhold til, altid respekteret,« forklarer Alan Melchior, der dog enkelte gange har oplevet ubehageligheder i forbindelse med fodboldkampe.
»De gange, der har været ubehagelige spændinger, har det været tæt forbundet med konflikten i Mellemøsten. Det har aldrig været højreorienterede, der har generet os.«
»Derudover har der aldrig været problemer i seniorrækkerne, men mere i ungdomsrækkerne. Her er det så let at råbe ’jødesvin’ og sådan nogle ting, og her har altså være enkelte ubehagelige tilfælde,« siger Alan Melcior.
»Den tilspidsede situation i foråret 2002, var ret ubehagelig. Der var konflikten helt oppe at køre i Israel, og da kunne vi mærke en ulmende antisemitisme.«
HAKOAH’s normale spilledragt er som det israelske flag blå og hvide, og klubbens emblem er lavet over en Davidsstjerne. Nogle gange har HAKOAH fundet det bedst at stille op i neutrale trøjer, hvis man på forhånd havde en mistanke til at en bestemt kamp ville give problemer.

Klubbens ungdomsleder, der ikke har lyst til at stå frem ved navn, har været til stede ved de fleste tilfælde af ubehageligheder, og var også med til at skifte spilledragten ud med en mere neutral i perioder.
»Det har vi selvfølgelig været lidt kede af at måtte gøre, og nogle af børnene har direkte været vrede over det,« siger Ungdomslederen.
»Men der er perioder, hvor det er bedst at holde lav profil – hvor sikkerheden må komme frem for stoltheden,« siger ungdomslederen. Men han mener heller ikke, at der er tale om nogen generel antisemitisme.
»Vi har haft enkeltstående tilfælde med børn, der har råbt ’jødesvin’ efter vores hold på banen, men det kan man jo rubricere som almindeligt skældsord – han kunne ligeså godt have råbt din rødhårede starut. Men vi har haft to lidt større episoder, hvor der begge gange har været tale om arabisk betonet antisemitisme. Begge har været betinget af situationen i Mellemøsten,« fortæller ungdomslederen.
»Den ene var et planlagt overfald under en træningskamp på Østerbro. En gruppe arabere vidste, at vi skulle spille den her kamp og opsøgte os midt under kampen og overfaldt spillerne med skruetrækkere og forskelligt. Det var lige efter masakren Patriarkernes Grav i 1994, så det var et tydeligt eksempel på, at der var sket noget i Mellemøsten, som blev projiceret over på HAKOAH,« siger ungdomslederen, der dog ikke finder det nødvendigt at advare børnene om problemerne per automatik.
»Min personlige filosofi er, at man ikke skal sige til børn, at der kan ske noget – inden der er sket noget. For det første kan det være, at børnene bliver ekstra opmærksomme og nærmest leder efter problemer, og så er der jo heller ingen grund til at præge børn med usikkerhed,« siger han.
Hvis der alligevel skulle være formodninger om, at en kamp kan give problemer, giver klubben sig tid til at tale med spillerne og tager ind imellem ekstra folk med ud til kampene.

Gili Bassan har gennem flere år spille fodbold i HAKOAH. Nu er han på klubbens oldboyshold, og heller ikke han kender til antisemitisme på de danske fodboldbaner
»Normalt er det ikke noget problem. Der er selvfølgelig nogle enkelte indvandrerklubber, der ikke synes, det er specielt morsomt at spille mod os, men generelt er der ingen problemer,« siger han.
– Hvorfor vælger man at spille i en jødisk klub?
»Det er jo fordi jeg er jøde,« griner Gili Bassan. »Og så kender man jo folk. I HAKOAH er det helt klart det sociale, der kommer i første række. Jeg har spillet i ikke-jødiske klubber, men forskellen er hyggen. I en jødisk klub går der ikke fem minutter efter kampen, før man taler om alt muligt andet, hvor man i andre klubber diskuterer kampen i flere dage efter, hvis man har tabt,« fortæller Bassan.
»Jøder er jo i virkeligheden bedre til at spille skak. Det der med at bruge kroppen er ikke specielt jødisk, det er mere et spørgsmål om at bruge hovedet,« siger han, og forklarer, at sammenholdet i klubben ikke er særligt religiøst betinget, men nærmere kulturelt.
»Man kender jo folk i forvejen. Nu går jeg ikke specielt meget i synagogen, men så kan man jo mødes til fodbold i stedet for.«
HAKOAH er på ingen måder politisk forklarer klubbens formand Alan Melchior.
»Selvfølgelig har vi en forkærlighed til Israel, men det er, fordi mange af os stadig har familie i Israel. Men i klubben er der jøder fra hele verden. Der er masser af jøder herhjemme – også i HAKOAH, der ikke gå ind for den politik, som Israels regering fører. Der er også nogle, der går ind for den, sådan er vi jo så forskellige, men der er lige så mange forskellige meninger hos os, som der er hos alle mulige andre,« siger Alan Melchior.
Ud over fodbold tilbyder HAKOAH også badminton, bordtennis og dans – såmænd. Hvert andet år deltager HAKOAH i de jødiske olympiske lege Maccabi Games.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her