Læsetid: 5 min.

I krigstid skal alle rette ind

Bush-regeringen fører en ubemærket kampagne for orden, disciplin og lydighed i forsvaret og prøver at give medierne mundkurv på
8. december 2003

Patriotisme
BOSTON – Efterretningsofficer Georg-Andreas Pogany havde kun været en dag i Irak, da han oplevede noget grufuldt. Soldater fra hans specialstyrke, Green Berets, kom ind ad døren med det lemlæstede lig af en irakisk oprører.
»Hele underkroppen manglede. Soldaterne grinede bare og syntes, det var skægt,« fortalte Pogany senere.
Næste dag rapporterede han til sin øverstbefalende, at han kastede op og ikke kunne kontrollere sine kropsbevægelser. Det hele rystede på ham. Lægerne konstaterede symptomer på post-traumatisk stress-syndrom, som ifølge reglerne skal behandles af psykiatere på stedet. Men Pogany blev ekspederet hjem til USA.
Ikke nok med det. Hans øverstbefalende krævede underofficeren sigtet for fejhed og stillet for en krigsret. Det er en anklage, som kan medføre dødsstraf. Trods det gav hærledelsen grønt lys. Men dagen inden krigsretten samledes i Fort Carson, Colorado, lod Pentagon sigtelsen for fejhed falde.
Poganys mareridt var endnu ikke ovre. Hæren kunne ikke tilgive ham for det nervøse sammenbrud og rejste en ny sigtelse: Pligtforsømmelse. Hvis han bliver dømt for det, risikerer han flere måneders fængsel. Minimumsstraf er degradering og lønnedgang.

Mor til syv
Pogany er ikke den eneste soldat i USA’s forsvar, som har mærket følgerne af Bush-regeringens kampagne for orden, disciplin og lydighed i krigstid. Militærlæge Simone Holcomb har fem børn selv plus to fra sin mands første ægteskab. Da begge forældre blev sendt til Irak i februar, flyttede farmor ind og tog sig af børnene.
Men børnenes farfar har kræft. Efter otte måneders børnepasning blev hans hustru nødt til at flytte hjem og tilbringe de sidste dage med sin mand. Hvem skulle nu passe de syv børn? En civil dommer i Fort Carson udtalte: Hvis forældrene bliver i Irak, mister de forældremyndigheden.
Simone Holcomb fik udstedt en kort orlov til at rejse hjem. Da orloven udløb for nylig, blev hun kaldt tilbage af sin øverstbefalende. Hendes valg stod mellem at opgive sine syv børn eller at gøre sig skyldig i ulydighed. Hun valgte naturligvis det første.
Militærlægen har ifølge Los Angeles Times fået at vide af Pentagon, at hun kan blive sammen med sine børn, men at det vil medføre sanktioner. Enten vil man degradere hende til menig eller trække fra i lønnen. Hvis hun nægter at acceptere denne straf, bliver hun stillet for en krigsret.

Ingen ligposer i prime time
Man kunne tro, at sådanne barske tiltag mod enkeltindivider i forsvaret er enkeltstående. Det er imidlertid ikke tilfældet. Bush-regeringens kampagne omfatter også forsøg på at undertrykke det frie ord.
Indtil dette efterår havde amerikansk presse altid haft mulighed for at transmittere ankomsten af kister – body bags – til Dover Air Force Base i Delaware. Man erindrer billederne fra Vietnamkrigen, Golfkrigen i 1991 og diverse mindre krige gennem 1990’erne, hvor amerikanske tab var små.
Disse billeder af kister indhyllet i Stars & Stripes, som blev bragt ud af C-130 militære transportfly af marinesoldater i deres fineste puds, udgjorde et nationalt ritual. Via tv-mediet viste nationen sin sidste respekt for de faldne. Denne tradition blev i al stilhed afskaffet af præsident George W. Bushs regering i efteråret.
I forsvarsministeriet Pentagon, hvorfra ordren blev givet, lød den tilsyneladende uskyldige forklaring, at pressen ifølge reglerne aldrig har haft ret til at overvære ceremonien på flyvebasen i Delaware. Reglerne var blot ikke blevet håndhævet. Det ville man gøre nu. Ikke en eneste protest har siden lydt fra amerikansk presse.
Historien gentager sig for begravelser af faldne soldater fra Afghanistan og Irak på den nationale kirkegård i Arlington, Virginia – i Washingtons udkant. Indtil november måned kunne tv-kameraer og mikrofoner være med, når resterne blev lagt i jorden. En dag modtog kirkegården ordre fra Pentagon om at håndhæve reglerne. Tv-kameraer og mikrofoner skulle holdes væk fra familie og pårørende.
»Vi ved ikke, hvorfor det skete,« sagde en anonym myndighedsperson til Washington Post. »Det er et mysterium for os.«

