Skak
Garry Kasparov kom, så og sejrede. Ikke blot på brætterne, hvor han i Lyngby Storcenter havde nemt ved at vinde simultanforestillingen over samtlige 25 indbudte og ikke just skræmmende modstandere, men i mindst lige så høj grad ved de møder, han havde med pressen før og efter opvisningen på Store Torv.
Verdens stærkeste skakspiller gennem de seneste 18 (!) år havde ikke ligefrem uld i munden, da han svarede på, om han stadig anser Vladimir Kramnik for den legitime verdensmester i »klassisk skak« (dvs. med fuld betænkningstid).
»Nej,« svarede Kasparov efter cirka halvandet sekunds betænkningstid, »Kramniks titel gjaldt i to år, og han har ikke levet op til mesterens forpligtelse til at forsvare den. Den såkaldte kvalifikationsturnering i Dortmund var i virkeligheden slet ikke nogen kvalifikation, da deltagerne dagen inden første runde skulle underskrive et dokument det har turneringsvinderen Peter Lekó senere fortalt mig ifølge hvilket de erklærede sig indforstået med ikke at være garanteret en titelmatch. Og hverken jeg, Anand eller Ivanchuk var for øvrigt inviteret. En match mellem Kramnik og mig er formentlig det eneste, der kan rejse de tilstrækkelige sponsormidler, og forudsat at betingelserne er rigtige, stiller jeg gerne op.«
Kasparov blev også spurgt, om det er rigtigt, at han har udtalt beundring for Kramnik, og her var hans svar noget mere tøvende: »Man skal da ikke underkende Kramniks betydning for udviklingen af skak. Han har påvist nye måder at forvalte små fordele på og nye forsvarsmetoder. Hans enestående påpasselighed bør også nævnes. Den tabte VM-match i London 2000 gav mig stof til at tage hjem og videreudvikle mit eget spil. Det mener jeg at have gjort med succes, og jeg vil gerne i en revanchematch bevise, at Kasparov-stilen langtfra er forældet. Man har hævdet, at Kramniks stil har påvirket de yngre mestre. Næppe ret meget! Når jeg ser mig om i kredsen af unge stormestre, kan jeg ikke få øje på en eneste, hvis stil minder om Kramniks. Dette skal ikke opfattes som nedsættende, der er blot tale om en objektiv konstatering. Spillere som Peter Svidler, Judit Polgar, Alexander Grishuk og flere andre af de unge førende stormestre spiller Kasparov-skak! Det kan jeg fastslå med stolthed! Og hvad Kramniks menneskelige egenskaber angår, er det mig umuligt at beundre dem. Hans opførsel i tiden efter VM-matchen har været beskæmmende.«
Dystre perspektiver
Kasparovs opfattelse af verdensskakkens nuværende kaotiske situation blev heller ikke pakket ind i floromvundne vendinger. På spørgsmålet om de dystre perspektiver for skak-VM sagde Kasparov: »Verdensskakforbundet FIDE er bankerot, hvis ikke dets præsident Kirsan Ilumshinov finder økonomiske midler udefra eller atter lukker op for sin egen tegnebog, som han ellers har besluttet at lukke. Det er farligt at pantsatte alle sine håb hos en enkelt mand med masser penge men med en usikker politisk skæbne. Ingen af FIDEs mange VM-forslag har haft den nødvendige substans, så jeg er meget pessimistisk med hensyn til skakkens fremtid. Mine VM-matcher mod Karpov skabte en interesse og en mulighed, men verdensskakken kendte ikke sin besøgelsestid, og medmindre der snart træffes drastiske beslutninger, vil kursen vise sig ikke blot farlig, men direkte selvmorderisk.«
Og Kasparov tilføjede med noget af et ulvesmil: »På den anden side må det vel give anledning til en vis optimisme, at skakkens situation er kommet helt derned, hvor det kun kan gå opad.«
Man mindes en vending fra en af de populære Ebbe Rode-monologer fra begyndelsen af 1960erne, hvor den folkekære skuespiller i rollen som »Po-li-tikeren« blandt andet udtalte: »A ska da ett stå her i daw og påstå, at alt er såre godt, at wi har skabt os et tusindårsrige ... wi må ærligt anerkende, at bunden ett er nået endnu. Men det gør ett nowet. Wi ska nok nå den!«
Dagens skakopgave stammer fra andet bind af Kasparovs skelsættende værk My great Predecessors, som netop er kommet på gaden. To verdensmestre en »eks« og en »kommende« i kandidatturneringen 1959 Tal har hvid mod Smyslov:
Troldmanden fra Riga trækker og finder på noget spektakulært. Find hans superhiv, inden vi afslører det i næste uges skakspalte.
