Læsetid: 3 min.

’Kost til en trist tarm’

Angry Ass klipper ugeblade sammen som ingen andre – og har nu produceret en julekalender for ’barnlige voksne og gamle forvirrede børn’
3. december 2003

Julekalender
En solbrilleformummet mand taler i en gammel dansk bakelit-telefon. Hans stemningsfulde stue oser af 50’erne, selv om en mistænkelig ost i toppen af en potteplante bryder harmonien. »Er det Julemanden?« spørger han. Ud af røret svarer en anden solbrilleklædt, men nisseskægget fremmed: »Lad mig være.«
Julekalenderen er fra Angry Ass, og den er helt sin egen. På bagsiden peger en Elvis-kopist hen på en diabolsk, piberygende nisse, der advarer: »Hvis du åbner lågerne før tid, får du TÆSK og kommer i HELVEDE...! – igen.«
Stilen er umiskendeligt Angry Ass’sk. De hjemmeklippede collager har siden først i 90’erne været varemærket for den usædvanligt hemmelige kunstgruppe, og årets julekalender er faktisk en sjælden chance for at møde Angry Ass, AA, i almindelig handel. Gruppens kerneprodukt, magasinet, trykkes – fotokopieres – nemlig kun i et oplag på omkring 100 eksemplarer og uddeles så ved ferniseringer i byrummet og aldrig igen. Det har gjort Angry Ass Magazine til et samlerobjekt i københavnerkredse. For de uheldige der ikke hører jungletrommerne i tide, er der hjemmesiden www.angryass.dk, hvor de tidligere syv numre er skannet ind. Ellers må man kigge efter klistermærkerne blandt det stadigt voksende udbud af street art i byens gader; her har AA’s kendemærke, den gule ost, haft en særplads i mange år.
For en måned siden blev blad nr. 8 delt ud en lørdag under Langebro. Blandt hovedhistorierne er verdens ondeste pizzamenu med bacon, gorgonzola og creme fraiche; historien om niårige Scopio, der er krigsminister i New York, og quizzen »Gæt kendte ben«. Bladet består af en samling sammenklippede ugeblade, pornoblade, Irma-bon’er og madopskrifter; humoren er i pruttegenren og store silikonebryster med indklippede gammelmands-hoveder er et af standardnumrene. Men hvorfor er Angry Ass så særligt sjovt?

Remix
Gruppens speciale har altid været genkendelsen og undergravelsen. I 90’erne producerede de klistermærker, der lignede kendte logoer på en prik – fra Netto til Anders And – men ved nærmere eftersyn viderebragtes helt andre budskaber. Den ide er siden blevet kopieret i stor stil, men det nye blad byder stadig på et par guldkorn (fra klassikeren Coca-Cola/Gorgon-Zola til Noia – conning people).
Genkendelsen skyldes dog især det gigantiske materiale af dansktop-underholdning, som bladene er klippet af. Almindelige danskere klippes sammen til groteskheder eller sættes sammen med overskrifter som »Svend nyder cigaren« eller »Utrolig fyr, nu vil han være popstjerne!« så ikke et øje er tørt.
På den måde er bladet et smukt eksempel på den postmoderne remix-kultur, som P2 lancerede i søndagens tema-aften. En kultur, der ligesom Angry Ass selv har rødder i hiphop-verdenens sampling af det eksisterende til nye virkeligheder. Men mens andre remixere fra Eminem til Missy Elliot til har favnet kommercialismen, så selv street credibility er blevet en vare, holder Angry Ass fast i den kollektive romantik, som altid har været hiphoppens modpol – tydeligst i graffitimiljøet, hvor kunstnerens anonymitet er lige så vigtig som kunstværkernes udbredelse.
Så der er ingen reklamer i Angry Ass. Det kan heller ikke købes for penge. Og det udkommer, når bagmændene får fat i en fotokopimaskine. For den eneste ting der altid er sikkert ved AA, er, at det er et underskudsprojekt. Før nr. 8 var der gået fem år siden sidste udgivelse – om der går et par måneder eller år før den næste, er der ingen der ved. Men julekalenderen kan stadig nås på www.angryass.dk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her