Ingen begravelser
Præsidenten himself har i modsætning til sine forgængere undladt at nævne de faldne, andet end i bisætninger. Bush har aldrig medvirket til en begravelse. Første gang han mindedes de faldne i Irak, var på veteranernes dag 11. november. Fra Det Hvide Hus lyder forklaringen, at præsidenten ikke vil begunstige nogle familier frem for andre.
Men det virker som et belejligt argument. Det er i regeringens interesse at nedtone den omstændighed, at ca. 450 mænd og kvinder har mistet livet i Irak og at flertallet er faldet, efter at krigen blev erklæret overstået af præsidenten 1. maj.
Som det illustreres på denne side af The Independents journalist er antallet af sårede også en historie, som Pentagon prøver at dysse ned. Frem til midten af oktober havde ingen aviser eller tv-stationer aflagt besøg på Walter Reed Hospital, hvor langt størstedelen af de kvæstede fra bombeattentater og skudvekslinger indlægges.
Dét til trods for, at antallet af sårede soldater er dramatisk højt. Først da en reporter fra nyhedsmagasinet The New Republic aflagde visit på hospitalet, begyndte historien at rulle.
»Præsidenten har været her to gange for at besøge de 19-21 årige lemlæstede soldater. Men ingen af de store aviser og tv-stationer har fokuseret på dem, skønt de enorme C-17 og C-141 transportfly hver aften bringer nye sårede ind,« beklagede Lawrence Kaplan.
Han undlod dog at nævne, at præsident Bushs besøg ikke var offentlige. Medierne var forment adgang.

Informationskrig
For Pentagon er krigen i Irak langt fra kun en militær udfordring. Mindst lige så vigtig er det at påvirke opinionen i Irak og i USA. Uden solid opbakning fra irakere og amerikanere bliver det nemlig umuligt at nedkæmpe oprøret mod besættelsen. Den propaganda-opgave kan løses på forskellige måder.
Fornylig besluttede Bush-regeringen f.eks. at etablere en direkte satellitforbindelse mellem Bagdad og Washington, gennem hvilken lokale tv- og radiostationer i USA gratis kan få adgang til pressekonferencer og interviews med officerer og civile fra besættelsesmyndigheden.
Det indlysende formål er at slippe uden om det filter, som landsdækkende tv-stationer og aviser med udsendte korrespondenter angiveligt lægger over nyhedsstrømmen fra Bagdad.
Inden for forsvarets fire værn vies ’informationskrig’ mere og mere opmærksomhed. Den uafhængige militæranalytiker William Arkin har f.eks. afsløret, at forsvarsminister Donald Rumsfeld ønsker værnenes pressekontorer integreret i den overordnede informationskrig.
Arkin citerede sidste år en ny doktrin fra flyvevåbnet, ifølge hvilken medierne ikke alene bør opfordres til at skrive om »emner, som ligger vores lederskab på hjerte«, men også skal frarådes at kontakte »kritiske kilder«.
»Informationskrig inkluderer altså nu forsøg på at kontrollere så meget som muligt af, hvad den amerikanske befolkning læser og ser,« konkluderer Arkin i Los Angeles Times.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu