Læsetid: 5 min.

Kannibalen er mæt og på vej i fængsel

I dag begynder retssagen mod Armin Meiwes, der slagtede og spiste en 42-årig mand fra Berlin. Selv vil han ikke gøre det igen, men der er nye frivillige ofre
3. december 2003

Syg sult
BERLIN – Armin Meiwes indrømmer alt. Når han i dag stilles for retten i Kassel, vil han – så snart dommeren giver ham lov – sige:
»Jeg står ved det, jeg har gjort. Jeg erklærer mig skyldig, og jeg beklager min handling.«
Den 41-årige Armin Meiwes er kannibal.
Natten til den 10. marts 2001 dræbte og parterede han computerspecialisten Bernd-Jürgen Brandes. Herefter puttede han omkring 30 kg menneskekød i plasticposter, som han lagde i fryseren til senere brug.
Om sine motiver forklarer han, at han ønskede sig en ven, der aldrig ville forlade ham – og han forsikrer samtidig, at trangen til menneskekød nu er slukket.
Armin Meiwes og Bernd-Jürgen Brandes mødtes kun én gang i virkeligheden, deres venskab var snarere af virtuel karakter. I et af internettets mest bizarre hjørner fik de kontakt, fordi de begge interesserede sig for kannibalisme. Armin Meiwes, der kaldte sig ’Slagtermesteren Franky’, var på jagt efter en 18-30-årig mand til slagtning.
Bernd-Jürgen løj en smule, da han svarede:
»Jeg er 36 år, 172 cm høj og vejer 72 kg. Jeg håber, at du mener det virkelig alvorligt, for jeg vil det virkelig.«

Offeret
Hvorfor Bernd-Jürgen Brandes ønskede at dø, ved man ikke, men de sidste år af hans liv undergik hans personlighed voldsomme forandringer.
Han voksede op i Vestberlin, som fem-årig mistede han sin mor. Hun kørte sin bil mod et vejtræ – om det var selvmord eller en ulykke er uklart. Efter hendes død forkrøbledes Bernd-Jürgens forhold til faderen, men han klarede sig godt i skolen og blev senere leder af en software-afdeling hos Siemens.
Psykologer formoder, at tabet af moderen traumatiserede Bernd-Jürgen i barndommen, at han ubevidst følte sig ansvarlig for hendes død. En død han ville sone med sin egen død.

Kannibalen
Også gerningsmanden Armin Meiwes mor spiller en stor rolle i den tyske kannibalsag. Da Armin var otte, lod hans forældre sig skille, og hans to ældre brødre flyttede hjemmefra for at studere. Tilbage sad efternøleren Armin med moderen Waltraud, der udviklede et regulært had til alle mænd.
Når skolekammerater efter skoletid ville lege, måtte Armin skynde sig hjem for at gøre rent og vaske op. Moderen sad i sofaen og kommanderede rundt med ham, hånede ham.
Som 12-årig fik Armin de første fantasier om at partere og spise en klassekammerat – på den måde ville han have en ven, som aldrig kunne forlade ham, mente drengen.
Efter at have gjort karriere i militæret fik Armin arbejde i et værksted, der reparerede computere og pengeautomater. Stadig blev han boende hjemme.
I 1999 døde moderen, men Armin blev boende i det store, gamle hus med de 44 værelser. På sine mange computere samlede han historier om kannibaler, nogle skrev han selv, for eksempel den om Trækkerdrengen:
»Trækkerdrengen sagde: Jeg har kun dig, og jeg vil kun have dig, lad mig blive en del af dig. Jeg sagde: Det går ikke, kun hvis jeg spiser dig. Han sagde: Så slagt mig, ingen andre end du interesserer sig for mig. Jeg benægtede: Men jeg elsker dig jo! Han sagde: Netop derfor skal du gøre det, ellers slår jeg mig selv ihjel. Jeg mærkede en uhyggelig følelse, som om vore sjæle blev forbundet.«
Historien lagde han ud på internettet, hvor han også kommunikerede flittigt med ligesindede. Samtidig forberedte han sin første slagtning, et rum blev indrettet.

