Læsetid: 4 min.

Kunst på tilbud i supermarkedet

Kunst kan være alt, f.eks. i Aldi. Til trods for udsalget er den stadig dyr og elitær
5. december 2003

(2. sektion)

Tyskland
Der er penge i kunst. Det er ikke nogen nyhed. Ikke desto mindre er den mere aktuel end nogensinde før. I sidste uge kunne direktøren for Teheran museum bekræfte, at der var blevet budt 105 mio. dollar for et af Jackson Pollocks såkaldte drip paintings. Havde museet indvilget i at sælge, var maleriet blevet historiens dyreste foran van Goghs Portræt af Dr. Gachet, solgt i 1990 for 82,5 mio. dollar på Christie’s’ auktionshus i New York. Ifølge CNN har en række investorer ifølge en ny undersøgelse rangeret kunst som næstbedste investering efter ejendom. Kunst er blevet en genstand for spekulation.
Eksemplerne er adskillige, men historien er ikke altid den samme. Imens snakken gik om et rekordsalg på en Pollock, meldte en ny spiller sig på kunstmarkedet. Med en formue på 25 mia. dollar er Karl og Theo Albrecht verdens tredje rigeste. De to brødres virksomhed er den internationale dagligvarekæde Aldi. Da de aldrig har gjort sig som mæcener, og deres forretningskoncept er discount, kom det som en overraskelse, at de kaster sig over kunsten.
Den 1. december åbnede 1.500 Aldibutikker over hele Tyskland dørene med et slagtilbud, discount som altid, men denne gang ægte kunst.

For lille overproduktion
Kæden har allieret sig med syv grafiske kunstnere. Men én kunster stjal rampelyset under den brede medie-dækning; en 53-årig kunstner fra Düsseldorf, der skriver deltagelse ved de to største kunstbegivenheder på CV’et: Dokumenta i Kassel og biennalen i Venedig. En kunstner, der kan kaste aura over udsalget og legitimere varen som kunst.
Droese, der omtales som installationskunstner og grafiker behandlende eksistentielle temaer som liv og død, har arbejdet hårdt på at nummerere, signere og datere de 20.000 tryk han skulle levere.
»Jeg har signeret ni hele dage, det kan jeg bevise,« kunne kunstneren, der også finder omtale i pressen som dedikeret »partygænger«, forsikre to uger inden ’ferniseringen’.
»Har jeg forstået det rigtigt, kommer der 140.000 værker på markedet... man noterer sig underforsyningen,« lød Droeses konklusion, der 1. december viste sig som profeti. Værkerne blev revet ned fra størstedelen af discountkædens hylder. Stykprisen var 12,99 euro, heraf en euro til kunstneren.
Imens Droese angiveligt morer sig, synes han at have sneget et indlæg i debatten om samtidskunstens alvorlige krise ind ad bagdøren.
Teoretikere som Boris Groys, Yves Michaud og Paul Virilio har fremhævet inflationen i mængden af kunst og kunstnere og inflationen i kunstens prisfastsættelse som svære symptomer. Med nye kunstgenrer som fotografi og readymade eller ’fundet objekt’ er det blevet lettere og hurtigere at producere kunst.

Situationer på hovedet
En af de kunstnere, der har været med til at skubbe kunsten i denne retning, er Droeses lærermester Joseph Beuys, kendt for ordene: »Hvert et menneske er kunstner.« Og Droese kender problemerne.
Gennem sit mellemværende med Aldi præsenterer han en model, hvor den såkaldte overproduktion tager sig ud som underproduktion, og kunstens vareliggørelse ikke er betænkelig, fordi prisen er for høj, men fordi kunsten i Aldi bliver del af forbrugskulturen.
Kritikere mener, at han »prostituerer« kunsten, for slet ikke at tale om sig selv. At han sætter sit navn på spil, ved at ’co-brandes’ med Aldi udelukker han: »Mit ry består netop deri, at jeg vender situationerne på hovedet.«
Alle fra tyske kunstsamlere over kunstkritikere og til Droese selv, skjuler kun ringe en vis genkendelses glæde i samarbejdet med Aldi, der genkalder Beuys’ ide om at bringe kunsten ud til folket.
Allerede i 20’erne solgtes socialrealistiske klassikere som Käthe Kollwitz i stormagasiner for et par Mark. Årtier senere afsatte Beuys værker for fem Mark sammen med Gerhard Richter, der i dag er navnet på den dyreste nulevende maler. I flere tyske byer er såkaldte kunstsupermarkeder skudt op. Ideen kommer fra Spanien. I Berlin tilbyder undergrundsgallerier ’cheap art’ for omkring 50 euro. Droese er del af en større bevægelse; kunsten smider sin elitære kappe og kommer masserne i møde til dumpingpriser. For til trods for, at kunst er blevet en disciplin, som stadig flere udøver og stadig flere strømmer til museerne, hævdes den samtidig at være møntet på et stadig mindre publikum.

Investering i rammen
Droese ved, at succesen med kunsten ud til folket ser bedst ud på papiret. Selvom alle hans værker er blevet solgt, kan kunstinteressen hos indkøberne alligevel ligge på et lille sted.
»Man har fortalt mig, at det er normalt ved alle særudsalg hos Aldi,« siger han og tilføjer, at blot rammerne og passepartouterne kan være tilstrækkelig »købegrund«: »’Droese’n’ hiver de så sikkert taksomt ud af indramningen.«
Den kendte kunstners billige værker, får heller ikke megen omtale på sine æstetiske præmisser. Han skjuler da også kun dårligt sin egen interesse i forehavendet:
»Jeg kalder det ’Aktion grundforsyning’. Endelig har kunsten fået sin plads ved siden af brød, æg og sukker.«
Det signerede traditionelle kunstværk er et moment i en aktion, i et koncept, i en strategi, i en mediebegivenhed med over 20.000 deltagere og en daglivarekæde som aktiv medspiller.
Hvad var det kunstneren ville bevise? Ikke at han kunne lave 20.000 tryk, men at han kunne signere, nummerere og datere dem alle på ni dage. Og sikkert også, at han kunne sælge en sådan tanke, der ikke kun er smuk, men også skøn som kunst. Og popularisere en tanke uden, at den af den grund blev mindre elitær. Og så kan alle spekulere: forbrugerne i kunstens rammer og kunsteliten i kunstens problemer.
Og så selvfølgelig kapitalen i kunstens marked. Som New York kunsthandleren, James Lally, forklarede CNN:
»Det er ikke så let som det ser ud til. Det kan med rette siges, at kunstværker er steget i værdi, men det er ikke altid de værker man ender med at købe.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her