Læsetid: 4 min.

Klynk ikke, køb

Det er set før: Når krisen kradser, rykker politikerne ud og tigger borgerne om at opføre sig som forbrugere: Stem og bestem med pungen. Det var også den amerikanske strategi efter 11. september: Brug flere penge, please! For nationens skyld
19. december 2003

(2. sektion)

Patriotisk indkøb
Det var uden tvivl med de bedste intentioner at de gjorde det, amerikanerne: Efter 11. september rykkede de sammen - i kirkerne, moskeerne og synagogerne, kristne, jøder, muslimer, hinduister og ateister, hos familie og venner. De var bange og bekymrede, og ønskede at udtrykke sorg og sympati med ofre og deres efterladte. Alt sammen med de bedste intentioner. Men altså, det sætter jo ikke meget gang i nationaløkonomien, når folk sådan skulker fra de daglige indkøb.
Det tog præsident Georg W. Bush lige præcist 10 dage, før han greb fat om problemet. Og det gjorde han i den tale til nationen, som hurtigt blev kåret til hans bedste tale nogen sinde.
»Jeg beder om jeres fortsatte deltagelse i og tiltro til den amerikanske økonomi. Terroristerne angreb et symbol på vores velstand, men ramte ikke dens kilde.«
Mellem trusler mod Taleban-styret, løfter om retfærdighed og international solidaritet, var det centrale budskab ikke til at tage fejl af: Gå på indkøb.

Hjerteløst?
»Amerikanerne bliver nødt til at bruge nogle penge,« konkluderede nyhedsværten Tom Brokaw og illustrerede sin pointe med et farverigt ordvalg: »Amerikanerne kipper med rødt, hvidt og blåt for at holde økonomien grøn.«
San Franciscos borgmester, Willie L. Brown, Jr., fik en ide og producerede en plakat, der blev sat op i byens butikker få dage efter den 11. september: America: Open for Business. – stod der side om side med et andet – og mindre kommercielt - budskab: United we stand. Ideen spredte sig hurtigt »fra kyst til kyst«, som borgmesteren formulerede det. Nyhedsbureauet Reuters konkludere: »Shopping er en patriotisk handling«.
»Selvom det kan virke hjerteløst at gå ud og bruge penge, mens familier mindes de næsten 7.000 dræbte eller forsvundne, mens Manhatten står tilbage som et åbent sår og mens amerikanske tropper formentligt er på vej i kamp,« skrev Reuters, »ville økonomien have godt af nogle aktive forbrugere.«
Da Bush den 27. september dukkede op i O’Hare lufthavnen i Chicago og talte til flere tusinde ansatte i flyselskaberne – en af de hårdest ramte industrier efter angrebet på World Trade Center – udlagde han teksten på samme måde: Gør din stemme gældende med kreditkortet:
»Det er en ordentligt flok, der rejser i dag,« sagde han optimistisk, »og alle er de her for at sige så tydeligt som muligt til den amerikansk offentlighed: Gå om bord i flyene, sæt skub i forretningen Amerika.«
Derefter fortalte præsidenten de fremmødte, at terroristernes ønske var at skabe frygt. Og at det ikke ville lykkes:
»Et af de væsentlige formål med denne nations krig er, at genoprette tilliden til luftfartsindustrien. At fortælle den rejsende offentlighed: Gå om bord. Gør hvad du skal rundtom i landet. Flyv og nyd Amerikas smukke destinationer. Tag til Disneyland i Florida. Tag familien med og nyd livet, sådan som vi vil, at det skal nydes.«
Kort sagt: Brug flere penge.

Er det nu også klogt?
En lang række økonomiske kommentatorer var noget betænkelige ved den statslige opfordring til at gå ud og investere med pensionsopsparingen. De mindede om, at økonomien allerede før angrebet havde været ved at gå i stå, og at forbrugerne sådan set havde al mulig grund til ikke at have tillid – hverken til økonomien, luftfartsindustrien eller nationens sikkerhed.
I New York Times skrev Lou Dobbs, at han selv havde svært ved at viderebringe præsidentens opfordring:
»Det er ganske svært at argumentere for, at småinvestorer af patriotiske årsager skulle putte penge i et marked, der falder dramatisk.«
I Newsweek mindede Jane Bryant Quinn om, at markedet hverken er »moralsk eller omsorgsfuldt«, og i Los Angeles Times skrev Robert Reich en leder om det, han betragtede som et af kapitalismens grundvilkår:
»Vi lever ikke for at støtte en økonomi. Økonomien eksisterer for støtte os.«
Mange virksomheder derimod var begejstrede for præsidentens udmeldinger.
Butikskæden 7-eleven mente at ’patriotic shopping’ var en supergod ide, som de gerne ville støtte ved at »fortsætte med de samme lave hverdagspriser som altid.« Og af ganske altruistiske årsager støttede også Tommy Hilfinger og Calvin Klein præsidenten.
Terrortruslen havde helt ødelagt amerikanernes lyst til juleindkøb, og for at hjælpe nationen på fode, iværksatte de to designere sammen med blandt andre Donna Karen og Ralph Lauren pr-kampagnen ’Mode for Amerika – køb for at vise din støtte.«

Alene med Hitler
Det er et noget andet budskab end den krigspropaganda, der kom ud i de amerikanske hjem under Anden Verdenskrig. I de fire år, hvor USA var involveret i krigen, støttede amerikanerne krigsindsatsen i Europa ved at spare på benzinen, på konservesdåserne, ved at dyrke grønsager i baghaven. Nøjsomhed og sparsommelighed var nøgleordene. På en plakat blev amerikanerne opfordret til at køre flere i samme bil for at spare på energien: ’Når du kører ALENE, kører du med Hitler.’
Den amerikanske professor og forfatter, Benjamin R. Barber, udlagde i 1995 verdens grundlæggende konflikt i titlen på en bog: Jihad vs. McWorld, som efter 11. september blev en bestseller. I sin seneste bog, Fear’s Empire, bemærker Barber samme udvikling over et halv århundrede, og påpeger at demokrati og økonomi i amerikanske politik er blevet en og samme ting:
»Det frie marked repræsenterer tilsyneladende et markeds demokrati bestående af individer, der manifesterer ønsker og udtrykker valg igennem deres forbrugsmønstre. Og ved at gøre forbruget globalt, skaber det globale markeder globale borgere,« skriver Barber indledende optimistisk.
»Et demokratisk styre handler ikke blot om private valg; det handler om offentlige valg. Om at håndtere de fælles og sociale konsekvenser af det private valg.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her