Slagtningen
Sommeren 2000 fik han kontakt til en 31-årig kok fra Bayern.
Denne besøgte Armin i Rotenburg, men da kokken lå bundet på slagtebænken, ville han alligevel ikke. Armin kunne så let som ingenting have slået kokken ihjel, men han lod ham gå. Han ville kun slagte én, der selv havde lyst.
Det havde Bernd-Jürgen.
Fredag den 9. marts 2001 sætter han sig i ICE-toget. Hos Siemens har han taget en fridag, togbilletten er betalt kontant, så hans spor ikke kan følges så nemt.
»Jeg hentede Bernd på banegården i Kassel-Wilhelmshöhe. Vi kørte til et apotek, købte smertestillende tabletter. Undervejs til Rotenburg diskuterede vi slagtningen,« fortalte Armin efter sin anholdelse.
Hjemme hos Armin får Bernd-Jürgen kaffe, og sammen kigger de på slagterummet. I de følgende timer udspiller der sig et grotesk blodbad, som Armin optager på video.
Til en begyndelse skærer de Bernd-Jürgens penis af og vil spise den. Desværre er den for sej, og da Armin forsøger at stege den, brænder den på.
Armin forbinder Bernd-Jürgens sår, og de taler om, hvad der nu skal ske. Ud på natten ebber livet ud af Bernd-Jürgen. Armin løfter hans krop op på slagtebænken, kysser ham og stikker en kniv dybt ind i ham. Som det første skærer han Bernd-Jürgens hoved af.
Hovedet stiller han på bordet, og under den efterfølgende partering taler Armin med det. 30 kg kød skærer han ud. Videokameraet registrerer alt.
To dage efter nyder Armin sit første måltid menneskekød, en drengedrøm går i opfyldelse. Han steger kødet i olivenolie, krydrer med hvidløg og muskat. Den følgende sommer tilbereder han ribbenene på en grill i haven.
Det smager som svinekød, bare lidt mere bittert, forklarede han efter anholdelsen i december sidste år.

Retssagen
Armin ledte videre på nettet efter et nyt offer og pralede med, at han allerede havde dræbt en gang før. Han blev meldt til politiet, men en ransagning af huset i Rotenburg gav ikke noget resultat. Alligevel valgte Armin Meiwes at lægge kortene på bordet hos sin advokat.
»Der var lige noget. I min kælder står en fryser...,« indledte han. To dage efter ilede nyheden om den tyske kannibal verden rundt. Retten i Kassel har afsat 16 dage til sagen mod Armin. Tre psykologiske eksperter og 35 vidner er indkaldt, men vigtigst i bevisførelsen bliver Armin Meiwes egne videooptagelser:
Tysk straffelov er fuldkommen uforberedt på sagen. Der findes ingen paragraf mod kannibalisme, og anklageren vil derfor forsøge at bevise, at Armin begik mord for at tilfredsstille sin seksualdrift.
Forsvarsadvokaten mener, at der er tale om en art medlidenhedsdrab; Bernd-Jürgen ville gerne dø, og Armin opfyldte blot ønsket.
Det er derfor op til retten at afgøre, om Bernd-Jürgen var fuldt tilregnelig i gerningsøjeblikket. Var han det, kan Armin Meiwes gøre sig håb om at være ude af fængslet om et par år.
Under afhøringerne har Armin Meiwes forklaret, at han ikke er den eneste kannibal i landet. Han anslår, at der er 800 med samme trang.
Om tallet stemmer kan ingen vide, men alene er han sikkert ikke. Avisen Welt am Sonntag fandt for nylig følgende opslag i et chatroom for kannibalinteresserede:
»Er 38, 180 cm, muskuløs, robust bygget og sund. Jeg vil gerne spises som Jürgen B.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her