Læsetid: 4 min.

Medicin-oprør i Gandhis ånd

Indiske firmaer har presset medicinal-mastodonter til dramatisk at sænke priserne på aids-medicin. ’De multinationale bekæmper os med alle midler,’ siger indisk chef
3. december 2003

Livets pris
»Vi havde i flere måneder sagt, at priserne på aids-medicin godt kunne komme længere ned. Så da det skete i februar 2001, var det en drøm, som gik i opfydelse.«
Ordene kommer fra farmaceuten Cecile Mace, og tilbageblikket vækker så meget glæde, at det kan høres på stemmen i mobiltelefonen fra Paris. I februar 2001 var Mace i Indien udsendt af Læger uden Grænser (MSF). Der fik hun nyheden om, at den indiske kopivirksomhed Cipla ville sælge livsforlængende aids-medicin til MSF for en pris, som var 29 gange lavere end den daværende pris i EU.
»Vi var meget glade i MSF, for nu kunne vi behandle langt flere patienter for den samme pris,« beretter Mace.
Meddelelsen fra Cipla sendte chokbølger gennem chefgangene hos de etablerede leverandører af aids-medicin. Her havde de store selskaber og patenthavere bildt verden ind, at det var rimeligt at forlange ca. 75.000 kr. om året for medicin til hiv-smittede, og så kommer Cipla og tilbyder det for ca. 2.400 kr..
Bestyrelsesformanden for giganten GlaxoSmithKline, Richard Sykes, blev rasende i 2001 og kaldte Cipla og andre indiske kopiproducenter for »pirater«. Men fakta er, at Glaxo og andre koncerner har været nødt til at følge de indiske prispressere, hvilket nu betyder, at millioner af hiv-smittede i stedet for at stå med den ene fod i graven kan se frem til adskillige, ekstra leveår.
»Det er jo helt tydeligt, når man ser på prisudviklingen de senere år, at hver gang kopiproducenterne kommer med nye og lavere tilbud, så følger Big Pharma (multinationale medicin-koncerner, red.) efter, hvor nødigt de end vil,« siger Brook K. Baker, som er juraprofessor ved Northeastern Universitet i Boston og aktiv i den store amerikanske aids-organisation Health GAP.

Gandhi som forbillede
Baker og andre aids-aktivister sender mange venlige tanker til en kemiker i Bombay, Indien. Taksigelserne går til Yusuf K. Hamied, som siden 1972 har stået i spidsen for Cipla. Hamied er som en terrier, når det gælder om at gå i kødet på de store medicinalvirksomheders patenter og laden stå til, når det gælder aidsepidemien.
I et interview tidligere i år med Treat Asia oplyste Hamied, at Ciplas samlede omsætning er på 350 mio. dollar (ca. 2,1 mia. kr.) om året og heraf udgør hiv/aids medicin kun syv mio. dollar (43 mio. kr.) Det er meget små tal i forhold til de milliarder af dollar, som Glaxo og andre giganter sælger aidsmedicin for. Cipla er altså stadig en meget lille aktør på aids-medicin-markedet. Hamied siger dog, at »vi forventer stor vækst« – især efter en aftale om store leverancer indgået med eks-præsident Bill Clintons fond i oktober.

Konkurrence, tak
På Ciplas hjemmeside (www.cipla.com) gør man meget ud af at fortælle om, hvordan landsfader Mahatma Gandhi besøgte virksomheden 4. juli 1939. Cipla er nemlig meget inspireret af Gandhis tanker om at bryde med medicinalkoncernernes patenter, så flest mulig mennesker kan få glæde af medicin. I dag kan man i Indien ikke tage patenter på medicin – kun på produktionsprocesser.
Hamied giver ikke meget for medicinalgiganternes forklaringer om, at de relativt høje priser for hiv/aids-medicin og deres patenter skyldes udgifter til forskning og udvikling. Hamied hæfter sig ved, at mange af de aktive ingredienser i hiv/aids-medicin er udviklet af universiteter eller for længe siden, f.eks. blev aids-medicinen AZT opfundet i 1963.
»De fleste af de store virksomheders investeringer er i virkeligheden ikke i nye former for medicin. Når de opfinder nyt, skal de selvfølgelig have en vis beskyttelse. Men 90 procent af deres såkaldte farmaceutiske forskning handler om at lave produkter svarende til dem, deres konkurrenter har,« siger Hamied til Treat Asia.
Han har ved flere lejligheder givet udtryk for, at Cipla er parat til at betale licens-penge til patenthaverne for at producere kopipræparater.
»Vi har aldrig været imod patenter. Vi er imod monopoler, for monopoler fører til højere priser,« siger Hamied.

FN-anerkendelse
Den 1. december blev Cipla godkendt af FN’s sundhedsorganisation WHO som leverandør af medicin til en hiv-kombinationsbehandling. Det er en meget simpel behandlingsform, idet patienterne med Triomune fra Cipla kun skal have en pille om morgenen og en om aftenen. I EU skal hiv-patienterne tage langt flere piller, fordi produkterne kommer fra forskellige patenthavere. Med andre ord kan aidssyge i fattige lande som Indien ikke alene købe en medicin, som er mindst 25 gange billigere end i EU – medicinen er også meget enklere at indtage.
»Det er derfor, at de multinationale bekæmper os med alle midler. Vi er meget glade for WHO’ anerkendelse, for den gør, at ingen kan pege fingre af os for ikke at levere medicin på niveau med det, man får i Vesten,« siger Hamied.

FAKTA
De store under pres
Indiske medicinproducenter som Cipla, Ranbaxy, Hetero, Aurobindo og Matrix påvirker i høj grad medicinalgiganternes prissætning af hiv/aids-piller. Når de indiske fabrikker sænker priserne i u-lande, så reagerer koncernerne som regel ret hurtigt. Det viser opgørelser siden år 2000 foretaget af Læger uden Grænser. Eksempler (priserne er pr. patient pr dag):
*Cipla tilbød i februar 2001 aids-medicin til 6,25 kr. Det var sammen med tilbud fra brasilianske kopiproducenter med til at få de store selskaber til at sænke deres priser fra 185 til 13 kr.
*I oktober fik Clintons fond en aftale igennem om indisk kopimedicin til en pris på 2,45 kr.
*Næsten samtidig sænkede GlaxoSmithKline sine priser til 4,2 kr.
*Læs mere på
www.accessmed-msf.orghai

*Information skildrer i en serie, hvad medicinal-industri og regeringer gør ved nutidens største katastrofe
*Hele serien findes på
tema.information.dk/aids

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her